Søgeresultater: 15

Nu skulle der ydes aktiv modstand mod den tyske besættelsesmagt. Det var den parole, der drev omkring 400 danskere i modstandsorganisationen BOPA til aktiv kamp mod den tyske besættelsesmagt.

Det startede med hjemmelavede brandbomber og endte med nogle af besættelsestidens mest slagkraftige og spektakulære sabotageaktioner. Sabotagen var især rettet mod store danske industrivirksomheder, der var underleverandører til den tyske krigsmaskine. Det var livsfarligt at være sabotør, og mange måtte betale den højeste pris. 40 BOPA-folk blev dræbt, og omkring 200 blev arresteret eller flygtede til Sverige.

Historikeren Andreas Skov baserer sig fremstilling på aktionsrapporter og udsagn fra mange af de personer, der tog aktiv del i sabotagehandlingerne. Det er dramatisk danmarkshistorie i øjenhøjde.

Om Andreas Skovs tidligere bog "Oprør" skrev Steffen Heiberg i Politiken: "...så spændende og medrivende, som var det en roman... Forfatterens styrke er, at han uden at gå på akkord med de videnskabelige normer formår at knytte begivenhederne sammen i et spændende og logisk handlingsforløb."

Andreas Skov (f.1970) er cand. mag. I historie og russisk fra Syddansk Universitet.

I alt 78 danske statsborgere blev dømt til døden ved retsopgøret efter befrielsen. 46 af dem blev henrettet; 32 blev benådet. Men var der en god forklaring på, hvem der fik lov at leve, og hvem der blev skudt?

 

Det er spørgsmålet, Henning N. Larsen undersøger nøje for hver af de 32 personer, som blev benådet ved en kongelig resolution i årene 1947-51.

 

I praksis havde hverken kongen eller domstolene det sidste ord i sagerne. Den afgørelse lå hos justitsministrene i de skiftende regeringer, og var dermed underlagt de skiftende politiske holdninger til dødsstraffens genindførsel efter anden verdenskrig.

 

Benådningerne var stærkt kontroversielle i samtiden - og er det også i dag. Her var tale om personer; som var dømt for overlagte drab på uskyldige civile, mishandlinger med seksuelle undertoner og andre grusomheder. Men var der, når de følelsesmæssige aspekter sies fra, nogle fællestræk i de 32 sager? Eller var der tale om en vilkårlig praksis, når en af besættelsestidens massemordere den 5. februar 1960, som den sidste dømte fra retsopgøret, kunne forlade fængslet som en fri mand?

 

Bogen portrætterer de 32 benådede; og herudover er der sektioner med generel belysning af den meget ekstraordinære situation i dansk retshistorie plus statistisk materiale om landssvigerne.
                                                                                                  
 

Henning N. Larsen(f. 1972) er bosat i Sønderborg og er i dag en populær foredragsholder. Henning N. Larsen er uddannet økonom er autodidakt historiker med indgående kendskab til besættelsestiden og er kendt for sin omfattende research, hvor han ofte finder data og vidnesbyrd, så begivenhederne må revurderes. Henning Larsen har tidligere skrevet Stikkeren – mord uden samvittighed(2010) og Modstanden – Valgene der skilte (2012).

Dorthe Emilie Røssell var seks år, da anden verdenskrig brød ud. I flere år var lille Dorthe og hendes dukkevogn kurer for farens modstandsgruppe, indtil faren og moren blev arresteret en lun Sct. Hansaften i 1944 af Gestapobødlen Ib Birkedal Hansen. Grædende spørger den lille pige, hvornår hun vil få sin far at se igen. Hvortil Birkedal svarer: Hvis han ikke er kommet tilbage inden for en time, har jeg stillet ham op ad en mur og skudt ham. "En enestående beretning." Berlingske Tidende 5 ***** "Oplagt til undervisning." Folkeskolen.

Præcis klokken 11 hylede sirenerne ildevarslende over hele landet. Det skulle blive en af de mest dramatiske dage under besættelsen. I de følgende timer satte tyskerne det danske politi ud af funktion i en storstilet og blodig aktion, og da den 19. september 1944 var omme, var 2.000 betjente på vej til en uvis skæbne i tyske koncentrationslejre. Af dem vendte mange hjem, men ingen uden ar på sjælen. Frank Bøgh fortæller i denne bog historien om den 19. september 1944, som de danske politifolk selv huskede dagen. Time for time følger vi deres oplevelser under tyskernes "Aktion Möwe", som forandrede danskernes hverdag under besættelsen – til det værre. 19. September - Da politiet blev taget er lettilgængelig, oplysende og fyldt med uafrystelige øjebliksbilleder fra en både kaotisk og skelsættende dag i Danmarkshistorien.

Bogen giver et overraskende indblik i politiledelsens forhold til den tyske besættelsesmagt. Desuden er der en grundig i beskrivelse af den uddannelse, som Roland Olsen fik under opholdet i England under Anden Verdenskrig samt problemerne med oprydning i Danmark efter krigen.

AT FORSTÅ ER IKKE AT TILGIVE handler om at blive deporteret som 15-årig til Theresienstadt og slutter med refleksioner om det umulige i at tilgive, om tro og det svære, men nødvendige arbejde i dagligt at konfrontere sine dæmoner ved at fortælle og tale om de grusomme oplevelser. Bogen føjer et vigtigt kapitel til erindringslitteraturen fra Anden Verdenskrig ved at fokusere på kunsten at overleve et krigstraume.

Selv om de asociale udgjorde op mod 10 % af alle deporterede danskere, er de forblevet besættelsestidens stedbørn. Med denne bog fortælles deres historie for første gang.

Sabotage mod jernbaner og firmaer, der producerer for fjenden. Strejker. Modtagelse af våbenleverancer nedkastet af allierede fly på øde marker ved nattetide. Jagt på landsforrædere. Stikkerlikvideringer. Modstanden mod den tyske besættelsesmagt 1940-45 på Fyn er på mange måder et minibillede af modstandskampen på landsplan. Det begynder med spredt hærværk mod tyskerne og ender med bombninger af industrimål og stikkerlikvideringer, der kræver minutiøs planlægning. Fyn i krig er fortællingen om mennesker, der er villige til at ofre livet for Danmarks frihed og i mange tilfælde møder døden efter at have været udsat for grusom tortur. Den fynske modstandskamp er også beretningen om, hvordan der skabes usædvanlige samarbejdsrelationer fx mellem borgerlige og kommunister i den fælles front mod tyskerne. Det er tillige en fascinerende skildring af samarbejdet mellem en række markante personligheder i store og små fynske byer.

Under besættelsen blev fire hundrede danskere likvideret af modstandsbevægelsen. Efter 55 års tavshed trådte en række modstandsfolk frem og fortalte om begivenhederne. Hvordan blev likvideringerne besluttet og gennemført, og hvilke menneskelige konsekvenser har det haft at have dræbt et andet menneske?

Bogen afdækker, ud over historierne om Flammen og Citronen, en række kontroversielle kendsgerninger om berømte modstandshelte, som f.eks. den ukendte modstandskvinde, den tidligere nonne Ella von Cappeln.

Indeholder 220 øjenvidneberetninger fra modstandsfolk, soldater, medløbere, ofre og forbipasserende, der beretter fra tiden under besættelsen – både om begivenheder, der senere blev indskrevet i historiebøgerne, men også om dagliglivet, dengang Danmark var under fremmed herredømme.

Værket giver et bredt, nuanceret billede af begivenheder og personlige oplevelser fra en skelsættende periode i danmarkshistorien. Værket er på én og samme tid historier og historien om besættelsestiden, der kan læses i brudstykker eller kronologisk fra start til slut.

Denne lydbog dykker ned i beretninger fra år 1940 til 1942.



"Herlig læsning ... Nogle af de bedste historier fra besættelsestiden." – Berlingske Tidende"

"Det er et utroligt stykke researcharbejde, der ligger bag denne fremragende bog. Der skal lyde en meget stor og varm tak til Dino Knudsen for hans utrolige indsats. Det er intet mindre end en fornem stele over de fem forbandede år, han har rejst." – Kulturkapellet.dk DINO KNUDSEN (f. 1975) er forfatter og ph.d. i historie.

Den 5. maj 1945 var ikke kun en fredens dag i Danmark. Samtidig indledtes et omfattende opgør med 'landssvigerne': værnemagere, østfront-kæmpere, tyskerpiger og folk, der havde taget regeringens påbud om samarbejde med tyskerne for bogstaveligt. Nogle blev dømt som landsforrædere. I mange andre sager blev anklagen frafaldet. Men uden for retssalene ventede befolkningens eget opgør i form af udstødelse fra arbejdspladser, foreninger og lokalsamfund. På den forkerte side samler op på historien om landssvigerne og deres skæbne. Hvordan klarede disse mennesker sig både under opgøret, men også efter stormen havde lagt sig? Hvordan forholdt de sig til at være på den tabende side og at blive sat uden for samfundets normale rammer? Nogle valgte at skjule deres fortid, andre gjorde kampen for æresoprejsning til omdrejningspunktet i deres liv. I alle tilfælde fik deres valg afgørende betydning for både deres eget og deres efterkommeres liv. Bogen belyser gennem seks landssvigeres personlige historier, hvordan forholdet mellem landssvigere og den almindelige befolkning har udviklet sig fra efterkrigstiden og frem til i dag og diskuterer, hvor vellykket den danske model var i sammenligning med andre landes retsopgør.

Håndlangerne er en kortlægning af et ekstremistisk miljø og dets rødder i dansk nazisme og Schalburgkorpset, men er også et opgør med nogle af myterne om mennesker og modstandsbekæmpelse i Hipo.