Søgeresultater: 15

Det er 25-året for Berlinmurens fald, og i de år er der sket et kolossalt skifte i vores forhold til Tyskland. Vi har simpelthen skiftet tyskerfobier ud med fascination! Lykke Friis forklarer begejstringen og deler sin fascination af landet med os i denne bog – og giver os baggrunden for det hele.

Danskere valfarter til Berlin for at nyde Tysklands hippe hovedstad. Danske tv-programmer hedder So ein ding og Normalerweize. Man går på cafeér med navne som Cafe Gefärhlich og Von Fressen. Og efter VM-finalen i sommer jublede også danskere ved Brandenburger Tor, da fodboldheltene blev hyldet efter sejren. Men hvad er forklaringen på, at vi ikke længere ligesom grisehandlerens Kvik trækker knurhårene til os, men i dag nærmest er blevet ”hunde efter Tyskland”?

Lykke Friis tager os i Hund efter Tyskland med på en rejse til Angela Merkels Tyskland. Som fast følgesvend gennem bogen har vi de markante tyske politikeres hunde, når Lykke Friis trækker tråde tilbage til de tidligere Tysklande under Bismarck, Hitler og den kolde krig. Fra Det delte Tyskland over Bonn-republikken og DDR til det genforenede Tyskland og Berliner-republikken – og til sidst fremad mod det Tyskland, der kommer efter Angela Merkel. Hvad er det for et Tyskland, som Danmark i dag grænser op til? Og hvilken rolle spiller det for os alle?

Hund efter Tyskland er hverken en lærebog eller en upartisk gennemgang af Tyskland fra Bismarck til Merkel, men Lykke Friis’ personlige fortælling om, hvad Tyskland er – for nogle, for alle, og også for hende som forsker, minister og privatperson. Tyskland er Friis´ andet hjemland, og hun håber, at noget af entusiasmen får flere til at interessere sig for landet. Når alt kommer til alt, er Tyskland det land, der har størst indflydelse på Danmarks økonomi og overordnede Europa-politik.

Antony Beevor beskriver den menneskelige og militære tragedie mere levende, præcist og veldokumenteret end det nogensinde er set før. Dette er ikke blot historieskrivning - det er virkelighed, og man er med helt ude ved fronten.

Slaget om Stalingrad under 2. verdenskrig beskrives fra tyskernes første angreb i sensommeren 1942 til tilintetgørelsen af den 6. Tyske Armé og den tyske overgivelse i februar 1943. Beevor gør også rede for optakten: de tyske krigsforberedelser og lynkrigsoffensiven med Sovjetunionen sommeren 1941.

Ny, revideret udgave af "De hvide busser 1941-45" - beretningen om den største danske humanitære indsats i nyere tids historie. 17.500 fanger blev reddet hjem fra tyske KZ-lejre, fængsler og tugthuse. Blandt dem var 10.000 danskere og nordmænd, der blev transporteret hjem i danske rutebiler, der i sidste øjeblik var blevet malet hvide.
Indsatsen er kendt som »den svenske Bernadotteaktion« og har i eftertiden opnået mytens skær. Men initiativet var rent faktisk dansk. Tusindvis af fanger blev transporteret hjem af chauffører og andre frivillige, der satte livet på spil for at redde deres landsmænd ud af Hitlers helvede.
Sammen med jødernes flugt over Øresund hører hjemførslen med De Hvide Busser til besættelsestidens stjernestunder – en også i europæisk sammenhæng helt enestående historie. HANS SODE-MADSEN (f. 1942) var som cand.mag. i historie seniorforsker ved Rigsarkivet. Foruden flere bidrag om de danske jøder i Theresienstadt, senest i "I Hitler-Tysklands skygge". Dramaet om de danske jøder 1933-45 (2003), har han bl.a. skrevet artikler til Gads to besættelsestidsleksika, "Dansk besættelsestid 1940-1945" (2002) og "Hvem var hvem 1940-1945" (2005). For Folketingets Magtudredning bidrog han 2002 med "Farlig ungdom. Samfundet, ungdommen og Ungdomskommissionen 1945-70".

"Sådan kørte vi i tre dage og tre nætter, uden at de åbnede dørene. Nogle blev syge, og enkelte døde, så det var næsten en befrielse, da toget standsede, og dørene blev åbnet, hvor vi fik frisk luft. Vi fik at vide, at det var Polen, og at det var i nærheden af Auschwitz. Det var mørkt, vi kunne ikke se. Der var en blanding af sne og mudder på jorden, og vi skulle ud. 'Schnell, schnell', det var de ord, vi hørte hele tiden." "Jeg har aldrig fortalt den historie, jeg her har fortalt, til nogen." Der er i dag kun få overlevende fra 2. Verdenskrigs lejre. Denne bog indeholder syv danske fangers fortællinger om deres tid i nazitysklands koncentrations- og udryddelseslejre. Vidnerne fortæller om liv og død og om hændelser, der har fulgt dem resten af deres liv. Bogen samler de enestående fortællinger til et kollektivt vidnesbyrd om ubegribelige begivenheder, som fortsat ikke må glemmes.

Få kvinder har fortalt om overlevelse i nazisternes kz-lejre. Med VIDNER FRA HOLOCAUST står 10 jødiske kvinder frem og fortæller om de grusomheder, de blev udsat for under folkemordet.

I efteråret 1944, da de allierede styrker stod langs Tysklands grænse, udtænkte Hitler en dristig plan for et storstilet overraskelsesangreb mod vest. Han ville drive en panserkile ind mellem de britiske styrker i nord og amerikanerne i syd – og det skulle ske på den stille front i Ardennerne, spøgelsesfronten. Angrebet kom fuldstændig bag på de allierede, og Ardenneroffensiven blev det største og blodigste slag, den amerikanske hær udkæmpede under Anden Verdenskrig. Over en million soldater deltog i kampene mod en uventet fjende.

Det er natten til den 18. april 1864. Larmen fra kanonerne bryder natteroen. De preussiske kanoner skyder granat efter granat. Alle mod det samme mål - de danske skanser. Klokken 10 bliver kanonerne tavse. Preusserne vælter op af skyttegravene. De løber frem. Frem mod skanserne. Fra skanserne begynder danskerne at skyde. Slaget om Dybbølskanserne er begyndt!

Berlin blev bombet mere end 300 gange under Anden Verdenskrig, men det var de store engelske brandbombeangreb i vinteren 1943-44, som var det mest koncentrerede og vedholdende forsøg på at ødelægge byen.

AT FORSTÅ ER IKKE AT TILGIVE handler om at blive deporteret som 15-årig til Theresienstadt og slutter med refleksioner om det umulige i at tilgive, om tro og det svære, men nødvendige arbejde i dagligt at konfrontere sine dæmoner ved at fortælle og tale om de grusomme oplevelser. Bogen føjer et vigtigt kapitel til erindringslitteraturen fra Anden Verdenskrig ved at fokusere på kunsten at overleve et krigstraume.

Selv om de asociale udgjorde op mod 10 % af alle deporterede danskere, er de forblevet besættelsestidens stedbørn. Med denne bog fortælles deres historie for første gang.

Gængs opfattelse i dag forklarer ikke krigen i 1864. Den yder langt fra retfærdighed til litteratur og kilder, som i mere end 50 år har været til rådighed. Forklaringer forenkles som regel til et uforståeligt dansk nationalt overmod, som resulterede i det skæbnesvangre mål, at Danmark skulle strække sig til Ejderen. OG DANMARK BLEV DANMARK er et opgør med denne traditionelle opfattelse. 

Krigen i 1864 udsprang af de krampetrækninger, som tilblivelsen af et nyt samlet Tyskland kostede. Det betød årelang konflikt om den dansk-tyske helstats fællesforfatning. Den danske regering strakte sig vidt, men Prøjsens interesser i selve Tyskland bevirkede, at der først sent blev sat punktum, og da altså med militær magt. Det blev forbundne hensyn til demokrati og selvstændighed, der forbød den danske regering at vige yderligere. Den skæbnesvangre Ejderpolitik blev hængt om regeringens hals, fordi kongen og de helstatskonservative ønskede at bevare Holsten i monarkiet og derfor modsatte sig Slesvigs deling.

OG DANMARK BLEV DANMARK fortæller denne mere retvisende historie. Udviklingen følges fra 1840'erne til 1864. Undervejs bydes på adskillige alternativer til udbredte forestillinger.

Hvordan præstedatteren fra Østtyskland blev Europas mægtigste politiker – en udenrigspolitisk biografi om Angela Merkels verden og Europas fremtid. Med eurokrisen har Merkel fået en magt, som især i udlandet har fremkaldt spørgsmål om, hvad der har præget hende, hvad der driver hende, og hvad hendes overbevisninger er. Hvem er denne politiker, der holder Europas skæbne i sine hænder? Angela Merkel tiltrådte som Tysklands kansler den 22. november 2005 som den første kvindelige kansler, den første kansler fra det tidligere Østtyskland og den yngste kansler i Forbundsrepublikkens historie. Hun har båret Tyskland gennem krisen med usvækket mandat, og internationalt har hun samtidig høstet bred anerkendelse for sine evner som forhandler. Stefan Kornelius, der har fulgt Merkel siden 1989, fortæller om, hvordan hendes syn på verden er blevet formet af hendes baggrund i det lukkede DDR – og hvordan det blev udviklet gennem de personlige relationer til bl.a. Barack Obama, Vladimir Putin og Benjamin Netanyahu og de lande og kulturer, de repræsenterer.