Søgeresultater: 69

Ellef Henry Rasmussen var blandt de allerførste danskere, der frivilligt lod sig indrullere i Waffen-SS. Allerede i sommeren 1940 blev han sendt til uddannelse i Østrig, og i juni 1941 tog han del i operation Barbarossa, invasionen af Sovjetunionen. Herefter var han i aktiv krigstjeneste helt frem til krigens slutning, kun afbrudt af hospitalsophold og en videreuddannelse til officer. I krigens sidste fase – tilbagetrækningen fra Estland og kampene omkring Berlin – stod han i direkte kontakt til højtrangerede tyske generaler og varetog stillingen som chef for II. bataljon i SS-Regiment "Danmark". II. bataljon blev adskilt fra det øvrige regiment omkring Berlin i krigens sidste dage, og denne del af historien fortælles her for første gang. Den enestående beretning bidrager endvidere med en lang række nye detaljer om de danske frivilliges indsats og gerninger på østfronten.

Ellef Rasmussens krigserindringer er fortalt til historiker Peter Møller Hansen, som i indledning, efterskrift og noter bidrager med historisk perspektiv til fortællingen. Bogen er illustreret med mange unikke billeder, som ikke tidligere har været offentliggjort.

Bogen beskriver for første gang historien om den danske nazistiske terrorgruppe Schiøler-gruppen, der fra slutningen af 1944 og frem til kapitulationen i maj 1945 arbejdede for den tyske besættelsesmagt og bistod det berygtede Hipokorps i den væbnede kamp mod modstandsbevægelsen. Hvad ansporede disse mænd til at gribe til våben mod landsmænd? Og hvorfor udviklede gruppen sig så radikalt, at den til slut benyttede sig af både likvideringer og tortur?

Dette er historien om Danmarks længst levende statsminister og hans kampe som privat og offentlig person. Det er fortællingen om plejebarnet, der voksede op i et fattigt arbejderhjem, forlod skolen i 7. klasse og blev cykelbud, frihedskæmper og selvlært tillidsmand, inden han fik overladt statsministeriet og ansvaret for at samle det kriseramte Danmark. Dermed kom han i krydsild mellem modstandere og partifæller, der havde deres egne motiver til at bringe regeringschefen i knibe. Journalist Alex Frank Larsen har fulgt Anker Jørgensens liv og virke gennem 40 år og rapporterer om hans gribende og eventyrlige skæbne, om hans holdninger og udfordringer i krig og fred, om møder med verdens ledere og samfundets svageste, om politik og moral.

”I denne bog jeg har prøvet fra en fremmedsprogforfatters synsvinkel komme ind på emner som: de danske værdier, den danske kulturarv. Hvad er typisk dansk? Hvad er Danish Design? Hvad er Made in Denmark? Hvordan ser fremtidens Danmark ud? Og om de fremmede i Danmark.” Nicolae Matei

Vibeke Sperling er en af Danmarks væsentligste Rusland-kendere.

Hun har skrevet flere bøger om landet og har fulgt dets udvikling tæt i mange årtier. Af samme grund har hun et skarpt blik for, hvor blinde Rusland og Vesten er for hinanden, hvor ofte vi misforstår hinanden og hvor lidt misforståelserne har at gøre med den konkrete virkelighed i henholdsvis øst og vest. Det er blandt andet denne gensidige blindhed, Vibeke Sperling har skrevet RUSSERNES DRØMME for at forstå og forklare.

RUSSERNES DRØMME er Vibeke Sperlings personlige fortælling om de lange linjer i Ruslands nyere historie, hvor fantomsmerterne efter Sovjetunionens sammenbrud har præget russernes identitet. Hun forsøger at beskrive det modernes Ruslands autoritære landskab og indkredse de drømme, russerne har for landet, og hvordan de spiller sammen med Kremls. For selv om annekteringen af Krim var populær, er der ikke automatisk sammenfald mellem præsident Putins og befolkningens drømme for fremtiden.

D-dag markerer begyndelsen til enden på Anden Verdenskrig. Mere end tre millioner soldater medvirker i historiens største landgang, som indledes den 6. juni 1944 på Normandiets strande og slutter med befrielsen af Paris den 19. august. Landgangen er en succes, men ingen kan forudse de strabadser, som ligger foran soldaterne.
For første gang nogensinde påviser Antony Beevor, at de britiske, amerikanske og canadiske soldaters kampe på vejen til Paris i grusomhed kan sammenlignes med kampene på østfronten. Tabene stiger, både blandt soldater og civilbefolkning, og det spændte forhold mellem de overordnede på begge sider tager til.
Verdens førende krigsforfatter har i sin research gravet store mængder hidtil overset materiale frem fra mere end 30 arkiver i adskillige lande. Antony Beevors værk er den til dato suverænt mest gennemresearchede og levende skildring af D-dag og den efterfølgende kamp om Normandiet.

"Antony Beevor er en fremragende historiker ... han beskriver konkrete mennesker og konkrete begivenheder i deres ofte kaotiske og modsætningsfyldte virkelighed." Bent Jensen, Jyllands-Posten

"Krigens gru trækkes frem i et mere grelt lys end nogensinde før ... D-dag er vægtig læsning." Georg Metz, Information

"Beevor er tidens mest velskrivende og grundige militærhistoriker." Hans Engell, Ekstra Bladet Antony Beevor (f. 1946) er en engelsk forfatter og historiker med speciale i militære studier. Han var selv i militæret i fire år, hvor han blev udnævnt til løjtnant i 1969. Antony Beevor har udgivet en lang række populære og anmelderroste bøger om Anden Verdenskrig.

En række fremtrædende danskere, født i årene 1940-1950, fortæller om deres opvækst i halvtredserne - et årti, der var præget af efterkrigstidens vægt på tryghed og faste rammer, mens en ny ungdomskultur så småt begyndte at røre på sig.

Alle bidrag er nyskrevne, og skribenterne er: Margrethe Auken, Leif Davidsen, Uffe Ellemann-Jensen, Daimi Gentle, Gretelise Holm, Bertel Haarder, Birthe Kjær, Samuel Rachlin, Bjarne Reuter, Merethe Stagetorn, Charlotte Strandgaard, Flemming Quist Møller.

Samarbejdspolitikken mellem den danske regering og tyskerne betød, at Danmark blev det af de besatte lande, der slap mest uskadt gennem verdenskrigen. Men samarbejdet havde sin pris. Det betød støtte til et forbryderisk regime, og det tvang politikerne til pinefulde og problematiske handlinger, der rejste til opposition og modstand.

Samarbejdspolitikken har siden trukket sine dybe spor i den offentlige debat. I "At handle med ondskaben" kaster Hans Kirchhoff et skarpt og personligt blik på samarbejdspolitikken og dens historiske forløb og søger ikke mindst bag om den senere tids moraliseren og fordømmelse for at forklare motiver og valg.

Danmarks første minister fra et tredjeverdensland, den første mandlige ligestillingsminister, ham med de sjove børnebøger, ham med homo-vielserne – og ham der altid smiler i sit moderigtige tøj. Sådan cirka kender vi Manu Sareen. Men i Manu viser han også en anden side af sig selv. Han fortæller hudløst ærligt om den ensomme indvandrerdreng fra Bryggen, der hutler sig gennem skoletiden og bliver smidt ud af gymnasiet, på kanten til at blive kriminel, rammes af depression og bliver skilt på forsiden af formiddagsaviserne. Han fortæller om skelsættende begivenheder og forbilleder og om op - og nedture i politik. Om ikke at føle sig hjemme blandt de privilegerede, om intriger og om hvordan magten opleves set indefra. Om prisen ved at være i mediernes søgelys. Og om at være et menneske med både dæmoner og håb – og om glæden ved at leve her og nu.

En dansk politimands efterforskning af et stykke ukendt besættelseshistorie om ondskab og landsforræderi. 'De danske varulve' er fortællingen om kriminalassistent Erland Leth Pedersen, en garvet københavnsk politimand, der en tidlig sommerdag i 2012 gør en usædvanlig opdagelse på et støvet loftsrum på Københavns Politigård. Her finder han en pakke, hvis indhold bringer ham helt tæt på et sjældent belyst hjørne af Anden Verdenskrig - historien om de danske varulve. Det er en dramatisk beretning om en gruppe landsforrædere, der i årene1944 og 1945 forsøgte at give den såkaldte varulve bevægelse fodfæste i Danmark. Varulvene opstod som idé i ledende nazistiske kredse i Tyskland og var i praksis undergrundsgrupper, der skulle arbejde bag fjendens linjer. Deres formål var at fortsætte kampen for nazismen, selv efter et eventuelt tysk nederlag. Midlerne var vold, terror og propaganda. Lige dele stædighed og nysgerrighed driver Erland Leth Pedersen til, over flere år, at efterforske og kortlægge et stykke indtil nu stort set ukendt Danmarkshistorie. Via sin omfattende politiefterforskning lykkes det ham at oprulle en ekstraordinær fortælling om landsforræderi og ondskab i 1940'ernes Danmark.

Et enestående vidnesbyrd om nogle helt usædvanlige skæbner fortalt af den  engelske journalist og forfatter Wendy Holden, der har samlet dem i en velresearchet ramme om Europa før og efter krigen. Tre unge, nygifte kvinder rives ud af deres gode liv og deporteres til Hitlers rædselslejre. I de sidste uger af 2. Verdenskrig bliver kvinderne, der nærmest er omvandrende skeletter, overført til udryddelseslejren Mauthausen. Det er lykkedes kvinderne at skjule, at de er gravide. Under ufattelige omstændigheder ser tre nye liv dagens lys med få dages mellemrum. På mirakuløs vis overlever både mødrene og spædbørnene, Eva, Hana og Mark, til amerikanske tropper endelig udfrier dem i maj 1945. I et nyhedsbrev i anledning af 65-årsdagen for Mauthausens befrielse beretter nogle US-veteraner om Hana og hendes mor. Historien når Eva og Mark, der hver især har troet, at de var den eneste overlevende baby i Mauthausen. Ved en mindehøjtidelighed i maj 2010 mødes de tre 'mirakler' før første gang. Deres fælles fortid binder dem sammen med et tæt bånd. Trioen indgår et samarbejde med den engelske forfatter Wendy Holden, for at kaste lys over deres mødres barske og umenneskelige tilværelse under krigen.

Artillerist i Stalingrad er den unge løjtnant Wigand Wüsters enestående personlige øjenvidneberetning om historiens mest brutale militære slag, nemlig slaget om byen Stalingrad i det sydlige Sovjetunionen, som varede fra august 1942 til februar 1943. Stalingrad blev vendepunktet i Anden Verdenskrig. Wüster oplevede sammen med godt 300.000 omringede tyske soldater bykampens brutalitet, den bidende kulde, sulten og senere nederlaget. Sammen med 90.000 kammerater gik han i fangenskab, og han var en af de få tusinde, der overlevede og senere i 1950’erne fik lov til at vende hjem til Tyskland. Wüster havde altid sit fotoapparat hos sig ved fronten og tog talrige billeder. Billederne i bogen er hans egne. Akvarellerne i bogen har han også malet selv ud fra sin erindring om begivenheder, som han ikke kunne fotografere.