Søgeresultater: 20

Frode Jakobsen har altid været kæmpet to krige: den indre og den ydre.
Den indre omhandler Jakobsens værdigrundlag, hvor etikken og menneskeligheden altid har været i højsæde. Den ydre kom særligt til syne under anden verdenskrig, og udgjordes af kampen mod nazismen.
I "Om to krige" reflekterer politikeren og modstandslederen dog også over det faktum, at selvom den oprindelige ydre fjende (nazismen) er overvundet, bliver den ved med at dukke op i nye former for trusler, der terroriserer samfundet. Frode Jakobsen (1907-1997), dansk politiker, modstandsleder og forfatter. Medstifter af foreningen Dansk Studiering, som i 1943 blev omdannet til en illegal organisation, der spillede en stor rolle i modstandsbevægelsen under anden verdenskrig. I 1945 blev han valgt for Socialdemokratiet, hvor han var MF indtil 1973. Jakobsen har desuden udgivet en række bøger, der fortæller om hans erindringer og erfaringer fra sine mange år i politik.

"Der er gået fire år siden Hitlers tropper angreb Polen og startede den anden verdenskrig.
Nu er tyskernes på et bredt tilbagetog. Ikke alene på østfronten, men også i Italien, hvor allierede tropper er gået i land på Sicilien. Britiske og amerikanske fly bomber mål i Tyskland."

Modstandsmand og journalist Bob Ramsing fortæller om den 29. august 1943, den dag, hvor tyskerne overfaldt resterne af den danske hær og flåde, og hvor den danske regerings samarbejdspolitik med den tyske besættelsesmagt ophørte. Bob Ramsing deltog selv i begivenhederne som 20-årig elev på Fodfolket Kornet- og Løjtnantsskole og har efterfølgende fået særlig tilladelse til som journalist at undersøge den skæbnesvangre dags begivenheder. Under Anden Verdenskrig blev Bob Ramsing elev på Fodfolkets Kornet- og Løjtnantsskole, og senere blev han en del af den meget aktive sabotagegruppe Holger Danske. Efter krigen har Bob Ramsing udgivet flere bøger om Anden Verdenskrig og den danske modstandsbevægelses store og heltemodige arbejde mod den tyske besættelsesmagt.

Den danske jurist, forlægger og forfatter Bo Bramsen fortæller gennem sine private dagbogsnotater om et mørkt kapitel i Danmarks historie, som han selv var vidne til. Bo Bramsen fortæller om sin egen oplevelse som et af de danske gidsler, der var interneret i Horserød i efteråret 1943. Med historikerens overblik fortæller han om begivenhederne, der førte op til interneringen, før han fortsætter sin egen historie om flugten til Sverige og arbejdet som rådgiver for den engelske befrielsesstyrke.

"En af de mest underholdende krigsbøger, jeg har læst." – Berlingske Tidende

"Bogen er blevet et stykke levende kulturhistorie og et yderst fint dokument over en lejr og dens skæbner. Sådan skriver en forfatter levende og inspireret. Sådan skal kulturhistorie gøres nærværende." – B.T.

"Der er kort sagt format over disse erindringer, som er skrevet med en åndens lethed og klarhed i fremstillingen, som er aldeles imponerende." – Weekendavisen Bo Bramsen (født 1912) er uddannet jurist og grundlægger af Politikens Forlag i 1946. I årene 1962-1966 var Bo Bramsen chefredaktør for Politiken, og han har i to omgange været formand for Den Danske Forlæggerforening. Bo Bramsen har udgivet bøger om vidt forskellige emner lige fra slægtshistorie til kunstindustri og kartografi.

Var der tale om rene tilfældigheder, når folk under besættelsen blev hængt ud i de illegale blade for at være værnemagere, stikkere eller håndlangere for Gestapo? Det spørgsmål har ingen før kunnet give et svar på. Måske fordi det er en kompliceret opgave at gå i gang med, men måske også fordi det er et meget ømtåleligt emne at røre ved. For hvad nu hvis det viser sig, at mange blev hængt ud i de illegale blade uden grund? Eller hvad nu hvis det rent faktisk var berettiget for flertallets vedkommende? "Hængt ud" gennemgår Henning N. Larsen en række af de største illegale blade, og han giver overblik over mere end 3.000 personer, som omtales negativt en eller flere gange i de illegale blade. Baggrunden for at disse personer blev omtalt var mangeartede, men fælles for dem var, at de på den en eller anden måde blev forbundet med besættelsesmagten eller den danske nazismes mange grupperinger. Ved at sammenholde data om disse personer med andre kilder fra både før, under og efter besættelsen skabes et overblik, som dels gør det muligt at udlede nogle generelle konklusioner, dels gør det muligt at svare på spørgsmålet: Var der noget om snakken? Henning N. Larsen (f. 1972) er bosat i Sønderborg og er i dag en populær foredragsholder. Henning N. Larsen er uddannet økonom og autodidakt historiker med indgående kendskab til besættelsestiden. Han er kendt for sin omfattende research, hvor han ofte finder data og vidnesbyrd, så begivenhederne må revurderes. Har tidligere skrevet "Stikkeren – mord uden samvittighed" (2010), "Modstanden – valgene der skilte" (2012) og "Benådet – 32 dødsdømte danskere, der slap for henrettelse" (2014).

Den kendte samfundsdebattør Claes Kastholm (1942-2016) skrev i år 2000 bogen om sin mor. For mange flere danskere, end man forestiller sig, blev tiden efter 2. Verdenskrig værre end selve krigen.

Claes Kastholms mor var en af dem, der under den tyske besættelse blev fanget på den 'forkerte side', da hun forelskede sig hovedkuls i en tysk officer. Kastholm fortæller sin mors historie, om hendes vrede og smerte, om udstødelsen og om hans egen opvækst i en atmosfære af mistænksomhed, had og fortielse.

Under besættelsen blev en lang række danskere drevet på flugt af tyskerne. Nogle var jøder, der flygtede for at undgå at blive sendt i koncentrationslejr, andre var modstandsmænd, der var blevet opdaget af Gestapo, andre havde på den ene eller den anden måde stukket næsen for langt frem og generet besættelsesmagten. Hans Gregersen fortæller om den veletablerede flugtrute fra Sæby til Sverige, om de modige mennesker, der risikerede deres liv for at hjælpe flygtningene, og hvordan de forskellige flygtninge selv oplevede turen. Hans Gregersen (f. 1946) er en dansk forfatter og lærer. Han har flere gange taget orlov fra arbejdet som skolelærer i Solrød og Sæby for at researche sine bøger. Gennem tiden er det blevet til over 60 bøger om vidt forskellige emner. Hans Gregersen har både skrevet biografier, børne- og ungdomsbøger, rejsebøger samt historiebøger for børn og voksne.

Forfatteren og landsretssagføreren Knud Nordentoft (1895-1953) meldte sig ind i Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti i 1940 og fik ansættelse som partifunktionær. I tre et halvt år skrev han en omfattende dagbog om livet blandt danske og tyske nazister, indtil han blev arresteret i majdagene i 1945. "Forræderens dagbog" bygger på de næsten 1000 dagbogsblade, Knud Nordentoft efterlod sig. For første gang får offentligheden et grundigt indblik i livet ’på den forkerte side’ – fortalt fra dag til dag, mens tingene skete.

Knud Nordentoft skriver om det umulige samarbejde med besættelsesmyndighederne, om jødespørgsmålet, om sin frygt for kommunisterne og om sit håb om det tyske gengældelsesvåben, der kunne udslette England. Og han skriver om sit desperate forsøg på at komme i kontakt med de danske kommunister i krigens sidste måneder for at redde sit eget skind.

Dagbogen er udvalgt, sammenskrevet og kommenteret af Arne Hardis. Arne Hardis (f. 1958) er en dansk forfatter og journalist. Han har blandt andet arbejdet ved Socialistisk Weekend og Weekendavisen. I 2006 modtog han Statens Kunstfonds prestigiøse arbejdslegat. Arne Hardis debuterede som forfatter i 2003 med den dokumentariske bog "Æresretten – Dansk Forfatterforening og udrensningen af de unationale 1945-52".

Marie er bare 10 år gammel, da Danmark bliver besat af tyskerne. Årene 1940-45 får stor betydning for Maries udvikling og for hendes forhold til adoptivfaren Vilhelm, som er med i modstandsbevægelsen. I "Maries verdenskrig" fortæller Marie sin historie, som hun selv oplevede den. Den danske ægteskabsrådgiver og forfatter Karen Marie Zimsen (f. 1930) voksede op under Anden Verdenskrig. Hendes far gik med i modstandsbevægelsen, og den 14-årige Karen hjalp til, hvor hun kunne – også med at hente de våben, som englænderne kastede ned. I bogen "Maries verdenskrig" fortæller hun om sine oplevelser under krigen.

"Nattens tusind lys" er fjerde og sidste bind i serien "Krigen der aldrig kom". Krigen er ved at lakke mod enden, og indbyggerne i den lille jyske stationsby oplever et liv, som de aldrig har oplevet før. På den ene side har jernbanesabotørerne travlt med at forpurre så mange af tyskernes planer som muligt. På den anden side befinder de mange menneskeskæbner sig: De, som har været ofre for krigens grusomheder, og som derfor er flygtet til den jyske by i håb om at overleve krigen. \"Krigen der aldrig\" kom er en bogserie i fire dele. Serien følger en gruppe børn og deres familiers hverdag under anden verdenskrigs besættelse fra 1941 og frem til krigens slutning i 1945. Den danske forfatter Ole E. Christiansen (f. 1935) er uddannet lærer og har arbejdet som både lærer og skolebibliotekar. I 1964 udgav han sin første faglitterære bog under titlen "Rummet og stjernerne" om astronomi for børn, og i 1976 fik Christiansen sin romandebut med bogen "Slaven Ajan", som han selv illustrerede. I 1979 modtog han Danmarks Skolebibliotekarforenings børnebogspris, og netop børnebøgerne har igennem hele Christiansens forfatterskab været i centrum. Det er blandt andet kommet til udtryk med bøgerne "Skjolds mærkelige rejse" (1998) og den todelte serie "Heksen fra Orini" (1984).

De to noveller i "Tyskertøs!" følger pigen Søster. I den første, "Skammen", forelsker hun sig i en tysk soldat, der er udstationeret i Danmark under besættelsen. Det bringer ikke bare skam over hendes familie, det stempler også hende selv som tyskertøs. I anden novelle, "Psykopatia", bliver hun forelsket i en engelsk soldat, men hvordan skal det kunne fungere, når hun én gang er stemplet som tyskertøs? Den danske forfatter Kirsten Mejlhede Krog (f. 1925) er uddannet sygeplejerske med speciale i børnepsykiatri. Kirsten Mejlhede Krog har skrevet en lang række børne- og ungdomsbøger, hvoraf mange sætter fokus på børn, der på den ene eller den anden måde har det svært. På den måde hjælper Kirsten Melhede Krogs bøger med at bryde tabuer om for eksempel spiseforstyrrelser, udviklingshæmmede børn, mobning og psykiske lidelser hos børn.

Christian Frederik von Schalburg (1906-42) er en af de mest myteomspundne danskere fra tiden før og under besættelsen og samtidig en af dem, vi ved mindst om. Han faldt ved Østfronten i 1942, 36 år gammel. Mikkel Kirkebæk fortæller her den elementært spændende historie om nazisten, landsforræderen, nationalisten, soldaten og familiefaderen, der blev samfundets fjende nummer et, og som efter sin død lagde navn til det berygtede Schalburgkorps. Bogen udkom oprindeligt i 2008.

Kort før Anden Verdenskrig brød ud i 1939, lagde Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed sammen med Danske Kvinders Nationalråd pres på regeringen for at få unge jøder fra Tyskland og Mellemeuropa til Danmark og Sverige. Her skulle de få sig en landbrugsuddannelse, så de kunne hjælpe med til at opbygge den kommende stat Israel.

Da Tyskland besatte Danmark i 1940, risikerede den menneskekærlige og noble ordning at ende med død og lidelse for de jøder, man havde forsøgt at hjælpe. I 1943 satte nazisterne jagten ind på alle jøder i Danmark. Anders Enevig fortæller her historien om de unge jøders ankomst og modtagelse i Danmark i slutningen af 1930‘erne og deres flugt i 1943, der i mange tilfælde var livsfarlig for både flygtningen selv og de modige danskere, der hjalp dem med at komme sikkert til Sverige og England.

Vi følger særligt tre drenge, der følges til Danmark, men hvis skæbner bliver vidt forskellige, da hele projektet kører af sporet. Anders Enevig (f. 1923-2013) var en dansk forfatter, historiker og modstandsmand. Han er særligt kendt for sine realistiske og hjertevarme skildringer af gøglere, cirkusartister, sigøjnere, sprittere og andre subsistensløse, som han blandt andet mødte som politibetjent på Nørrebro. Anders Enevig var desuden en af drivkræfterne bag kampen for bevaring af Cirkusbygningen, som efter årevis af utrætteligt arbejde blev renoveret i 1983 og fredet i 1988.