Søgeresultater: 135

De to Karl Gustav-krige, 1657-58 og 1658-60, indledtes af hhv. den danske konge Frederik III og den svenske konge Karl X Gustav, som ikke havde meget at lade hinanden høre, hvad angår hovmod og opportunisme. Men stormagterne så med fra sidelinjen, og da de var enige om, at et enkelt lands beherskelse af Øresund ville stille sig hindrende i vejen for handel i det lukrative Østersøområde, greb de ind - lidt til fordel for Danmark, men mest til landets decimering.

Bogen beskriver taktik og forløb set fra den militærhistoriske vinkel med fokus på de drabelige slag i København og ved Nyborg, så læseren er med i kampene fra bastion til voldgrav, fra vandløb til bakketop. Forfatteren er generalløjtnant Kjeld Hillingsø, tidligere chef for Den Nordlige Del af NATO og chef for Forsvarets Operative Styrker. Bogen udkom oprindeligt i 2009.

Historiker og professor Niels Lund fortæller om de danske vikingers togter til England fra de første angreb i slutningen af 700-tallet til Knud den Helliges storslåede erobringsplan i 1085 og dykker blandt andet ned i de mange nordiske stednavne og sproglige levn efter danskerne, der findes på de britiske øer. Niels Lund (f. 1939) er professor emeritus, dr. phil. ved Saxo Instituttet på Københavns Universitet. Gennem en lang karriere har han blandt andet forsket og undervist i vikingetiden, middelalderens historie og det angelsaksiske England, og han har skrevet flere bøger om disse emner.

I første halvdel af 1500 gennemgik de europæiske samfund en så hurtig og markant udvikling, som aldrig før var set. Reformationen vendte op og ned på det verdenssyn, der havde domineret kontinentet i århundreder og opdagelsen af Amerika fik landene til at indlede en lang og blodig kamp for at udbrede sine ideer og underlægge sig andre civilisationer. De næste århundreder bød på andre store omvæltninger såsom oplysningstiden, den franske revolution, opfindelsen af dampmotoren, Napoleonskrigene samt en steppebrand af revolutioner i løbet af 1800-tallet.



Knud J.V. Jespersens bog fortæller om den historiske udvikling og de begivenheder, der formede Europa fra 1500 til 1900. Bogen beskriver også de nye strømninger og ideer, der drev udviklingen, og som stadig i dag har afgørende indflydelse på den europæiske civilisation, heriblandt rationalisme, nationalisme, liberalisme og socialisme. Knud Jesper Vinggård Jespersen er en dansk historier og professor ved Syddansk Universitet, som har udgivet en lang række bøger om dansk historie. Han er blandt andet medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets historie og Videnskabernes Selskab. Knud J.V. Jespersen har modtaget en række hædersbevisninger, heriblandt udnævnelsen til Kommandør af 1. grad af Dannebrog.

Den 11/11 1918 ophørte Første Verdenskrig. Daniel Schönpflug skildrer virtuost det øjeblik, da våbenhvilen indtræder på de belgiske og franske slagmarker, og de første intense år efter krigen. Med freden stod imperier og kejserriger for fald, mens revolutioner brød ud. Ud af den gamle verdens ruiner voksede vores egen tid. Uden for London arbejder romanforfatteren Virginia Woolf i 1918 på at bringe litteraturen i overensstemmelse med samtiden. Tyske Walter Gropius vil forandre samfundet med arkitektur; i Paris drømmer en ung kvindelig journalist om et forenet Europa. Mahatma Gandhi kæmper utrætteligt for Indiens uafhængighed. Nye muligheder og visioner åbenbarer sig – ikke mindst i Amerika, der for alvor bliver den vestlige verdens ledestjerne.

" – I skal gå nu, råbte hun, - vil I ikke nok gå!
Gino vristede høtyven fra hende og svingede den triumferende. Gulia fik tårer i øjnene. Lidt efter stak Gino høtyven ned i halmen.
– Hvad er der i vejen?
Gulia satte sig. Hun snøftede højlydt. Jeg brød mig ikke om at se på det. Gino burde ikke opføre sig sådan over for hende, det kunne han ikke være bekendt.
– Kom, sagde jeg, - vi går!
– Ikke før jeg har fundet ud af, hvad jeg kom for, sagde Gino.
Jeg gik hen til ham. Gulia sad i halmen og græd.
– Det her vil jeg ikke være med til, sagde jeg.
– Hvad fanden, sådan en tyskertøs!
Gino tav pludselig og pegede. Jeg undrede mig over hans ansigtsudtryk og så i samme retning. Først kunne jeg ikke se noget for lyset fra den åbne glug, men da jeg anstrengte mine øjne, så jeg, at der sad en mand op ad muren helt inde under spærene."

Vi er i Italien i sidste del af Anden Verdenskrig. Landet er ikke bare i krig med tyskerne, men der foregår også små kampe mellem de italienere, der er venlige over for tyskerne, og dem, der hjælper de engelske piloter, der styrter ned over landet. Det medfører dødsstraf. Alligevel vælger tre unge at trodse faren og hjælpe... Ole Lauring (f. 1939) er en dansk forfatter, der har skrevet flere børnebøger. Ole Lauring skriver hovedsageligt historiske romaner for børn og unge og står blandt andet bag "Kajsa Keinil fra Lapland" og "Dronningens ridedreng".

En dejlig forårsdag i begyndelsen af 1000-tallet kommer Øvind vandrende sammen med sin mor, far og søskende.
De nærmer sig forsigtigt den fremmede by.
I nattens mulm og mørke er de flygtet fra høvdingens gård, hvor de har arbejdet som trælle. Nu kan de endelig leve som frie mennesker.
Byen er en livlig handelsplads med masser af guld og sølv, som sørøverne ude på havet er vilde for at få fingre i.
Og en dag kommer de!
De brænder, plyndrer, myrder – inden de atter forsvinder lige så lynhurtigt, som de kom... Hans Peterson (f. 1922) er en svensk forfatter, som har skrevet over 180 bøger inden for forskellige genrer af børne- og ungdomsbøger. Hans Peterson har vundet mange priser for sine bøger, som er blevet oversat til flere forskellige sprog.

Landsforræder, lykkeridder og tragisk helt. Mange etiketter er blevet hæftet på Johann Friedrich Struensee. Både da han levede, og efter at han i 1772 blev henrettet på skafottet. Det var lægen Struensees adgang til den syge kong Christian 7., der var med til at give ham magten og gøre ham til diktator. Men styret varede kun i 16 måneder. Og selv om Struensee på den korte tid nåede at gennemføre mange reformer, er det de politiske intriger og trekantdramaet mellem Christian 7., dronning Caroline Mathilde og Struensee, der har fået et langt liv – i faglitteratur, film og fiktion. Ulrik Langen, professor i historie ved Københavns Universitet, følger Struensee og udruller eftertidens syn på en af danmarkshistoriens mest omdiskuterede personer.

Svend Tveskæg er en af de største konger, Danmark har haft. Den stolte vikingekonge var ambitiøs og klog, og det lykkedes ham at tilkæmpe sig magten over både Danmark, Norge og England. Jørgen Liljensøe fortæller den spændende historie om Svend Tveskægs regeringsperiode. Bogen er skrevet for de 10-14-årige, men den kan også læses af voksne med interesse for danmarkshistorien. Den danske forfatter Jørgen Liljensøe blev født i 1943 på Nørrebro i København. Han debuterede som forfatter i 1977 og har siden da udgivet et væld af både voksen-, børne- og ungdomsbøger blandt andet inden for genrerne roman, fagbog samt genfortælling af sagn og eventyr. Jørgen Liljensøe står desuden bag en lang række børnebøger om dyr, som er yderst velegnede til undervisning.

Danmarks dåbsattest i Jelling. Sådan kender vi runerne. Men runer handlede ikke kun om monumenter, kristendom og kongerige. Folk skrev også om krig, sex og sladder. Og runerne havde allerede 800 år på bagen, da Harald Blåtand satte sit gigantiske monument i 965. De latinske bogstaver kom ind i det danske rige med kristendommen, men nordboerne holdt fast i runerne, og det gør vi faktisk endnu. Tænk blot på symbolet for Bluetooth på mobiltelefoner. Vi bruger også runer til tatoveringer, på fodboldtrøjer og i tvserier, så de sidste runer er ikke ristet endnu. Lisbeth M. Imer, seniorforsker og runolog ved Nationalmuseet, læser skriften og fortæller, hvordan runer bruges og forstås kulturhistorisk – både dengang og nu.

Fjender. Sådan var forholdet mellem danskere og svenskere efter en rask lille krig i sommeren 1657. Krigen udviklede sig i 1658 til en katastrofe, der reducerede det danske rige til en svensk lydstat. En panikfred fulgte inden en toårig belejring af hovedstaden, hvor kampgejst afløste modløshed. Udenlandske tropper og flåder afgjorde kampene, og den politiske ligevægt i Norden blev genoprettet. Men kong Frederik 3. høstede den helt store gevinst, da han i 1660 kuppede sig til enevælde. Og selv om svenskerne og danskerne ikke længere ligger i blodig krig, har Svenskekrigene sat sig dybe spor i rivaliseringer og københavneri. Sebastian Olden-Jørgensen, lektor på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet, skildrer nogle af de mest skæbnesvangre krige, Danmark har oplevet – og følger både historien og myterne til dørs.

Trediveårskrigen er en af de værste katastrofer i Europas historie. En ufattelig brutal krig som lagde store dele af kontinentet øde og forandrede Europa for altid. Det begyndte som en religiøs konflikt mellem den katolske kejser af Det tysk-romerske rige og hans undersåtter i det protestantiske fyrstendømme Böhmen, men udviklede sig snart til en krig om den europæiske magtbalance, hvor også besiddelser i Amerika, Afrika og Asien blev bragt ind i konflikten. Krigen endte ved forhandlingsbordet i 1648. Freden i Westfalen regulererede religiøse, statsretslige og territorielle spørgsmål, og betragtes som starten på det moderne Europa med suveræne småstater. I Dick Harrisons stort anlagte og velskrevne Trediveårskrigen fortælles krigens historie ved hjælp af et rigt kildemateriale i form af blandt andet breve og dagbøger af de fodfolk, ryttere, nonner, bønder, skomagere samt konger og kardinaler, som oplevede den. Også Christian 4’s rolle i krigen bliver fyldigt beskrevet.

Statsmanden Christian Ditlev Frederik Reventlow (1748-1827) var en af de vigtigste politiske skikkelser i Danmark i slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet. Mange bønder kunne takke ham for de skelsættende landboreformer, han satte på dagsordenen og fik indført til stor glæde for den menige bonde i 1800-tallet og helt op i vor tid.

Claus Bjørns bog om Christian Ditlev Frederik Reventlow fortæller både om den store mands betydning for Danmark og om hans privatliv. På den måde er bogen både et spændende portræt af en statsmand og en fortælling om en af de vigtigste perioder i danmarkshistorien. Claus Bjørn (f. 1944) er uddannet mag.art. i historie og blev i 1971 ansat ved Historisk Institut ved Københavns Universitet som lektor i landbohistorie. Han har udgivet et væld af bøger om dansk landbohistorie, landboreformerne og landbrugets andelsbevægelse. Claus Bjørn har desuden været redaktør på tidsskriftet "Fortid og Nutid" og næstformand i Landbohistorisk Selskab.