Søgeresultater: 7

Frode Jakobsen har altid været kæmpet to krige: den indre og den ydre.
Den indre omhandler Jakobsens værdigrundlag, hvor etikken og menneskeligheden altid har været i højsæde. Den ydre kom særligt til syne under anden verdenskrig, og udgjordes af kampen mod nazismen.
I "Om to krige" reflekterer politikeren og modstandslederen dog også over det faktum, at selvom den oprindelige ydre fjende (nazismen) er overvundet, bliver den ved med at dukke op i nye former for trusler, der terroriserer samfundet. Frode Jakobsen (1907-1997), dansk politiker, modstandsleder og forfatter. Medstifter af foreningen Dansk Studiering, som i 1943 blev omdannet til en illegal organisation, der spillede en stor rolle i modstandsbevægelsen under anden verdenskrig. I 1945 blev han valgt for Socialdemokratiet, hvor han var MF indtil 1973. Jakobsen har desuden udgivet en række bøger, der fortæller om hans erindringer og erfaringer fra sine mange år i politik.

Under anden verdenskrig var Bob Ramsing én blandt de mange danskere, der satte livet på spil i modstandsbevægelsens tjeneste. Det var langt fra alle, der overlevede at være med i den særligt aktive modstandsgruppe Holger Danske, hvilket giver Bob Ramsings fortælling en endnu større betydning. Han viser os en menig sabotørs hverdag, hans tanker og overvejelser, så vi så mange år senere kan blive mindet om de modige patrioter, der satte livet på spil i Danmarks og frihedens navn. Under Anden Verdenskrig blev Bob Ramsing elev på Fodfolkets Kornet- og Løjtnantsskole, og senere blev han en del af den meget aktive sabotagegruppe Holger Danske. Efter krigen har Bob Ramsing udgivet flere bøger om Anden Verdenskrig og den danske modstandsbevægelses store og heltemodige arbejde mod den tyske besættelsesmagt.

I krigens kølvand begynder ved slutningen af 2. Verdenskrig. Den beskriver hændelser i efterkrigstiden, der trækker dybe spor op til nutiden. Bogen tager fat, hvor forfatterens første bog Taget af tyskerne (2007) slap. Men bogen er dog et helt selvstændigt værk.

Sven Arvid Birkeland har en særlig evne til at finde folk, der ikke tidligere har villet fortælle. Han har fået dem til at åbne sig. I krigens kølvand udkom oprindeligt i 2009.

En brevveksling mellem to af efterkrigstidens vigtigste danske kulturpersonligheder udgives her for første gang. Forlæggeren og forfatteren Ole Wivel og maleren Sven Havsteen-Mikkelsen var begge to en del af den kreds omkring østrigeren Frits Waschnitius, der ivrigt diskuterede kunst og politik i årene op til og i de første år af anden verdenskrig.

Brevvekslingen kaster nyt lys over venskabet mellem de to, ikke mindst den signifikante pause i venskabet i de første krigsår. Men også de tanker, som de hver især gjorde sig i de skæbnesvangre år, hvor Wivel blev mere fascineret af det tyske projekt, end godt var.

Bogen er forsynet med et efterskrift af professor Per Øhrgaard, der har haft adgang til de herrers arkiver.

Bind 2 af Niels-Birger Danielsens anmelderroste Modstand begynder i september 1942, da de første tydelige tegn til opbrud viste sig. Det var i den periode, de spredte illegale miljøer blev til en reel modstandsbevægelse, og det blev startskuddet til de sidste dramatiske år af besættelsestiden.
I sommeren 1943 voksede sabotagen til et hidtil uset højt niveau. Den 17. august fandt den første skudveksling sted mellem tysk militær og danske modstandsfolk. Danmark havde været besat i tre et halvt år, og utilfredsheden bredte sig som en lynild. Strejkebevægelser i Esbjerg, Odense og Aalborg hævede spændingsniveauet, og det viste, at Scavenius-regeringen ikke længere kunne føre sin samarbejdslinje igennem.
Det var især strejkerne, der fik Nazityskland til at stille regeringen over for et ultimatum – indførelse af dødsstraf for sabotage. Regeringen afviste, og resultatet var militær undtagelsestilstand. To uger efter den 29. august 1943 kom Gestapo til landet, og nogenlunde samtidig fik modstandsgrupperne en samlet ledelse: Danmarks Frihedsråd.
Historien bliver næste år fulgt op i 3. bind af storværket om den danske modstandsbevægelse.

Var der tale om rene tilfældigheder, når folk under besættelsen blev hængt ud i de illegale blade for at være værnemagere, stikkere eller håndlangere for Gestapo? Det spørgsmål har ingen før kunnet give et svar på. Måske fordi det er en kompliceret opgave at gå i gang med, men måske også fordi det er et meget ømtåleligt emne at røre ved. For hvad nu hvis det viser sig, at mange blev hængt ud i de illegale blade uden grund? Eller hvad nu hvis det rent faktisk var berettiget for flertallets vedkommende? "Hængt ud" gennemgår Henning N. Larsen en række af de største illegale blade, og han giver overblik over mere end 3.000 personer, som omtales negativt en eller flere gange i de illegale blade. Baggrunden for at disse personer blev omtalt var mangeartede, men fælles for dem var, at de på den en eller anden måde blev forbundet med besættelsesmagten eller den danske nazismes mange grupperinger. Ved at sammenholde data om disse personer med andre kilder fra både før, under og efter besættelsen skabes et overblik, som dels gør det muligt at udlede nogle generelle konklusioner, dels gør det muligt at svare på spørgsmålet: Var der noget om snakken? Henning N. Larsen (f. 1972) er bosat i Sønderborg og er i dag en populær foredragsholder. Henning N. Larsen er uddannet økonom og autodidakt historiker med indgående kendskab til besættelsestiden. Han er kendt for sin omfattende research, hvor han ofte finder data og vidnesbyrd, så begivenhederne må revurderes. Har tidligere skrevet "Stikkeren – mord uden samvittighed" (2010), "Modstanden – valgene der skilte" (2012) og "Benådet – 32 dødsdømte danskere, der slap for henrettelse" (2014).

Danske sømænd kæmpede mod tyskerne i 2. Verdenskrig fra 1939 til 1945. Og de kæmpede flere år før den hjemlige modstandskamp begyndte. Sænket af tyskerne tager udgangspunkt i sømændenes oplevelser under krigen og i deres reaktioner både under krigen og efter. Sven Arvid Birkeland har talt med over hundrede krigssejlere, hustruer, enker og børn. Bogen udkom oprindeligt i 2012.