Søgeresultater: 4

Den største stund. Den bedste gave. Ordene var mange, og euforien stor ved Genforeningen i 1920. 56 år efter det forsmædelige nederlag i 1864 var det slut med at vente og længes. Sønderjylland kom igen hjem til Danmark. Og som det bedste havde sønderjyderne selv valgt, om de skulle høre til Danmark eller Tyskland. Folkenes selvbestemmelsesret og magt lå i tidsånden, og sønderjyderne kunne fejre, at de igen fik dansk konge, og at de nu var en del af en dansk nationalstat. Så måtte de leve med, at hertugdømmet Slesvig blev delt over på midten, og at den nye grænse skabte mindretal på begge sider.

”Jødepak” og ”Jødefruentimmer”. Kristne danskere brugte ikke kammertonen over for jøder i 1819. Men det var ikke kun tonen, der var barsk. Også fysiske overfald på jøder og knuste ruder hørte til dagens uorden. Urolighederne har vi døbt Jødefejden. Her kæmpede danskere mod enevælde og for demokrati, men mest af alt handlede Jødefejden om retten til at være dansk. Kunne Danmark rumme jøder med slangekrøller, parykker og gefilte fisk? Det kunne landet, og jøderne blev integreret i løbet af 1800-tallet. Men fordomme om pengegriske jøder med krogede næser fyldte stadig meget og blev båret ind i det 20. århundrede. Her kulminerede århundreders afstandtagen med Holocaust, terror og jødehad.

Forvirrende og fascinerende. Sådan er Sønderjyllands historie. Hele miseren begyndte i 1232, da kong Valdemar Sejr lovede landsdelen til sin søn Abel som hertugdømme. Så var der ro på bagsmækken, troede Valdemar. Det gik helt anderledes. Landsdelen blev hertugdømme i 600 år og voksede i den tid væk fra Danmark. Nok kom Sønderjylland tilbage til den danske konge i 1460, men det var stadig hertugdømme og noget for sig. Så den store nationale danmarkshistorie om et samlet rige passer Sønderjylland ikke ind i. I 1800-tallet kom danskere og tyskere op at slås om landsdelen. Kampen gjaldt også fortiden, for hvem havde historisk ret til området?

Olie. Et lille ord på fire sorte bogstaver. Men med stor betydning. Oliekrisen ramte Vesten i 1973, og den slog Danmark ekstra hårdt. Siden Anden Verdenskrig havde det sorte guld givet danskerne energi til køleskabe, nye biler og mere velvære. Men da de olieproducerende lande satte priserne op og skruede ned for forsyningerne, måtte danskerne tage kolde brusebade og finde det varme tøj frem. Krisen fik politikerne til at satse på det lige så sorte kul, indtil miljø og klima for alvor kom på dagsordenen i 1990’erne. Så skulle danskerne skifte den sorte energi ud med den rene gas, vindmøller og solceller. Både for at sikre strøm og varme i hverdagen og for at gøre planeten grøn igen.