Søgeresultater: 19

»Den Røde Brænding« fortæller historien om de danskere, der var en del af den allierede indsats i Normandiet – bogen bidrager også med ufortalte danske beretninger, som aldrig er blevet publiceret før nu. Der fokuseres på de gribende danske førstehåndsberetninger, og forfatteren lader personerne fortælle historien ud fra deres perspektiv.

Frank Esmann var en af de første, der dykkede ned i det britiske rigsarkiv, da de hidtil hemmeligholdte politiske og militære dokumenter fra perioden 1939- 1945 blev offentliggjort i starten af 1970’erne. Mange sandheder om De Allieredes syn på Danmark under 2. verdenskrig kom pludselig for en dag, og besættelsestiden måtte ses i et nyt lys. Frank Esmanns bog gengiver en lang række dokumenter og sætter dem ind i en kontekst, så de giver mening for lægmand. Bogen udfylder således et stort tomrum i fortællingen om Danmark under 2. verdenskrig. Frank Esmann (1939-2016) var en dansk journalist og forfatter, der blandt andet arbejdede som udenrigskorrespondent for Danmarks Radio i USA og Berlin. Han har desuden været chefredaktør for Weekendavisen fra 1978 til 1984 og arbejdet som udenrigspolitisk kommentator for Dagbladet Information. Frank Esmann står bag flere bøger om historie og samfund og har endvidere skrevet skønlitteratur.

2. verdenskrig er skrevet af historiker og forfatter, Søren Hemmingsen, som har omskrevet nogle af historiens største militærstrategiske beslutninger til et sprog, så læserne føler sig taget i hånden.
Bogen giver et godt overblik over krigens forløb, fra den startede i 1939 til sin slutning i 1945.
Bogen har mange flotte billeder, og et tydeligt fokus på de miltæroperationer der blev udkæmpet og afgørende for krigens forløb.

Sort Fagklub
2. verdenskrig er udgivet i Alineas Sort Fagklub, der henvender sig til de trænede læsere i udskolingen. Bogen er læsepædagogisk bearbejdet og bygget op som en eksemplarisk fagbog med indholdsfortegnelse, overblik og stikordsregister.

Der er udarbejdet gratis læseforståelsesopgaver til bogen, der kan downloades på fagklub.alinea.dk.

Charlotte Delbo var aktiv i den franske modstand, blev fanget i marts 1942 og sendt til Auschwitz-Birkenau i januar 1943 i en konvoj af 229 ikke-jødiske franske kvinder. Auschwitz og efter er hendes vidnesbyrd om fangenskabet i de tyske udryddelseslejre og tiden efter. Delbo, 1913-1985, var fransk forfatter og værket regnes for hendes hovedværk. En fortælling oplevet indefra, i scener, erindringsglimt, digte, prosa – skrevet så nærværende, sanset og enkelt. Med en bevidsthed om, at hun vil lade læseren observere og iagttage. Auschwitz og efter er en holocaustfortællling, erindringer fra en kvinde, en forfatter - som blev en af de få overlevende fra sin konvoj.

“Inde bag den falske væg var der forskellige slags håndvåben, ammunition og granater.” MIN FAR VAR SPION tager læseren med til spionernes frontlinje i Nazityskland, hvor Frank Jensens far, Ernst, ved et tilfælde bliver indsat som hemmelig agent på en tysk flyfabrik. Her er førstehåndsbeskrivelser af skududvekslinger, bombeangreb og nærdødsoplevelser på flugt fra nazisterne med statslige hemmeligheder gemt i en barbermaskine. Bogen giver et unikt indblik i, hvordan en snarrådig ung spion bliver betroet afgørende krigshemmeligheder og nye opgaver, selv da han sidder i fangelejr i Sverige, og for første gang beskrives det, hvordan danske agenter kæmpede mod kommunistiske agenter på tysk jord efter Anden Verdenskrig. I bogen afslører Frank Jensen også en hidtil hemmeligholdt “spioncirkel”, som har opereret i flere årtier efter krigens afslutning.

I bind 3 af Niels-Birger Danielsens anmelderroste storværk om den danske modstandsbevægelse skærpes den dramatiske kamp, og sabotageaktionerne eskalerer.
Bind 3 af det store værk om den danske modstandsbevægelse begynder i efteråret 1943, hvor sabotagen herhjemme antager mere militante former. Med Gestapos ankomst til landet i september 1943 følger også tortur mod tilfangetagne frihedskæmpere.
Kampen mod stikkerne – Gestapos danske håndlangere – tager til i denne periode, og med likvideringerne begynder et kontroversielt kapitel, der den dag i dag er belastende for efterkommere af både likvideringsmænd og ofre.
Tyskerne iværksætter clearingdrab som repressalie mod likvideringerne, og Werner Best forsøger i april 1944 at stoppe sabotagen ved at erklære en gidselpolitik. Fængslede sabotører vil blive stillet for krigsret og henrettet, hver gang en større sabotageaktion finder sted. Sabotagen standser ikke, men inden for få måneder bliver over 30 modstandsfolk henrettet i Ryvangen.
Frihedsrådet bliver dannet som en fælles ledelse, og militærgrupper i hundredvis etableres. Bind 3 slutter med Folkestrejken i København i juni/juli 1944, der med 100 dræbte civile københavnere bliver den største af alle konfrontationer med besættelsesmagten. Under strejken viser Frihedsrådet en politisk styrke, der får de etablerede politikere til at anerkende rådet som en ligeværdig aktør, der skal forberede befrielsen.

Bogen handler om sømanden og kaptajnen Oskar Thyge Jensen og hans bedrifter og oplevelser som krigsejler under Anden Verdenskrig i allieret tjeneste (Stor Britannien) mod Nazityskland. Den handler om sømandskab og hvordan man forstod dette begreb i en ældgammel Fanøslægt, bestående af skibførere i fem generationer, der efterstæbte ære og pligtfølelse i deres daglige gerning.

Det var ældgammel tysk tradition at klippe håret af de kvinder, der have kontakt til fjenden. Under besættelsen blev denne straf vendt om og brugt flittigt mod danske kvinder, der indlod sig på intime forhold til netop tyskerne. Mange af disse klipninger førte til angiverier fra kvindernes side til besættelsesmagten. Angiverier der ofte førte til, at gerningsmændene blev fanget og udsatte for voldelige overgreb. Angiverier der efter befrielsen betød, at kvinderne blev anklaget og dømte ved retsopgøret. Denne bog går i dybden med de forbrydelser som de 644 kvindelige landssvigere blev dømt for efter, at tyskerne var jaget ud af landet. Regnskabets time fik store konsekvenser for nogle af kvinder, mens andre slap relativt billigt. Tilbage stod mange spørgsmål, som fx hvem var disse kvinder? Var de nazister? Kom de fra fattige eller socialt dårlige kår? Og hvorfor angav de brødre, søstre, forældre, arbejdskollegaer, venner og helt tilfældige mennesker til den tyske besættelsesmagt?

En grundig, omfattende og tankevækkende historisk monografi om koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau fra grundlæggelsen til tiden efter befrielsen. Navnet Auschwitz udløser hos mange automatisk en fornemmelse af genkendelighed, man ved hvad det drejer sig om, i store træk. Mange har besøgt stedet, set film om det og heldigvis vil mange gerne vide mere om det sted, der står som symbol på den vestlige civilisations fallit. Hvordan kunne et højt civiliseret folk som det tyske begå forbrydelser som dem, der fandt sted i koncentrations- og udryddelseslejrene? Hvordan kunne begavede teknokrater uden at ryste på hånden designe fabrikker til massemord? Hvordan kunne den tyske kultur, som vi skylder så meget, frembringe så megen ondskab? Dødens bolig er en videnskabeligt funderet fremstilling af hele lejrens historie fra starten i 1940 til områdets historie efter krigen. Alle aspekter fra etablering, tvangsarbejde over prostitution, kultur og sport til sygdom og masseudryddelse behandles. Det er en barsk, men nødvendig historie. Bogen er rigt illustreret med originalt fotografisk materiale, fangers tegninger og forfatterens egne fotografier fra lejren i dag.

EBBA VAR 18 ÅR, da hun i 1943 meldte sig som frivillig sygeplejerske til Tysk Røde Kors. De næste to år kom hun til at gøre tjeneste på lazaretter i det nuværende Polen og Tjekkiet, inden den russiske vinteroffensiv i 1945 tvang hende til Berlin. Her blev hun til den bitre ende – på en primitiv forbindingsplads i en bunker i hjertet af Det Tredje Rige og kun et par hundrede meter fra Hitlers sidste hovedkvarter. Bogen er ikke blot fortællingen om en sygeplejerskes oplevelser under 2. verdenskrig, men også om datteren af en dansk nazist i en lille vestjysk by. Således følger bogen hende fra den tyske besættelse af Danmark i 1940 over hendes to år som ung pige i huset i Kassel og to år som sygeplejerske på lazaretter i Breslau, Deutsch-Brod og Berlin til hendes tilfangetagelse af russerne, internering i Moskva og hjemkomst til Danmark. Det er en fortælling om krig og idealisme, had og kærlighed, erindring og fortrængning, angst og håb – dansk, tysk og europæisk historie oplevet af en ung pige fra Tarm.

Hos Maskinmestrenes Forening på Sankt Annæ Plads i København hænger en mindetavle over 195 danske maskinofficerer, der mistede livet på havet under Anden Verdenskrig. De står listet én efter én med navn - men uden historien om, hvordan de på tragisk vis mistede livet til søs.

I MINDETAVLEN går Gustav Schmidt Hansen derfor bag om navnene på tavlen og fortæller gennem dem den ofte glemte historie om de tusindvis af danske søfolk, der blev en del af Anden Verdenskrig. Da krigen kom, bestod dansk skibsfart af godt 550 skibe og 12.000 søfolk. Nogle blev afskåret fra Danmark og sejlede fra England eller USA, og andre kunne blive hjemme og sejle fra Danmark, men fælles for dem var, at de blev hvirvlet ind i krigen og levede et farligt og riskofyldt arbejdsliv med fare for ikke mindst ubådsangreb, de år krigen varede. I alt 427 danske skibe gik til, mens over 1.900 søfolk mistede livet.

MINDETAVLEN, der fortæller historien om 195 af dem, er resultatet af mange års intenst arkivarbejde for at rekonstruere historien bag navnene på tavlen, og bogen tager både læseren gennem de farer, der lurede som sømand under krigen, og fortæller skib for skib om den skæbne, der overgik sømændene, når skibene forlist.