Søgeresultater: 20

Mikkel lever i en lille landsby i nærheden af Næsby. Han er intet andet end en fattig fæstebonde, så da han en dag bliver slået ned, har det ikke meget interesse for birkedommeren. Derfor går de andre fæstebønder selv ind i sagen for at finde den skyldige og skaffe retfærdighed for Mikkel.

Ole E. Christiansens historiske bogserie "Historien om et sted" er en serie bestående af 10 bind. Hvert af seriens bind dykker ned i en spændende historisk periode og fortæller en historie fra netop denne tid. Serien kommer blandt andet omkring jernalderen, pesten, industrialiseringen og anden verdenskrig. Den danske forfatter Ole E. Christiansen (f. 1935) er uddannet lærer og har arbejdet som både lærer og skolebibliotekar. I 1964 udgav han sin første faglitterære bog under titlen "Rummet og stjernerne" om astronomi for børn, og i 1976 fik Christiansen sin romandebut med bogen "Slaven Ajan", som han selv illustrerede. I 1979 modtog han Danmarks Skolebibliotekarforenings børnebogspris, og netop børnebøgerne har igennem hele Christiansens forfatterskab været i centrum. Det er blandt andet kommet til udtryk med bøgerne "Skjolds mærkelige rejse" (1998) og den todelte serie "Heksen fra Orini" (1984).

Med tekster af Hanne Richardt Beck, Mogens Blom, Knud Foldschack, Maria Helleberg, Pia Fris Laneth, Lars Lilholt, Camilla Plum, Isabella Smith, Jes Stein Pedersen, Villy Søvndal og Jesper Theilgaard. Bogen er et portræt af et turbulent årti, som de fleste har en mening om. En række fremtrædende danskere, der alle er født i årene 1950-1960, skriver om deres barndom i 1960’erne – et årti, hvor fænomener som ungdomsoprør, kvindebevægelse, hippier, stoffer, rock’n’roll, Beatles, p-piller, månelanding og James Bond ser dagens lys for første gang.

Året er 1940 og Gerda er 14 år gammel og netop konfirmeret. Det er en tid, hvor uddannelse for piger ikke er i højsædet, og Gerda afslutter derfor sin skolegang efter 7. klasse. Hun får arbejde i et gartneri og på en fabrik, mens hun om aftenen lærer bogholderi i håb om at skabe en bedre tilværelse for sig selv.

"Jeg hader støvletramp" er en beretning fra besættelsestiden, som den så ud for langt de fleste danskere. Det er et væsentligt bidrag til beskrivelsen af en tid, der ellers primært er fortalt gennem aktører involveret i dramatiske begivenheder i Danmark under anden verdenskrig. Gerda Iserhorst (f. 1926) er dansk forfatter. Hun debuterede i 1983 med bogen "Indlagt" om et længere hospitalsophold på kommunehospitalet fortalt gennem dagbogsoptegnelser. Hun har desuden udgivet adskillige børnebøger, herunder "Maria"-serien og serien om Katten Pivsen.

FRØKEN KRISTINE MARIE JENSEN (1858-1923) var ugift husbestyrerinde. Bag disse nøgterne data om et tilsyneladende anonymt kvindeliv gemmer sig intet mindre end et begreb og et ikon: Frøken Jensen. Forfatteren til Danmarks mest kendte kogebog, madskribent i datidens aviser og ugeblade og trofast husbestyrerinde og reservemor i den københavnske borgerskabsfamilie, Melchior, hvis yngste søn, Lauritz, hun understøttede økonomisk i hans tidlige karriere som operasanger.

DA FRØKEN JENSEN BLEV MODERNE er et portræt af en tid og en epoke, som på mange måder varslede den moderne, danske madkultur. Og samtidig en fortælling om en fremsynet og kreativ kvinde, der formåede at forene de forskellige roller i sin tilværelse. Som trådte ud af klunkegardinernes skygge og ind i Københavns forlags-, medie- og erhvervsliv og fik skabt sig en livslang karriere som madskribent.

HELLE JUHL er freelancejournalist, foredragsholder og forfatter til flere bøger om husbestyrerinder, husmødre og livet på landet.

En række kendte mennesker, født i årene 1930-1940, fortæller om deres personlige oplevelser om en opvækst i et årti, der var præget af besættelse, vareknaphed og hårde isvintre, men også af fællesskab og hjælpsomhed. Ingen af bidragene har været publiceret før.

Skribenterne er: Niels Barfoed, Hanne Bech Hansen, Vigga Bro, Hans Hertel, Kjeld Hillingsø, Jørn Hjorting, Bent Jørgensen, Olaf Nielsen, Hanne Marie Svendsen, Poul Thomsen, Henrik Voldborg, Niels Birger Wamberg, Jane Aamund.

I 1074 skal Danmark bestemme, hvem der skal efterfølge Svend Estridsen på tronen: Skal det være Harald, der ønsker fred, eller Knud den Stridslystne?

Jokke er vokset op ved Vilhelm Erobrerens hof og er fulgt med ham fra Normandiet til England. I år 1074 forærer Vilhelm ham til den danske konge, og Jokke bliver kastet ud i et vælg af intriger ved det danske hof.

Niels Jensen (f. 1927) er en dansk forfatter, der har skrevet et væld af børne- og ungdomsbøger om Danmarks historie, bibelhistorie og nordisk mytologi. Han debuterede i 1971 med "Da landet lå øde", og sidenhen er det blevet til 37 bøger. "I vikingernes skygge" er Niels Jensens serie om livet omkring den danske trone i middelalderen. Bøgerne giver både en spændende indsigt i danmarkshistorien og en forståelse af, hvordan livet så ud for almindelige mennesker i starten af det andet årtusind. Serien består af fem bøger, der følger den samme slægt: "Narre-Jokke i Jylland", "Kongemordet", "Himlens straf", "Ulf Jokkesøn på flugt" og "Skjaldeungerne".

I 1770 indførte J.F. Struensee ytringsfrihed i Danmark. Pludselig kunne man give sin holdning til kende om selv de mest sprængfarlige emner, uden det var strafbart. Bent Blüdnikow ser nærmere på nogle af datidens måder at udbrede sine holdninger på. Satiriske kobberstik, træsnit og tekster siger alle meget om, hvad det københavnske borgerskab i virkeligheden mente om det samfund, de levede i. Bent Blüdnikow (f. 1954) er en dansk historiker, anmelder, journalist og debattør. Han står bag en lang række bøger om Danmarks historie med særligt fokus på jødernes historie i Danmark. Bent Blüdnikow har blandt andet været debatredaktør og anmelder på Weekendavisen og debat- og kronikredaktør på Berlingske Tidende samt arkivar og seniorforsker på rigsarkivet.

"Pludselig lyder der nogle høje brag inde fra byen. Bragene er så høje, at det ikke kan være langt borte. "Gud, hvad var det?" Jeg går over til vinduet og linder lidt på mørkelægningsgardinet. "Væk fra vinduet," hoster Knud, "Vi får bøde, hvis man kan se så meget som en lysstribe. Alle vinduer skal være fuldstændig sorte, så englænderne ikke kan se os fra luften." Så ser jeg på uret. Mor skulle have været her for længe siden..."

Tolvårige Lotte bor midt i København under besættelsen sammen med sin bramfri og modige mor og morens syge ven Knud. Lottes far er i Tyskland for at tjene penge, hvilket hverken er nemt for ham eller for hans familie i Danmark. "Lotte og krigen" er en spændende hverdagsskildring fra Anden Verdenskrig set igennem en halvvoksen piges øjne. John Nehm (f. 1934) debuterede som forfatter i 1975. Han har siden skrevet en lang række romaner, noveller, digte, børne- og ungdomsbøger samt skuespil, primært inden for den socialrealistiske genre. Romanerne "Man går ind ad en port" og "Ståsted søges" dannede grundlag for Morten Arnfreds film "Johnny Larsen", og romanen "De frigjorte" blev i 1993 filmatiseret af Erik Clausen.

Ingen af bygningerne på Hjerl Hedes Frilandsmuseum havde eksisteret uden kvinders medvirken. Alligevel har deres kulturhistorie fortonet sig bag mændenes mere aktive og udadvendte historie, og landbrug, håndværk og tidlig industrialisering har trumfet husholdning og hjemlige sysler.

Det råder KVINDERNES VERDEN - HJEMMENE PÅ HJERL HEDE bod på ved at levendegøre kvindernes verden i en række af museets hjem, der tilsammen repræsenterer 300 års historie. I bogen møder man Vinkelgårdens herredsfogedkone i 1600-årenes dyrkningsfællesskab, bondekonen på udflyttergården Hedegården efter 1700-årenes landboreformer, lærerkonen fra Hinge Skole i årene efter skoleloven fra 1814, Klitgårdens bonde- og fiskerkone i enevældens sidste år før Junigrundloven fra 1849, krokonen på Skovsgårde Kro i årene efter tabet af Sønderjylland i 1864, præstefruen i Nørre Årslev Præstegård i vækkelsernes og de folkelige bevægelsers storhedstid op mod århundredskiftet, husmandskonen på Skovgården under de tidlige mellemkrigsårs husmands- og husmorbevægelse og købmandskonen fra Svinsager i kriseårene op mod Besættelsen.

Bogen er rigt illustreret med fotografier fra hjemmene på Hjerl Hede.

Drengen Torkel lever i Vikingetidens Danmark, i en landsby omgivet af vild natur, hvor han hjælper til der, hvor han kan. For det meste er dagene rolige. Han malker kvæget, passer markerne og fisker. Men nogle gange er livet mere dramatisk. En efterårsdag er Torkel og vennen Ulf i skoven for at samle bær og æbler, da de bliver angrebet af vildsvin og må gemme sig i et stort træ. En vinterdag bryder isen op lige der, hvor Torkel står og fisker. Gennem Torkel møder vi lav som høj i det lille samfund og følger årstidernes skiften.
Bogserien om vikingedrengen Torkel består af tre bind, der henvender sig til læsere på 10-12 år. Frank Birkebæk (f. 1945) er historiker og forfatter. I 1979 blev han udnævnt til direktør for Roskilde Museum, og her blev han, til han i 2017 gik på pension. Birkebæk har desuden været formand for Statens Museumsnævn og været med til at stifte Museet for Samtidskunst i Roskilde. Han har både skrevet historiske fagbøger og flere børnebøger – blandt andet serien om vikingedrengen Torkel.

REJS MED BØRNENE TILBAGE I TIDEN.

DANSKE BØRNS LIV OG HVERDAG FORTALT IGENNEM VORES HISTORIE.

• Tag med på jagt i stenalderen.
• Sejl med vikingebørn til en trelleborg.
• Vær med til en fødsel i middelalderen.
• Læs om kloge børn i renæssancen.
• Mød kong Christian 4., Tyge Brahe og dronning Margrete 1. som børn.
• Følg en families udvandring til Amerika.
• Og vær med, når en gruppe drenge under 2. verdenskrig skaber den berømte modstandsgruppe Churchill-klubben.

Bogen er fyldt med illustrationer og tidstavler for Danmark og verden omkring os.
Find også et minileksikon og en oversigt over børns rettigheder i dag.

TIL HØJTLÆSNING OG SELVLÆSNING FRA 9 ÅR.

I april 2002 besluttede Anja Al-Erhayem, datter af en dansk mor og en irakisk far, at opsøge sine rødder i Irak. På det tidspunkt anedes Irak-krigen allerede i horisonten, og hun følte et behov for at stifte nærmere bekendtskab med et land, en kultur og en familie, som trods den geografiske afstand altid havde føltes nærværende. Hensigten var at filme og interviewe almindelige irakiske mennesker til en tv-dokumentar om hverdagslivet under Saddam Husseins knugende diktatur.

Vi følger indgående forfatterens oplevelser gennem hele forløbet: fra de første genvordigheder med at få en tv-station til at købe ideen over en dramatisk research-rejse til de to ophold hos familien i Irak, der siden skulle resultere i de to dokumentarudsendelser "Tilbage til Bagdad" og "Farlig frihed", som begge blev store seersucceser.

Undervejs stifter vi bekendtskab med forfatterens familie, som gennem årtier har været undertrykt af Saddams terrorregime. Vi følger kampen for at opnå et interview med Saddam Hussein og problemerne med at få lov at filme under censuren, og vi konfronteres med frygten hos den irakiske befolkning.

"Solen græder over Irak" er en personlig beretning om at finde sine rødder og om at være splittet mellem to kulturer. Anja Al-Erhayem (f. 1971) er læreruddannet og arbejder som foredragsholder og journalist. Hendes to dokumentarprogrammer "Tilbage til Bagdad" og "Farlig frihed" har modtaget flere internationale priser.