Søgeresultater: 67

I første halvdel af 1500 gennemgik de europæiske samfund en så hurtig og markant udvikling, som aldrig før var set. Reformationen vendte op og ned på det verdenssyn, der havde domineret kontinentet i århundreder og opdagelsen af Amerika fik landene til at indlede en lang og blodig kamp for at udbrede sine ideer og underlægge sig andre civilisationer. De næste århundreder bød på andre store omvæltninger såsom oplysningstiden, den franske revolution, opfindelsen af dampmotoren, Napoleonskrigene samt en steppebrand af revolutioner i løbet af 1800-tallet.



Knud J.V. Jespersens bog fortæller om den historiske udvikling og de begivenheder, der formede Europa fra 1500 til 1900. Bogen beskriver også de nye strømninger og ideer, der drev udviklingen, og som stadig i dag har afgørende indflydelse på den europæiske civilisation, heriblandt rationalisme, nationalisme, liberalisme og socialisme. Knud Jesper Vinggård Jespersen er en dansk historier og professor ved Syddansk Universitet, som har udgivet en lang række bøger om dansk historie. Han er blandt andet medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets historie og Videnskabernes Selskab. Knud J.V. Jespersen har modtaget en række hædersbevisninger, heriblandt udnævnelsen til Kommandør af 1. grad af Dannebrog.

Trediveårskrigen er en af de værste katastrofer i Europas historie. En ufattelig brutal krig som lagde store dele af kontinentet øde og forandrede Europa for altid. Det begyndte som en religiøs konflikt mellem den katolske kejser af Det tysk-romerske rige og hans undersåtter i det protestantiske fyrstendømme Böhmen, men udviklede sig snart til en krig om den europæiske magtbalance, hvor også besiddelser i Amerika, Afrika og Asien blev bragt ind i konflikten. Krigen endte ved forhandlingsbordet i 1648. Freden i Westfalen regulererede religiøse, statsretslige og territorielle spørgsmål, og betragtes som starten på det moderne Europa med suveræne småstater. I Dick Harrisons stort anlagte og velskrevne Trediveårskrigen fortælles krigens historie ved hjælp af et rigt kildemateriale i form af blandt andet breve og dagbøger af de fodfolk, ryttere, nonner, bønder, skomagere samt konger og kardinaler, som oplevede den. Også Christian 4’s rolle i krigen bliver fyldigt beskrevet.

"Et lille land, og dog…" er Venstres fejring af deres daværende partiformand, Uffe Ellemann-Jensens, 50 års fødselsdag. Bogen samler en række af Uffe Ellemann-Jensens bedste taler om og til det danske folk og fejrer den store indsats, han var med til at yde på det udenrigspolitiske område i sine 11 år som udenrigsminister.

Uffe Ellemann-Jensen (f. 1941) har i en lang periode været medlem af Folketinget for Venstre og udenrigsminister i årene 1982-1993 under Poul Schlüters regering. Efter Uffe Ellemann-Jensen i 2001 trådte ud af Folketinget, har han blandt andet været formand for Dansk Center for Internationale Studier og professor ved Copenhagen Business School. Uffe Ellemann-Jensen har desuden været flittig debattør i både aviser og på TV 2 News og som forfatter til 16 bøger.

I et verdenshistorisk perspektiv er det europæiske statssystem og den vedvarende europæiske magtbalance enestående – og reelt en undtagelsesfortælling. Professor og forfatter Jørgen Møllers bog er fortællingen om de lange linjer i, hvordan det europæiske statssystem fra middelalderen og frem blev et konglomerat af konkurrerende stater og ikke et imperium.

Kold, mørk og beskidt, præget af overtro og brutalitet. Faktisk lige til historiens mødding. Sådan tænker vi tit på middelalderen. Men den lagde ifølge Jørgen Møller, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, brostenene til nutidens Europa. For uden periodens genstridige adelsmænd, magtbegærlige paver og griske købmænd ville demokratier, retsstater og frie markedsøkonomier aldrig have set dagens lys i Europa. Og Europa ville ikke være en mirakuløs undtagelse fra historiens regel om korruption, elendighed og diktatur. Men nok bare en by i Rusland.

Europa i 1930'erne. Nazismen og fascismen vinder stadig frem rundt omkring i de europæisk nationalstater. De fire kommunister, Victor Preiss, Villy Fuglsang, Helge Kierulff og Etty Hiort-Lorenzens, er alle fast besluttede på at gøre modstand mod den uhyggelige politiske udvikling. Nu skal der kæmpes!

I "Der var bud efter dem : fire skæbneberetninger fra 30'ernes revolutionære miljø" tegner politiker og forfatter Ole Sohn et portræt af en gruppe mænd, der gik ind i verdenskommunismens tjeneste og deltog i kampen mod nazismen og fascismen i 1930'erne og 1940'erne. Ole Sohn (f. 1954) er en dansk forfatter og politiker. Ole Sohn har i sin politiske karriere været tilknyttet SiD, DKP, Enhedslisten, SF og Folkebevægelsen mod EU. Sideløbende med sit politiske arbejde, har Ole Sohn skrevet en lang række bøger. Blandet andet kan nævnes "Der var bud efter dem: Fire skæbneberetninger fra 30'ernes revolutionære miljø" (1994) "Her kommer fra dybet den mærke armé" (1995), "Gustav Munch-Petersen og den spanske borgerskrig" (2007) og "Frihedens port" (2013).

Fremmed og moderne søger at ændre vores syn på den antikke kulturs efterliv i europæisk civilisation. I dag betragter vi antikken som stivnet tradition, en forbigangen fortid. Men antikken har ikke primært fungeret som udtryk for det etablerede. Derimod har antikken inspireret generationer af europæere, fordi den repræsenterede noget fremmedartet og genstridigt i deres univers. Den antikke erfaring har modsagt mange efterfølgende tidsaldres forestillinger. På den måde kom den til at virke som en kreativt, udfordrende og inspirerende kraft i europæisk kultur. Den udfordrede europæerne ved at vise at det velkendte kunne tænkes anderledes. Antikken var - og er - både fremmed og moderne.

Den store katastrofe bliver i efteråret 2017 fulgt op af Helvede tur-retur, der tager fat, hvor den første bog slutter. Den nye militære konflikt, der opstod i 1939 og som resulterede i Anden Verdenskrig, skulle vise sig at blive endnu værre end den første – med massemord på civile og en lang række voldsomme begivenheder, der påvirkede hele det europæiske kontinent. I disse to monumentale værker udfolder den prisbelønnede historiker Ian Kershaw på overbevisende vis denne dybt fascinerende periode i europæisk historie. Han beskriver ikke bare de dramatiske og traumatiske begivenheder, men diskuterer også de vanskelige spørgsmål, som er fulgt i krigenes kølvand, og hvis virkninger heraf stadig mærkes den dag i dag.

I "Hitlers krig 1939-1941" skildrer historiker Henning Poulsen de begivenheder, der gik forud for Nazitysklands invasion af Polen, og hvordan krigen i løbet af få år bredte sig til resten af det europæiske kontinent, og hvorfor verden så ud, som den gjorde i 1941.
Den 2. verdenskrig Henning Poulsen (f.1934) er en dansk dr.phil og professor i moderne historie ved Århus Universitet. Bag sig har han en stor samling publikationer, der på forskelligvis beskæftiger sig med den moderne verdens historie.

I Renæssancen og humanismens rødder tegner idéhistorikeren Rune Engelbreth Larsen et signalement af den kalejdoskopiske vifte af tanker og idéer, der kommer til udtryk i renæssancen. Her mødes, brydes og forenes en række traditionelle modsætningspar som hedenskab og kristendom, alkymi og videnskab, frihed og slaveri, kætteri og kirke - menneske og Gud. I renæssancen krydser opdagelsesrejsende oceaner og kontinenter, bogtrykkerkunsten skaber en kommunikationsrevolution, naturen romantiseres og mytologiseres, mennesket bliver universets centrum - og ud af denne kulturelle smeltedigel opstår rødderne til den verdens- og menneskeanskuelse, som senere får navnet humanisme. Renæssancen og humanismens rødder afdækker epokens brudflader og paradokser i kontrast til middelalderkirkens og reformationens verdensforsagende træk. Reformationen anskues som et punktum for den europæiske renæssance, men samtidig belyses den egenartede blanding af humanistiske tendenser og reformatoriske bestræbelser, som udspiller sig i Danmark i det 16. århundrede, indtil den lutherske ortodoksi endegyldigt slår igennem.

I 1848 blev Europa opslugt i en brandstorm af revolutioner, og frihedsråbet gik som en steppebrand over hele kontinentet. Overalt i de europæiske storbyer – fra Paris til Budapest, fra Berlin til Palermo – gik folket på gaderne, byggede barrikader, råbte slagord og krævede politiske rettigheder og frihed for deres nationale mindretal. Den konservative samfundsorden, der havde holdt stand siden Napoleons fald i 1815, smuldrede nu under den revolutionære flodbølge, og magtbalancen i de eksisterende imperier forrykkedes for altid.

Fire mænd fra det danske mindretal i Tyskland beretter om deres oplevelser i tysk krigstjeneste under anden verdenskrig.