Søgeresultater: 58

I Den Store Krig fortæller Søren Mørch om Første Verdenskrig, der brød ud ”ved et uheld” i forbindelse med rivaliseringen mellem de tre stærkeste europæiske stormagter (Storbritannien, Frankrig og Det Tyske Kejserige) om interesser i, indflydelser på og kontrol med den nærmeste periferi. Han fortæller om største slag, de afgørende beslutninger og konsekvenserne af krigen.

"Klokke Roland er mit Navn,
naar jeg klemter, er det Brand,naar jeg kimer, er det Sejr i Flanderland!"

Således stod der skrevet på det store klokketårn i Gent – symbolet på belgisk modstand i krisetider. Johannes Jørgensen var i 1915 kendt for to ting: symbolisme og katolicisme. Gennem et professorat i Leuven i årene før 1. verdenskrig fik han en nær forbindelse til det katolske Belgien, som under krigen blev udsat for et voldsomt overgreb fra Tysklands side. Med ‘Klokke Roland’ trådte Johannes Jørgensen ind på den politiske scene. Han forsvarede Belgiens og de allieredes position og markerede sig som en politisk og kontroversiel debattør, som den danske offentlighed viste sig at være lydhør over for. Bogen udkom i 21 oplag alene i 1915.

Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

"I Mellemtiden var Rygtet om min Paagribelse ogsaa naaet til mit Hjem. En ældre Karl, som den Dag kørte Mælkevogn, og som i Almindelighed gik for at være Anmelder, kom hen til mine Forældre og min Søster og fortalte, at Vagten ved Grænsen havde fanget en Overløber, der lignede mig. Ganske fortvivlet spurgte mine Forældre, hvilken Straf jeg vilde faa. Han bliver sikkert skudt, svarede Karlen med et ondskabsfuldt Grin. Far og Mor var op mod de 70 og jeg var deres eneste Søn."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1941.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

"I November 1915 blev jeg forflyttet fra Beklædningsdepotet i Bahrenfeld til 20. Fodartilleris Opfyldningsbataillon i Neubreisach i Elsas. Der havde jeg en lille Oplevelse. I Almindelighed vidste Elsas-Lothringerne intet om et Grænsespørgsmaal andetsteds i Lighed med deres. Men engang kom jeg ind til en gammel Kone, der handlede lidt. Vi kom i Snak om Grænsespørgsmaalet, og hun vidste god Besked, men til sidst sagde hun: "De er dansk, og jeg er fransk, men det maa vi hellere tie stille med."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1956.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

"Det var så min tur sammen med Anton Carstensen fra Engerheide. Det var jo et dansk navn, min kammerat havde, men snakke dansk kunne han ikke. Nå, men der sad vi nu på vor lyttepost i nattens mulm og mørke, stilheden bredte sig omkring os, alt var jo roligt på denne front — men i samme sekund skete det: Der faldt et skud i natten. Vi sad ved siden af hinanden, og skuddet ramte pletten hér, mens kuglen fløjtede mellem vore hoveder."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1970.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

Denne bog er en illustreret dagbog fra helvede. Den 26-årige Mathias Høeg må i 1915 gå i tysk krigstjeneste under 1. Verdenskrig, selv om han i sit hjerte føler sig dansk. Han når dog kun at kæmpe i kort tid på Østfronten, inden hans kamp bliver en anden: kampen for at overleve den iskolde intethed i Sibiriens krigsfangelejre.

Under 1. verdenskrig var Danmark neutralt, og det gav landet mulighed for at tage sig af krigsfanger på tværs af alliancer. I Nordsjælland blev Horserødlejren bygget, og i Viborg blev Haldlejren oprettet til at tage sig af krigsfangerne. Syge krigsfanger fra Rusland, Tyskland og Det Østrig-ungarske Rige blev sendt til Danmark, og i selve Rusland blev Danmark eneansvarlig for samtlige krigsfanger efter den russiske revolution.

Den danske historiker Bent Blüdnikow fortæller om en lang række af disse krigsfangers skæbner, og hvad der bragte dem til Danmark. Bogen giver et spændende indblik i Danmarks rolle under 1. verdenskrig. Bent Blüdnikow (f. 1954) er en dansk historiker, anmelder, journalist og debattør. Han står bag en lang række bøger om Danmarks historie med særligt fokus på jødernes historie i Danmark. Bent Blüdnikow har blandt andet været debatredaktør og anmelder på Weekendavisen og debat- og kronikredaktør på Berlingske Tidende samt arkivar og seniorforsker på rigsarkivet.

"Jeg er katolik, cattolico apostolico romano, sagde den unge, flotte officer – men jeg tilstår, at før krigen gjorde jeg ikke meget ud af religionen. Så kom jeg til fronten, og dér lærte jeg at bede. En messe i løbegravene, det er noget andet, end når præsten står hjemme for alteret og hasper latin af sig, og en messedreng svarer, medens han vender sig om for at se, hvad der foregår i kirken. Og kanonerne præker bedre end nogen kapuciner. Når man har set, hvad jeg har set... Et eksempel blot: der falder en granat ned i en gruppe på fire officerer. Da røgen driver bort, er der en hoben kødmad tilbage, og i et træ hænger et frisk afrevet ben, endnu ganske varmt..."

I sine rejseberetninger og digte "I det yderste Belgien" beretter Johannes Jørgensen om sit forhold til den store krig, der for altid skulle ændre moderne krigsførelse med sine bomber og maskiner – og styrke Jørgensens tro.

Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som en kendt kunstner. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især nu kendt i Italien for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var han en kendt digter og journalist/debattør og opnåede at blive æresborger både i Assisi og i Svendborg. Var han ikke den moderne litteraturs mand, udgav han dog kønne senromantiske digte og rejsebøger. Et hovedtema i det katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdrift og higen efter Gud og evigheden.

1. verdenskrig er skrevet af historiker og forfatter, Søren Hemmingsen. I bogen gennemgår han nogle af de største militærstrategiske beslutninger og begivenheder i 1.verdenskrig, i et sprog, så læserne føler sig taget i hånden.

Bogen giver et godt overblik over krigens forløb, fra den startede i 1914 til sin slutning i 19.
Bogen har mange flotte billeder, og et tydeligt fokus på de militæroperationer og våben der blev afgørende for krigens forløb.

En spændende og stærk opfølger til 2. verdenskrig i samme serie.

Den store katastrofe bliver i efteråret 2017 fulgt op af Helvede tur-retur, der tager fat, hvor den første bog slutter. Den nye militære konflikt, der opstod i 1939 og som resulterede i Anden Verdenskrig, skulle vise sig at blive endnu værre end den første – med massemord på civile og en lang række voldsomme begivenheder, der påvirkede hele det europæiske kontinent. I disse to monumentale værker udfolder den prisbelønnede historiker Ian Kershaw på overbevisende vis denne dybt fascinerende periode i europæisk historie. Han beskriver ikke bare de dramatiske og traumatiske begivenheder, men diskuterer også de vanskelige spørgsmål, som er fulgt i krigenes kølvand, og hvis virkninger heraf stadig mærkes den dag i dag.

TAG MED SIGURD BARRETT FRA ISTIDEN TIL FREMTIDEN
Fra fortid til Facebook. Dette er din, min og vores danmarkshistorie fortalt på ægte Sigurd’sk.
Hvad spiste NEANDERTALERNE? Hvordan så VIKINGERNE ud? Hvor kommer DANNEBROG fra? Hvem var KONGER, og hvem var HELTINDER, da Danmark blev skabt? Hvornår var det GULDALDER? Hvad er en GULLASCHBARON? Hvordan ser en VÆLTEPETER ud? Er JITTERBUG noget, man kan danse, og hvordan ser FREMTIDEN ud for det land, vi kender som Danmark?
I denne historie kan du blive klogere på: FØRSTE VERDENSKRIG

"Den næste Dag kom vi gennem Paris. Det var jo ikke som Sejrherre, men som Krigsfanger. Civilbefolkningen saa ikke paa os med milde Øjne, tværtimod! Det var nu heller ikke saa mærkeligt, naar vi vilde lægge deres Land øde. Havde vi ikke været bevogtet, var vi ganske bestemt ikke kommet levende igennem alle de mange Byer, vi herefter passerede."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1955.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".