Søgeresultater: 9

En stærk beretning om forfatterens 
barndomsår under besættelsen. 'Eftertid' tager sin begyndelse i efteråret 1944 mens far stadig er fængslet og senere kommer i kz-lejr. Mor bliver løsladt september 1944, men er stadig under mistanke. Jeg beskriver, hvordan det var at været "gået under jorden". Dagligdagen uden far og med en stærkt nervesvækket mor, fars hjemkomst, og kampen for at få en hverdag op at stå. Skænderierne, fortielserne, retssagen mod Ib Birkedal og familiens opløsning.

Danmark blev atter frit den 4. maj 1945. Men hvordan blev Befrielsen oplevet af den helt almindelige dansker? Befrielsen i glimt er baseret på en række bidrag, som Kristeligt Dagblad opfordrede læserne til at skrive i anledning af jubilæumsåret for Befrielsen foråret 2020. 75 af disse breve, hvoraf nogle ikke nåede avisens spalter, præsenteres her samlet i bogform.

Dorthe Emilie Røssell var seks år, da anden verdenskrig brød ud. I flere år var lille Dorthe og hendes dukkevogn kurer for farens modstandsgruppe, indtil faren og moren blev arresteret en lun Sct. Hansaften i 1944 af Gestapobødlen Ib Birkedal Hansen. Grædende spørger den lille pige, hvornår hun vil få sin far at se igen. Hvortil Birkedal svarer: Hvis han ikke er kommet tilbage inden for en time, har jeg stillet ham op ad en mur og skudt ham. "En enestående beretning." Berlingske Tidende 5 ***** "Oplagt til undervisning." Folkeskolen.

Året er 1943. Tyske soldater marcherer i Danmarks gader, og seksårige Johna oplever for første gang, at hun er forkert. Hun er forkert, fordi hendes mor er jøde. Hun er forkert, fordi hun mangler sin venstre hånd. Og hun er forkert, fordi hun viser frygt og stiller for mange spørgsmål. Snart hober hemmelighederne sig op, og Johna får svært ved at holde styr på, hvad sandheden er – og hvem hun er. Alt dette misterdog sin betydning, da hun må flygte for sit liv, skjule sig i bunden af en fiskerbåd og forlade sit land. Den røde paraply er en sand historie skrevet af en usædvanlig kvinde. Efter krigen flyttede familien til USA, hvor Johna mange år senere forfattede sine erindringer i The Red Umbrella. Bogen har rørt og engageret sine engelsksprogede læsere, som blandt andet har sammenlignet Johnas historie med Anne Franks. Nu kan bogen for første gang læses på dansk.

Da nazisterne i 1943 indledte forfølgelsen af jøder i Danmark, flygtede hovedparten af de danske jøder til Sverige. For nylig er det kommet frem, at en del af dem, måtte efterlade deres børn i Danmark. Disse børn kaldes i dag 'de gemte børn'. I denne bog fortæller 11 af disse børn, hvordan det at være et 'gemt barn' har præget resten af deres liv.

En række kendte mennesker, født i årene 1930-1940, fortæller om deres personlige oplevelser om en opvækst i et årti, der var præget af besættelse, vareknaphed og hårde isvintre, men også af fællesskab og hjælpsomhed. Ingen af bidragene har været publiceret før.

Skribenterne er: Niels Barfoed, Hanne Bech Hansen, Vigga Bro, Hans Hertel, Kjeld Hillingsø, Jørn Hjorting, Bent Jørgensen, Olaf Nielsen, Hanne Marie Svendsen, Poul Thomsen, Henrik Voldborg, Niels Birger Wamberg, Jane Aamund.

28 kendte danskere fortæller ærligt og gribende om deres opvækst under den tyske besættelse af Danmark 1940-1945. Gennem unikke og personlige samtaler tegner de et stykke danmarkshistorie, der ikke tidligere er fortalt, over en af vores lands mest dramatiske perioder. En ny og medrivende krønike om at være barn under besættelsen – samlet for første gang i denne bog.

Dronning Margrethe - Jytte Abildstrøm - Ritt Bjerregaard - Merete Cordes - Lone Dybkjær - Uffe Ellemann-Jensen - Christian Eugen-Olsen - Bent Fabricius-Bjerre - Jan Gehl - Morten Grunwald - Preben Harris - Hans Hertel - Kjeld Hillingsø - Jørn Hjorting - Paul Hüttel - Lars Knutzon - Søren Krarup - Bent Melchior - Johannes Møllehave - Ghita Nørby - Kjeld Olesen - Herbert Pundik - Hanne Reintoft - Malene Schwartz - Thorkild Simonsen - Erik Norman Svendsen - Leif Sylvester - Asger Aamund.

Claus Lembourns seneste bog har undertitlen ”Erindringer om en familie under Besættelsen”. Det afsluttende ord står med stort, fordi besættelsen trængte sig på og krævede stillingtagen. Tilværelsen blev sort/hvid. Der var venner og fjender. Men for den lille Claus var det ikke så let. Med en tyskfødt mor, der tog afstand til nazismen, men ikke formåede at favne sine sønner, og med en så meget desto mere elsket stuepige, der gik i byen med repræsentanter for besættelsesmagten, blev drengen forvirret. Han søgte støtte hos sin storebror, den senere forfatter og folketingsmand Hans Jørgen Lembourn, men undgik ikke selv at tage stilling. Således er ”Dreng i krig med alle” ikke alene en erindringsbog, men en lang række refleksioner over menneskelivet og de dilemmaer, vi stiller hinanden i. En erindringsbog med blivende aktualitet.

AT FORSTÅ ER IKKE AT TILGIVE handler om at blive deporteret som 15-årig til Theresienstadt og slutter med refleksioner om det umulige i at tilgive, om tro og det svære, men nødvendige arbejde i dagligt at konfrontere sine dæmoner ved at fortælle og tale om de grusomme oplevelser. Bogen føjer et vigtigt kapitel til erindringslitteraturen fra Anden Verdenskrig ved at fokusere på kunsten at overleve et krigstraume.