Søgeresultater: 5

Året er 1943. Tyske soldater marcherer i Danmarks gader, og seksårige Johna oplever for første gang, at hun er forkert. Hun er forkert, fordi hendes mor er jøde. Hun er forkert, fordi hun mangler sin venstre hånd. Og hun er forkert, fordi hun viser frygt og stiller for mange spørgsmål. Snart hober hemmelighederne sig op, og Johna får svært ved at holde styr på, hvad sandheden er – og hvem hun er. Alt dette misterdog sin betydning, da hun må flygte for sit liv, skjule sig i bunden af en fiskerbåd og forlade sit land. Den røde paraply er en sand historie skrevet af en usædvanlig kvinde. Efter krigen flyttede familien til USA, hvor Johna mange år senere forfattede sine erindringer i The Red Umbrella. Bogen har rørt og engageret sine engelsksprogede læsere, som blandt andet har sammenlignet Johnas historie med Anne Franks. Nu kan bogen for første gang læses på dansk.

En dag i august 1947 står David Rosenberg den mand der senere skal blive forfatterens far af toget i Södertälje. Det er sidste stop på en lang rejse fra Auschwitz og nazisternes udryddelseslejre i Polen og Tyskland. Her i den lille by i det gryende moderne Sverige genforenes han efter et stykke tid med sin ungdoms elskede. Sammen forsøger de at begynde forfra skabe sig et nyt liv og stifte familie. Men skyggerne fra fortiden indhenter ham.

To træer i Jerusalem er forfatteren Cornelia Schmalz-Jacobsens erindringer fra sin barndom i Hitlers Tyskland.

Det er på én gang et vidnesbyrd fra et krigsbarn under et terrorregime og samtidig en helt usædvanlig fortælling om menneskeligt mod. Cornelias forældre, Eberhard og Donata Helmrich, hørte nemlig til blandt de – alt for få – mennesker, der valgte at sætte sig op imod naziregimet. De satte deres egne og deres børns liv på spil i forsøget på at redde deres jødiske medborgere fra en skæbne værre end døden.
I dag er de – ligesom blandt andre Oskar Schindler – hædret med hver deres træ i mindealléen Yad Vashem i Jerusalem.

AT FORSTÅ ER IKKE AT TILGIVE handler om at blive deporteret som 15-årig til Theresienstadt og slutter med refleksioner om det umulige i at tilgive, om tro og det svære, men nødvendige arbejde i dagligt at konfrontere sine dæmoner ved at fortælle og tale om de grusomme oplevelser. Bogen føjer et vigtigt kapitel til erindringslitteraturen fra Anden Verdenskrig ved at fokusere på kunsten at overleve et krigstraume.

Som 10-årig blev Otto Dov Kulka sendt først til ghettoen i Theresienstadt og derfra til Auschwitz. Som en af de få overlevende har han brugt hovedparten af sit liv på at studere nazismen og holocaust, men altid har han som historiker holdt den største professionelle distance og objektivitet og pakket sin personlige historie langt væk.