Søgeresultater: 163

Den tyske diplomat Georg Ferdinand Duckwitz fik sin plads i Danmarkshistorien, da han i efteråret 1943 advarede de danske jøder mod den kommende deportation. Duckwitz var ingen gennemsnitsdiplomat, forfatteren følger ham gennem besættelsesårene og skildrer bl.a. forløbet omkring jødeaktionen i oktober 1943, det tætte og kontroversielle forhold til den rigsbefuldmægtigede, SS-generalen Werner Best og det store dilemma, det rejste for ”en god tysker” at være en del af Hitlers terrorstat i det besatte Danmark.

Meget er i årenes løb skrevet om den danske modstandsbevægelse under besættelsen. Fælles for en stor del af litteraturen er, at den primært er skrevet af mænd og handler om mænd. Men ét emne er i høj grad stadig underbelyst, nemlig kvindernes rolle. Kvinderne stod primært for at udføre sekretærarbejde, kurerarbejde, indkvartering og madlavning - funktioner, der muliggjorde mændenes udøvende aktioner mod tyskerne. Med denne bog retter Nina Bisgaard blikket mod de mange kvinder, der var basen og forudsætningen for hele modstandsbevægelsen og synliggør deres rolle i historien.
Nina Bisgaard (f. 1948) er en dansk lektor og forfatter. Hun er uddannet cand.mag i historie, dansk og italiensk ved Københavns Universitet og arbejder som lektor i historie og italiensk på HF og VUC i København. Som forfatter står hun bag flere udgivelser om kvinders rolle i historien, herunder "Kvinder i modstandskampen" fra 1986. Hun har desuden været medforfatter på bøgerne "Kvinde kend din krop", "Med søsterlig hilsen" og "Kvinder og kvindebevægelse".

"Vi kender dem ikke. Under Besættelsen udgjorde de et hemmeligt broderskab. Bortset fra ganske få, som på den ene eller den anden måde har stukket hovederne frem, er de lige så anonyme som dengang anonymiteten var dødsens nødvendig. Naboen, vennen, arbejdskammeraten, kollegaen, nevøen, niecen, ja måske selv kone og børn vidste ikke, hvem de var. Og ved det ikke den dag i dag. Inden i sig smækkede de en skuffe i. Fem år af deres liv. For de allerfleste den mest afgørende epoke i deres tilværelse. De unge år, hvor indtryk er førstegangs og stærke, hvor idealer endnu er i behold, hvor verden fremstår sort/hvidt: sorte tysker, hvide allierede."

I 1980’erne udtalte elleve modstandsmænd sig eksklusivt til Ninka om de mest definerende år af deres liv i forbindelse med tv-serien "Modstand 1940-45" på TV2. Disse interviews er samlet i "Om lidt er de borte" – og borte er de virkelig, men det arbejde, de udførte under krigen, vil aldrig blive glemt takket være denne bog. Anne Wolden-Ræthinge, også kendt som Ninka (1929-2016) var en dansk journalist og forfatter, der blandt andet udmærkede sig ved sine dybdegående portrætter og interviews af alt fra revykonger til royale, skuespillere til erhvervsfolk. I 1974 vandt Ninka den hæderkronede Cavlingpris for sine mange interviews.

Det er kommet adskillige bøger om Danmarks frihedskamp. Denne bog er ikke som de andre. Det er bogen om kromanden og nogle bønder og håndværkere i Hvidsted, som dannede Hvidsten-Gruppen, hvoraf tyskerne skød de otte. Det er bogen om det største drama i Danmarks kamp mod besættelsesmagten.

Axel Holm har fortalt denne historie med den ro og det lune, som karakteriserede Hvidsten-folkene, men også med den spænding, kampen gav. Vi lærer nogle ualmindelige danskere at kende, elskere af livet, modige i døden.

Forfatteren har løftet beretningen op på et plan, så den er mere end Hvidsten. Den er i sammentrængt form forudsætningen for og forløbet af den danske modstandsbevægelse.

Bogen slutter med offentliggørelsen af de henrettedes sidste breve - meget gribende dokumenter.

Hvidsten-Gruppen spillede en afgørende rolle under den danske modstandskamp. Gruppen opererede fra 1942-44, indtil den blev afsløret og taget af tyskerne.

Axel Holms bog om Hvidsten Gruppen står som en af de stærkeste fortællinger om modstandskampen i Danmark. Den udkom første gang i november 1945, og blev i løbet af det første år trykt i over 30.000 eksemplarer.

Nu skulle der ydes aktiv modstand mod den tyske besættelsesmagt. Det var den parole, der drev omkring 400 danskere i modstandsorganisationen BOPA til aktiv kamp mod den tyske besættelsesmagt.

Det startede med hjemmelavede brandbomber og endte med nogle af besættelsestidens mest slagkraftige og spektakulære sabotageaktioner. Sabotagen var især rettet mod store danske industrivirksomheder, der var underleverandører til den tyske krigsmaskine. Det var livsfarligt at være sabotør, og mange måtte betale den højeste pris. 40 BOPA-folk blev dræbt, og omkring 200 blev arresteret eller flygtede til Sverige.

Historikeren Andreas Skov baserer sig fremstilling på aktionsrapporter og udsagn fra mange af de personer, der tog aktiv del i sabotagehandlingerne. Det er dramatisk danmarkshistorie i øjenhøjde.

Om Andreas Skovs tidligere bog "Oprør" skrev Steffen Heiberg i Politiken: "...så spændende og medrivende, som var det en roman... Forfatterens styrke er, at han uden at gå på akkord med de videnskabelige normer formår at knytte begivenhederne sammen i et spændende og logisk handlingsforløb."

Andreas Skov (f.1970) er cand. mag. I historie og russisk fra Syddansk Universitet.

Op til udbruddet af 2. verdenskrig var politikere og befolkning enige om, at Danmark under krigen skulle forholde sig absolut neutralt. Derfor hverken kunne eller skulle Danmark kæmpe mod tyskerne, da Danmark blev besat 9. april 1940. Det officielle Danmark ville gennem hele besættelsen fastholde denne neutralitetspolitik og dermed bl.a. forhindre, at unge danske mænd blev indrulleret i de tyske hære, men det krævede indrømmelser, som modstandsbevægelsen og et voksende flertal af danskere efterhånden skammede sig over. Og efter befrielsen ville man helst kaste et glemslens slør over, at Danmark bevidst havde forholdt sig neutralt, mens andre lande havde kæmpet på liv og død mod Hitler. Vilhelm Topsøe sætter den stadigt omstridte neutralitetspolitik i et nyt lys og kan fortælle den spændende historie om Danmarks forhold til tyskerne og ikke mindst om de dramatiske, indre spændinger i Danmark, som både handlede om politik og moral. Vilhelm Topsøe, f. 1944, der er jurist, har været anmelder ved Weekendavisen, kronikredaktør og lederskribent på Berlingske Tidende. Han har skrevet om Kaj Munks skæbne i besættelsestidens frihedskamp i skuespillet «Pastor Munk», (1988) og i teksten til operaen «Martyriet», (2016). Han har skildret besættelsen set gennem tyske briller i romanen «Dr. Werner Best, Mine danske år», (2005). I denne bog sammenfatter han sit syn på besættelsestidens politiske og moralske historie.

Tyskernes aktion mod de danske jøder og redningen af de omkring 7000 jøder til Sverige er et af besættelsestidens store temaer, fordi begivenheden på baggrund af den europæiske holocausts mørke fremstår som et mirakel.

I e-bogen, som bygger på forskning, besvares spørgsmål som:
Hvorfor hjalp danskerne jøderne til flugt?
Vidste de ikke, hvor farligt, det var?
Eller var det ikke så farligt endda?
Hvor meget betalte jøderne for danskernes hjælp?

E-bogen er forsynet med noter og registre.

En dansk politimands efterforskning af et stykke ukendt besættelseshistorie om ondskab og landsforræderi. 'De danske varulve' er fortællingen om kriminalassistent Erland Leth Pedersen, en garvet københavnsk politimand, der en tidlig sommerdag i 2012 gør en usædvanlig opdagelse på et støvet loftsrum på Københavns Politigård. Her finder han en pakke, hvis indhold bringer ham helt tæt på et sjældent belyst hjørne af Anden Verdenskrig - historien om de danske varulve. Det er en dramatisk beretning om en gruppe landsforrædere, der i årene1944 og 1945 forsøgte at give den såkaldte varulve bevægelse fodfæste i Danmark. Varulvene opstod som idé i ledende nazistiske kredse i Tyskland og var i praksis undergrundsgrupper, der skulle arbejde bag fjendens linjer. Deres formål var at fortsætte kampen for nazismen, selv efter et eventuelt tysk nederlag. Midlerne var vold, terror og propaganda. Lige dele stædighed og nysgerrighed driver Erland Leth Pedersen til, over flere år, at efterforske og kortlægge et stykke indtil nu stort set ukendt Danmarkshistorie. Via sin omfattende politiefterforskning lykkes det ham at oprulle en ekstraordinær fortælling om landsforræderi og ondskab i 1940'ernes Danmark.

"Kim" er en samling breve og dagbogsnotater skrevet af den danske modstandsmand Kim Malthe-Bruun i tiden under besættelsen. Det er en gribende beretning om en ung mand, der led en tragisk skæbne og som endte med at ofre livet i sin kamp for en bedre verden. Kim blev arresteret af Gestapo på Østerbro under en illegal våbentransport i 1944 og blev indsat i Vestre Fængsel. Mens han sad fængslet skrev han breve til sine forældre og sin forlovede, Hanne. Med ordene: "Jeg har vandret ad en vej, som jeg ikke har fortrudt, jeg har aldrig svigtet, hvad der i mit hjerte stod (...) Tiden er kort, jeg kan ikke rigtig forklare det, men mit sind er fuldkommen roligt" tog han afsked med sine elskede.

Den 6. april 1945 blev Kim ført tilbage til København, hvor han blev henrettet af nazisterne. Hans jordiske rester blev fundet efter befrielsen, og han blev efterfølgende begravet i Mindelunden i Ryvangen. Kim Malthe-Bruun (1923 - 1945) var en dansk sømand og modstandsmand under anden verdenskrig. Han blev født i Canada af danske forældre og kom til Danmark i 1932. Som 17-årig fik han hyre på et skib der sejlede til Finland under Vinterkrigen og herfra nedfældede han i breve og dagbøger sine oplevelser af en verden i opløsning. I 1944 besluttede han at tage tilbage til Danmark for at deltage aktivt i modstandskampen mod den tyske besættelsesmagt. Samme år blev han arresteret og dømt til døden af Gestapo. Han blev henrettet af nazisterne kort inden befrielsen og ligger i dag begravet i Mindelunden.

Walter Frentz var en af Hitlers topfotografer, og han kommer til Danmark sommeren 1943 efter ordre fra Føreren. Hans opgave er at dokumentere, hvor langt tyskerne er nået med den såkaldte Atlantvold langs den jyske vestkyst. Men i takt med, at Walter Frentz rejser rundt i et postkortskønt Danmark, bliver Atlantvolden mindre vigtig. For fotografen havner i en af de mest skelsættende måneder i den danske besættelseshistorie: Augustoprøret. Frentz’ billeder er et enestående stemningsbillede af det Danmark, fotografen oplever, og i kontrast til dem står fortællingen om, at det er netop i disse uger, Danmark rammes af folkestrejke i en lang rækker byer, at sabotagen tager voldsomt til, og Danmark nærmer sig den 29. august 1943, hvor regeringen træder tilbage, og samarbejdspolitikken ophører.

Historiker Aage Trommers doktorafhandling om jernbanesabotagens militære betydning under 2.verdenskrig i Danmark.

180 unikke og historiske fotos af Dronning Margrethe og hendes familie udfolder den samlede fortælling om, hvordan den tyske besættelse af Danmark 1940-1945 med ét slag forandrede kongefamiliens liv og position. Fotos, der bl.a. stammer fra Kongehusets eget arkiv.

Med besættelsen fulgte en dramatisk tid for det danske kongehus, der opnåede en popularitet uden sidestykke og samtidig måtte gå en svær balancegang mellem den danske samarbejdsregering og den tyske besættelsesmagt - fortalt i billeder og tekst.