Søgeresultater: 5

I alt 78 danske statsborgere blev dømt til døden ved retsopgøret efter befrielsen. 46 af dem blev henrettet; 32 blev benådet. Men var der en god forklaring på, hvem der fik lov at leve, og hvem der blev skudt?

 

Det er spørgsmålet, Henning N. Larsen undersøger nøje for hver af de 32 personer, som blev benådet ved en kongelig resolution i årene 1947-51.

 

I praksis havde hverken kongen eller domstolene det sidste ord i sagerne. Den afgørelse lå hos justitsministrene i de skiftende regeringer, og var dermed underlagt de skiftende politiske holdninger til dødsstraffens genindførsel efter anden verdenskrig.

 

Benådningerne var stærkt kontroversielle i samtiden - og er det også i dag. Her var tale om personer; som var dømt for overlagte drab på uskyldige civile, mishandlinger med seksuelle undertoner og andre grusomheder. Men var der, når de følelsesmæssige aspekter sies fra, nogle fællestræk i de 32 sager? Eller var der tale om en vilkårlig praksis, når en af besættelsestidens massemordere den 5. februar 1960, som den sidste dømte fra retsopgøret, kunne forlade fængslet som en fri mand?

 

Bogen portrætterer de 32 benådede; og herudover er der sektioner med generel belysning af den meget ekstraordinære situation i dansk retshistorie plus statistisk materiale om landssvigerne.
                                                                                                  
 

Henning N. Larsen(f. 1972) er bosat i Sønderborg og er i dag en populær foredragsholder. Henning N. Larsen er uddannet økonom er autodidakt historiker med indgående kendskab til besættelsestiden og er kendt for sin omfattende research, hvor han ofte finder data og vidnesbyrd, så begivenhederne må revurderes. Henning Larsen har tidligere skrevet Stikkeren – mord uden samvittighed(2010) og Modstanden – Valgene der skilte (2012).

Valgene der skilte. Om besættelsestidens kampe. Formålet med bogen er at sætte nyt lys på det sønderjyske modstandsarbejde og herigennem også at rette spottet mod de grupper, der helt eller delvist misbilligede frihedskampens værdier. En sådan beskrivelse af de modstandere, som modstandsbevægelsen i Sønderjylland kæmpede imod, kan risikere at efterlade det indtryk, at der stort set ikke var nogen, der sympatiserede med frihedskampen. Det ville imidlertid langt fra være i overensstemmelse med virkeligheden. Opbakningen i den sønderjyske befolkning var lige så stor som andre steder, når den hjemmetyske del af befolkningen lades ude af betragtning, idet disse i sagens natur ikke kunne sympatisere med ønsket om at få tyskerne sendt syd for grænsen.

Det var ældgammel tysk tradition at klippe håret af de kvinder, der have kontakt til fjenden. Under besættelsen blev denne straf vendt om og brugt flittigt mod danske kvinder, der indlod sig på intime forhold til netop tyskerne. Mange af disse klipninger førte til angiverier fra kvindernes side til besættelsesmagten. Angiverier der ofte førte til, at gerningsmændene blev fanget og udsatte for voldelige overgreb. Angiverier der efter befrielsen betød, at kvinderne blev anklaget og dømte ved retsopgøret. Denne bog går i dybden med de forbrydelser som de 644 kvindelige landssvigere blev dømt for efter, at tyskerne var jaget ud af landet. Regnskabets time fik store konsekvenser for nogle af kvinder, mens andre slap relativt billigt. Tilbage stod mange spørgsmål, som fx hvem var disse kvinder? Var de nazister? Kom de fra fattige eller socialt dårlige kår? Og hvorfor angav de brødre, søstre, forældre, arbejdskollegaer, venner og helt tilfældige mennesker til den tyske besættelsesmagt?

Var der tale om rene tilfældigheder, når folk under besættelsen blev hængt ud i de illegale blade for at være værnemagere, stikkere eller håndlangere for Gestapo? Det spørgsmål har ingen før kunnet give et svar på. Måske fordi det er en kompliceret opgave at gå i gang med, men måske også fordi det er et meget ømtåleligt emne at røre ved. For hvad nu hvis det viser sig, at mange blev hængt ud i de illegale blade uden grund? Eller hvad nu hvis det rent faktisk var berettiget for flertallets vedkommende? "Hængt ud" gennemgår Henning N. Larsen en række af de største illegale blade, og han giver overblik over mere end 3.000 personer, som omtales negativt en eller flere gange i de illegale blade. Baggrunden for at disse personer blev omtalt var mangeartede, men fælles for dem var, at de på den en eller anden måde blev forbundet med besættelsesmagten eller den danske nazismes mange grupperinger. Ved at sammenholde data om disse personer med andre kilder fra både før, under og efter besættelsen skabes et overblik, som dels gør det muligt at udlede nogle generelle konklusioner, dels gør det muligt at svare på spørgsmålet: Var der noget om snakken? Henning N. Larsen (f. 1972) er bosat i Sønderborg og er i dag en populær foredragsholder. Henning N. Larsen er uddannet økonom og autodidakt historiker med indgående kendskab til besættelsestiden. Han er kendt for sin omfattende research, hvor han ofte finder data og vidnesbyrd, så begivenhederne må revurderes. Har tidligere skrevet "Stikkeren – mord uden samvittighed" (2010), "Modstanden – valgene der skilte" (2012) og "Benådet – 32 dødsdømte danskere, der slap for henrettelse" (2014).

Hvordan behandlede landets aviser retsopgøret mod de mænd, der bistod den tyske besættelsesmagt? Fik de en fair behandling i spalterne efter befrielsen? Kom med på en guidet tur rundt i retsopgørets første år, som det så ud hos de journalister, der rapporterede fra retssalene, mens danskerne gik på arbejde, og derfor kun sjældent selv var til stede. Læs om de forskellige debatter, der udspillede sig mellem aviserne, politikerne, modstandsbevægelse og modbevægelse om det retslige opgør mod nazismens håndlangere. Bliv klogere på, hvem nogle af disse 3840 dømte mænd - landssvigerne - var.