Søgeresultater: 12

En dansk politimands efterforskning af et stykke ukendt besættelseshistorie om ondskab og landsforræderi. 'De danske varulve' er fortællingen om kriminalassistent Erland Leth Pedersen, en garvet københavnsk politimand, der en tidlig sommerdag i 2012 gør en usædvanlig opdagelse på et støvet loftsrum på Københavns Politigård. Her finder han en pakke, hvis indhold bringer ham helt tæt på et sjældent belyst hjørne af Anden Verdenskrig - historien om de danske varulve. Det er en dramatisk beretning om en gruppe landsforrædere, der i årene1944 og 1945 forsøgte at give den såkaldte varulve bevægelse fodfæste i Danmark. Varulvene opstod som idé i ledende nazistiske kredse i Tyskland og var i praksis undergrundsgrupper, der skulle arbejde bag fjendens linjer. Deres formål var at fortsætte kampen for nazismen, selv efter et eventuelt tysk nederlag. Midlerne var vold, terror og propaganda. Lige dele stædighed og nysgerrighed driver Erland Leth Pedersen til, over flere år, at efterforske og kortlægge et stykke indtil nu stort set ukendt Danmarkshistorie. Via sin omfattende politiefterforskning lykkes det ham at oprulle en ekstraordinær fortælling om landsforræderi og ondskab i 1940'ernes Danmark.

9. april 1940 blev Danmark besat af Tyskland – mens vi lå og sov. Denne omfattende fortælling skildrer med øjenvidneberetninger og enestående billeder i detaljer, hvad der helt præcis skete, da nazisterne invaderede Danmark. Læs om de mange svigt og forsømmelser, der førte til fiaskoen, og find ud af, hvem der var heltene, og hvem der var fjolserne.

Illustreret bog om flådens sænkning under 2. Verdenskrig.

Denne bog er en revideret og udvidet udgave af 'Kære Hal, kære Koste', brevvekslingen mellem K.E. Løgstrup og Hal Koch om samarbejdspolitikken under Anden Verdenskrig. Med efterskrift af Ove Korsgaard.

Den 9. april 1940 blev Danmark besat af Tyskland. Efter nogle få korte kampe i Sønderjylland opgav danskerne modstanden mod tyskerne. I stedet besluttede den danske regering sig for at samarbejde med tyskerne for at få Danmark lettest gennem krigen. Samarbejdspolitikken varede ind til 29. august 1943, hvor den danske regering gik af efter et tysk krav om at indføre dødsstraf. Danmark var nu for alvor i tyskernes vold, hvilket bl.a. sabotører fik at mærke, hvis de blev fanget. Der var også danskere, der gik i tysk krigstjeneste og kom i krig mod Sovjetunionen på Østfronten. De blev sammen med andre danskere, der havde samarbejdet med tyskerne, straffet efter befrielsen i et retsopgør, hvor der bl.a. blev dømt efter love, der var lavet med tilbagevirkende kraft.

Da Hitlers tropper overskred den danske grænse om morgenen den 9. april 1940, blev de modtaget af heilende medlemmer af det tyske mindretal – dermed blev skillelinjerne trukket endnu hårdere op i Sønderjylland end i resten af landet. Frygten for en grænseændring bredte sig i en landsdel, hvor mange mænd mod deres vilje havde kæmpet på tysk side i Første Verdenskrig, og tilhængere af henholdsvis samarbejde og aktiv modstand stod stejlt over for hinanden. I Sønderjylland besat fortælles historien ud fra fem vidt forskellige hovedpersoner – officeren, embedsmanden, hjemmetyskeren, politikeren og modstandsmanden – hvis skæbner trækker tråde helt op til i dag.

I foråret 1943 mødtes en gruppe handlekraftige mænd i baglokalet til Stjerne Radio på Istedgade i København. Mødet førte til dannelsen af sabotageorganisationen Holger Danske, som blev den største af sin slags i Danmark. Historiker Peter Birkelund tegner i denne bog et levende portræt af Holger Danskes sabotører. Han fortæller indgående om deres aktioner, der begyndte med det illegale blad De Frie Danske og sabotage og senere kom til at omfatte et stort antal likvideringer af stikkere og danskere i tysk tjeneste.

SABOTØR I HOLGER DANSKE er baseret på mere end 300 mundtlige og skriftlige udsagn fra tidligere Holger Danske-folk udformet under og efter besættelsen. Hertil kommer sabotørernes egne aktionsrapporter, dagbøger, dansk og tysk politis rapporter og afhøringer af mistænkte samt illegale blade og legale aviser. Tilsammen tegner det et detaljeret og dramatisk billede af det illegale arbejde og de mænd og kvinder, der udførte det.


Peter Birkelund har tidligere udgivet en videnskabelig redegørelse og analyse af organisationens udvikling og sammensætning og af det illegale arbejde, som Holger Danske udførte, i tobindsværket "Holger Danske. Sabotage og likvidering 1943-45".

For første gang fortælles hele historien om Danmarks mest eftersøgte krigsforbryder, tidligere SS-officer og nazist Søren Kam.

Den 23. marts 2015 døde Søren Kam. Han efterlod sine erindringer nedskrevet i 1986, der først måtte udgives efter hans død. I "Søren Kams erindringer" foreligger erindringerne som en kildeudgivelse med Mikkel Kirkebæk og John T. Lauridsens noter og fyldige indledning.

Erindringerne er Søren Kams udførlige skildring af sit liv fra barndom til alderdom. Han voksede op i et velstillet hjem i Nordsjælland og meldte sig som ganske ung til Waffen-SS. Hans talrige krigsoplevelser på Østfronten beskrives indgående og levende i erindringerne. Som chef for Schalburgskolen deltog Kam senere i mordet på BT-redaktør Carl Henrik Clemmensen.

Efter drabet vendte Kam tilbage til frontlivet, hvor han sent i krigen modtog Jernkorsets Ridderkors og blev takket personligt af Hitler. Siden krigens afslutning opholdte Kam sig i Tyskland under falsk identitet, men 30 år efter blev hans opholdsted i Tyskland kendt, og en af de længste og mest omtalte udleveringssager i danmarkshistorien begyndte.

Den omfattende indledning og noter ved historiker Mikkel Kirkebæk og forskningschef ved Det Kongelige Bibliotek John T. Lauridsen tilføjer en kritisk beskrivelse af mennesket Søren Kam, hans liv og gerninger, udleveringssagen og de dele af Kams liv, der er undladt eller overfladisk beskrevet i Kams eget manuskript.

Indledningen analyserer den såkaldte "modhistorie", som Kams erindringer repræsenterer, samt hans status som ikon og mytebærer for gamle nazister og SS-veteranmiljøet – og fremtrædende fjendebillede for store dele af den danske offentlighed.

Samarbejdspolitikken mellem den danske regering og tyskerne betød, at Danmark blev det af de besatte lande, der slap mest uskadt gennem verdenskrigen. Men samarbejdet havde sin pris. Det betød støtte til et forbryderisk regime, og det tvang politikerne til pinefulde og problematiske handlinger, der rejste til opposition og modstand.

Samarbejdspolitikken har siden trukket sine dybe spor i den offentlige debat. I "At handle med ondskaben" kaster Hans Kirchhoff et skarpt og personligt blik på samarbejdspolitikken og dens historiske forløb og søger ikke mindst bag om den senere tids moraliseren og fordømmelse for at forklare motiver og valg.

Bogen beskriver for første gang historien om den danske nazistiske terrorgruppe Schiøler-gruppen, der fra slutningen af 1944 og frem til kapitulationen i maj 1945 arbejdede for den tyske besættelsesmagt og bistod det berygtede Hipokorps i den væbnede kamp mod modstandsbevægelsen. Hvad ansporede disse mænd til at gribe til våben mod landsmænd? Og hvorfor udviklede gruppen sig så radikalt, at den til slut benyttede sig af både likvideringer og tortur?

For første gang nogensinde samles beretningen om den danske modstandsbevægelse i et stort anlagt trebindsværk, baseret på et kæmpemæssigt researcharbejde.

”Aprilsolen regner jeg ikke med, Majsolen bli’r noget andet” Sådan skrev Kaj Munk – stadig optimistisk – i sit aprildigt til Berlingske Aftenavis 1940 med slet skjult hentydning til besættelsesmagten, der kort forinden havde indtaget landet. Måned for måned blev digtene stadig mere alvorlige og flertydige. Da året var omme, udgav Berlingske Bogtrykkeri digtene i bogform under titlen Navigare necesse. Tolv Digte om Danmark 1940. Landets førende Kaj Munk-kender, Per Stig Møller, har genopdaget digtene og gjort et fund: Nogle af digtene er ændret fra avis til bog, og enkelte er endda skiftet ud.