Søgeresultater: 8

I alt 78 danske statsborgere blev dømt til døden ved retsopgøret efter befrielsen. 46 af dem blev henrettet; 32 blev benådet. Men var der en god forklaring på, hvem der fik lov at leve, og hvem der blev skudt?

 

Det er spørgsmålet, Henning N. Larsen undersøger nøje for hver af de 32 personer, som blev benådet ved en kongelig resolution i årene 1947-51.

 

I praksis havde hverken kongen eller domstolene det sidste ord i sagerne. Den afgørelse lå hos justitsministrene i de skiftende regeringer, og var dermed underlagt de skiftende politiske holdninger til dødsstraffens genindførsel efter anden verdenskrig.

 

Benådningerne var stærkt kontroversielle i samtiden - og er det også i dag. Her var tale om personer; som var dømt for overlagte drab på uskyldige civile, mishandlinger med seksuelle undertoner og andre grusomheder. Men var der, når de følelsesmæssige aspekter sies fra, nogle fællestræk i de 32 sager? Eller var der tale om en vilkårlig praksis, når en af besættelsestidens massemordere den 5. februar 1960, som den sidste dømte fra retsopgøret, kunne forlade fængslet som en fri mand?

 

Bogen portrætterer de 32 benådede; og herudover er der sektioner med generel belysning af den meget ekstraordinære situation i dansk retshistorie plus statistisk materiale om landssvigerne.
                                                                                                  
 

Henning N. Larsen(f. 1972) er bosat i Sønderborg og er i dag en populær foredragsholder. Henning N. Larsen er uddannet økonom er autodidakt historiker med indgående kendskab til besættelsestiden og er kendt for sin omfattende research, hvor han ofte finder data og vidnesbyrd, så begivenhederne må revurderes. Henning Larsen har tidligere skrevet Stikkeren – mord uden samvittighed(2010) og Modstanden – Valgene der skilte (2012).

Den kendte samfundsdebattør Claes Kastholm (1942-2016) skrev i år 2000 bogen om sin mor. For mange flere danskere, end man forestiller sig, blev tiden efter 2. Verdenskrig værre end selve krigen.

Claes Kastholms mor var en af dem, der under den tyske besættelse blev fanget på den 'forkerte side', da hun forelskede sig hovedkuls i en tysk officer. Kastholm fortæller sin mors historie, om hendes vrede og smerte, om udstødelsen og om hans egen opvækst i en atmosfære af mistænksomhed, had og fortielse.

Den 5. maj 1945 var ikke kun en fredens dag i Danmark. Samtidig indledtes et omfattende opgør med 'landssvigerne': værnemagere, østfront-kæmpere, tyskerpiger og folk, der havde taget regeringens påbud om samarbejde med tyskerne for bogstaveligt. Nogle blev dømt som landsforrædere. I mange andre sager blev anklagen frafaldet. Men uden for retssalene ventede befolkningens eget opgør i form af udstødelse fra arbejdspladser, foreninger og lokalsamfund. På den forkerte side samler op på historien om landssvigerne og deres skæbne. Hvordan klarede disse mennesker sig både under opgøret, men også efter stormen havde lagt sig? Hvordan forholdt de sig til at være på den tabende side og at blive sat uden for samfundets normale rammer? Nogle valgte at skjule deres fortid, andre gjorde kampen for æresoprejsning til omdrejningspunktet i deres liv. I alle tilfælde fik deres valg afgørende betydning for både deres eget og deres efterkommeres liv. Bogen belyser gennem seks landssvigeres personlige historier, hvordan forholdet mellem landssvigere og den almindelige befolkning har udviklet sig fra efterkrigstiden og frem til i dag og diskuterer, hvor vellykket den danske model var i sammenligning med andre landes retsopgør.

Nyvej 10A er en yderst personlig roman, hvor forfatteren, Rolf Bagger, skildrer sine forældres liv, deres virke i modstandsbevægelsen under 2. Verdenskrig og det stormfulde ægteskab, der dannede rammen om hans barndomshjem, herskabslejligheden på Nyvej 10A på Frederiksberg. Rolf Bagger giver ubehagelige teorier om, hvad der egentlig foregik i det borgerlige hjem, og hvorfor vennerne fra modstandsbevægelsen blev faset ud kort tid efter krigens slutning. Rolf Bagger er født i 1937. Han er uddannet i litteraturstudier og har erfaring inden for så forskellige områder som militæret, Etisk råd og journalistik. Efter sin debutroman, Fremmed by, i 1959 har han udgivet en lang række samtidsromaner, der skildrer vidt forskellige skæbner i det danske samfund helt op til i dag.

I krigens kølvand begynder ved slutningen af 2. Verdenskrig. Den beskriver hændelser i efterkrigstiden, der trækker dybe spor op til nutiden. Bogen tager fat, hvor forfatterens første bog Taget af tyskerne (2007) slap. Men bogen er dog et helt selvstændigt værk.

Sven Arvid Birkeland har en særlig evne til at finde folk, der ikke tidligere har villet fortælle. Han har fået dem til at åbne sig. I krigens kølvand udkom oprindeligt i 2009.

Det var ældgammel tysk tradition at klippe håret af de kvinder, der have kontakt til fjenden. Under besættelsen blev denne straf vendt om og brugt flittigt mod danske kvinder, der indlod sig på intime forhold til netop tyskerne. Mange af disse klipninger førte til angiverier fra kvindernes side til besættelsesmagten. Angiverier der ofte førte til, at gerningsmændene blev fanget og udsatte for voldelige overgreb. Angiverier der efter befrielsen betød, at kvinderne blev anklaget og dømte ved retsopgøret. Denne bog går i dybden med de forbrydelser som de 644 kvindelige landssvigere blev dømt for efter, at tyskerne var jaget ud af landet. Regnskabets time fik store konsekvenser for nogle af kvinder, mens andre slap relativt billigt. Tilbage stod mange spørgsmål, som fx hvem var disse kvinder? Var de nazister? Kom de fra fattige eller socialt dårlige kår? Og hvorfor angav de brødre, søstre, forældre, arbejdskollegaer, venner og helt tilfældige mennesker til den tyske besættelsesmagt?

Sommeren '45. Fra overmod til mismod er den første samlede historiske fremstilling af den tidlige efterkrigstid i bogform. Gennem et omfattende arkivmateriale afdækker Per Stig Møller forløbet fra maj til oktober måned for måned. Hvordan lod det sig gøre, at krigens helte – modstandsbevægelsen – blev mistænkeliggjort og kørt ud på et politisk sidespor? Det skelsættende resultat lagde grunden for efterkrigstidens politiske landskab og dermed for velfærdsstatens opbygning og vores opfattelse af demokrati og tolerance.

Danskere kæmpede i 2. Verdenskrig både på tysk og allieret side. Motiverne var forskellige, men senfølgerne af kampen blev ret ens.

Selv om krigen sluttede for 68 år siden, er det lykkedes Sven Arvid Birkeland at opspore en lang række af de sidste øjenvidner. Selv om veteranerne nu er gamle, husker de knivskarpt deres oplevelser, og de har alle følt, det var på høje tid at fortælle deres livshistorier.

Bogen inddrager også beretninger fra ikke-danske soldater, der ved krigens slutning strandede i Danmark, og fra de børn, som soldaterne blev fædre til.
Hvordan den enkelte soldat har reageret på sine oplevelser er afhængig af den personlighed, han gik ind i krigen med, de oplevelser han havde, og det liv han senere fik. Følgerne er desuden påvirket af, om hans krig siden blev opfattet som ’en god krig’ eller en dårlig krig’, om han var på vinder- eller tabersiden, og ikke mindst hvordan hans nærmeste og det nære samfund bedømte hans krigsdeltagelse. Fælles for dem alle er, at de mistede deres ungdom.
Bogen rummer en mosaik af ofte næsten utrolige skæbner, som tilsammen giver et barsk billede af krigens pris.