Søgeresultater: 145

Samarbejde/Modstand - et stadigt dilemma er blevet til på baggrund af en høring, der fandt sted i 2005 med Jørn Bro, Bo Lidegaard og Herbert Pundik i panelet. Deres oplæg og den efterfølgende debat giver i kort og overskuelig form et overblik over de konflikter og politiske dilemmaer, der var i Danmark under den tyske besættelse, og som til stadighed diskuteres.

Frode Jakobsen har altid været kæmpet to krige: den indre og den ydre.
Den indre omhandler Jakobsens værdigrundlag, hvor etikken og menneskeligheden altid har været i højsæde. Den ydre kom særligt til syne under anden verdenskrig, og udgjordes af kampen mod nazismen.
I "Om to krige" reflekterer politikeren og modstandslederen dog også over det faktum, at selvom den oprindelige ydre fjende (nazismen) er overvundet, bliver den ved med at dukke op i nye former for trusler, der terroriserer samfundet. Frode Jakobsen (1907-1997), dansk politiker, modstandsleder og forfatter. Medstifter af foreningen Dansk Studiering, som i 1943 blev omdannet til en illegal organisation, der spillede en stor rolle i modstandsbevægelsen under anden verdenskrig. I 1945 blev han valgt for Socialdemokratiet, hvor han var MF indtil 1973. Jakobsen har desuden udgivet en række bøger, der fortæller om hans erindringer og erfaringer fra sine mange år i politik.

Samarbejdspolitikken mellem den danske regering og tyskerne betød, at Danmark blev det af de besatte lande, der slap mest uskadt gennem verdenskrigen. Men samarbejdet havde sin pris. Det betød støtte til et forbryderisk regime, og det tvang politikerne til pinefulde og problematiske handlinger, der rejste til opposition og modstand.

Samarbejdspolitikken har siden trukket sine dybe spor i den offentlige debat. I "At handle med ondskaben" kaster Hans Kirchhoff et skarpt og personligt blik på samarbejdspolitikken og dens historiske forløb og søger ikke mindst bag om den senere tids moraliseren og fordømmelse for at forklare motiver og valg.

"Der er gået fire år siden Hitlers tropper angreb Polen og startede den anden verdenskrig.
Nu er tyskernes på et bredt tilbagetog. Ikke alene på østfronten, men også i Italien, hvor allierede tropper er gået i land på Sicilien. Britiske og amerikanske fly bomber mål i Tyskland."

Modstandsmand og journalist Bob Ramsing fortæller om den 29. august 1943, den dag, hvor tyskerne overfaldt resterne af den danske hær og flåde, og hvor den danske regerings samarbejdspolitik med den tyske besættelsesmagt ophørte. Bob Ramsing deltog selv i begivenhederne som 20-årig elev på Fodfolket Kornet- og Løjtnantsskole og har efterfølgende fået særlig tilladelse til som journalist at undersøge den skæbnesvangre dags begivenheder. Under Anden Verdenskrig blev Bob Ramsing elev på Fodfolkets Kornet- og Løjtnantsskole, og senere blev han en del af den meget aktive sabotagegruppe Holger Danske. Efter krigen har Bob Ramsing udgivet flere bøger om Anden Verdenskrig og den danske modstandsbevægelses store og heltemodige arbejde mod den tyske besættelsesmagt.

"Modstanden mod tyskerne 1940-45" er historiker Aage Trommers korte men detaljerige skildring af den danske modstandskamp under besættelsen.

Modstandskamp er ikke blot modstandskamp, for måden, der kæmpes på og dét, der kæmpes for, siger en hel del om de kæmpende. Bogen giver derfor ikke blot et billede af modstandsfolkene, men også af det Damark som de kæmpede for.

Bogen egner sig som undervisningsmateriale for folkeskolens ældste klasser. Aage Trommer (1930-2015) var en dansk historiker og dr. phil. Aage Trommer gjorde sig særlig bemærket med din disputats fra 1971 om jernbanesprængningerne under den tyske besættelse af Danmark. Noget som skabte stor debat i samtiden. I løbet af sin karriere arbejdede han både som gymnasielærer og universitetslektor, inden han i 1974 indtog stillingen som rektor for Odense Universitet (nuværende Syddansk Universitet), hvor han blev indtil 1983. nAage Trommer blev slået til Ridder af Dannebrog i 1989 og modtog også Den Islandske Falkeorden. Han arbejdede efter sin afgang fra universitet i flere bestyrelser og var desuden tilknyttet Center for Koldkrigsstudier frem til sin pension i 2000. n

Lulu er 15 år i marts 1943. Hendes forældre bekymrer sig ikke særlig om krigen, men Lulu er ikke ligeglad. Hun kommer med i en modstandsgruppe og må gå under jorden.

Besættelsen og modstandskampen er en omvæltningstid, ikke blot for Danmark, men også for Lulu. Isoleret fra forældrene må hun finde sine egne ben at stå på, og da befrielsen kommer, har hun endelig sluppet sit tag i barndommen og er blevet voksen.

Bogen udkom oprindeligt i 1988 på forlaget Borgen.

Hvordan behandlede landets aviser retsopgøret mod de mænd, der bistod den tyske besættelsesmagt? Fik de en fair behandling i spalterne efter befrielsen? Kom med på en guidet tur rundt i retsopgørets første år, som det så ud hos de journalister, der rapporterede fra retssalene, mens danskerne gik på arbejde, og derfor kun sjældent selv var til stede. Læs om de forskellige debatter, der udspillede sig mellem aviserne, politikerne, modstandsbevægelse og modbevægelse om det retslige opgør mod nazismens håndlangere. Bliv klogere på, hvem nogle af disse 3840 dømte mænd - landssvigerne - var.

Der var ingen stor hyldest til de danske modstandskvinder, da Anden Verdenskrig var slut, og de fylder ikke meget i arkiver og historiebøger. Men de var der. De er her.

Nogle af disse stærke kvinder valgte at gå aktivt ind i kampen for et frit land, vel vidende at modstandsfolk blev både mishandlet, fængslet og henrettet af tyskerne. Andre kæmpede for at holde sammen på familien, mens deres mænd og sønner aften efter aften forsvandt ud i det mørklagte Danmark til aktioner eller våbenmodtagelser, og de selv sad tilbage med angsten. For mange af kvinderne blev prisen næsten ubærlig; de mistede deres kære eller endte selv i koncentrationslejrenes helvede.

Bogen fortæller den dramatiske historie om kvindernes modstandskamp under og efter besættelsen og er blevet til på baggrund af omfattende research samt en lang række interviews med tidligere modstandskvinder og deres familier.

Bogen beskriver for første gang historien om den danske nazistiske terrorgruppe Schiøler-gruppen, der fra slutningen af 1944 og frem til kapitulationen i maj 1945 arbejdede for den tyske besættelsesmagt og bistod det berygtede Hipokorps i den væbnede kamp mod modstandsbevægelsen. Hvad ansporede disse mænd til at gribe til våben mod landsmænd? Og hvorfor udviklede gruppen sig så radikalt, at den til slut benyttede sig af både likvideringer og tortur?

Et billede af den lovløshed, der prægede Danmark i tiden efter politiets internering i september 1944. Øvig Knudsen tager udgangspunkt i den utrolige historie om den velbegavede og charmerende århusianske grosserersøn Ib Birkedal Hansen, der endte som torturbøddel for Gestapo: Den person, tyskerne henvendte sig til, når der var virkelig hårdføre benægtere blandt de modstandsfolk, der skulle forhøres. Og han svigtede aldrig. Med eksempelløs råhed og brutalitet, loyale kammerater og kvindelige lokkeduer spredte han skræk og rædsel omkring sig. Illustreret. "Et brag af en bog. Måske en af de bedste af de mange, der er skrevet om besættelsestidens helte, skurke og forvredne skæbner." Jens Holsøe i Politiken "En skelsættende dokumentarisk beretning." Thomas Thurah i Information Se også hjemmesiden Peter Øvig Knudsen

Kort efter besættelsestiden blev Hitlers rigsbefuldmægtige i Danmark, Werner Best, dømt til døden på basis af et telegram til Hitler, der foreslog "løsningen af jødespørgsmålet i Danmark". Denne "løsning" blev sat i gang den 1. oktober 1943, men i modsætning til de uhyrligheder, nazisterne begik i andre besatte lande, stod den danske befolkning sammen og hjalp på heroisk vis langt de fleste danske jøder i sikkerhed i Sverige.

Finn Abrahamowitz fortæller nu, 60 år senere, historien, om hvordan det lykkedes ham og hans forældre at slippe over sundet til Sverige og om de ganske almindelige danskere, der risikerede deres eget liv for at hjælpe jøderne med at undslippe døden i kz-lejrene. Mindet om denne heltemodige gerning er samtidig et minde om de seks millioner europæiske jøder, der ikke blev reddet i tide, og de mange mennesker, der også i dag er på flugt verden over. Finn Abrahamowitz (f. 1939) er tidligere højskolelærer og –forstander og har endvidere skrevet en lang række romaner, biografier og fagbøger om psykologi.

Modstandsmanden Jørgen Kieler bliver arresteret og deporteret til Tyskland af Gestapo i 1944 efter en fejlslagen sabotageaktion. Efter korte stop i Frøslevlejren og kz-lejren Neuengamme når han en brutal endestation: kz-lejren Porta Westfalica. I modsætning til mange af de andre fanger overlever Jørgen Kieler lejropholdet – men kun med nød og næppe. Da Kieler kommer hjem til Danmark efter Befrielsen, bliver han mødt med tavshed. Man ville helst glemme, hvad der var sket. Men den går ikke, hvis man spørger Kieler – for man skal blive ved med at huske, hvad der nøjagtigt skete både i de mørke år under krigen og bagefter. I "Før jeg siger farvel" gør Kieler en sidste status over de omkostninger, som krigen, modstandskampen og opholdet i kz-lejren har haft for ham som person og for Danmark, og han siger sin utvetydige mening om besættelsen, værnemagerne, samarbejdspolitikken og danskernes hang til at stikke hovedet i busken. Men han fortæller også om et stærkt broderskab, kærligheden og følelsen af at gøre det rigtige, dengang det brændte på for Danmark i 1940.