Søgeresultater: 13

Det er kommet adskillige bøger om Danmarks frihedskamp. Denne bog er ikke som de andre. Det er bogen om kromanden og nogle bønder og håndværkere i Hvidsted, som dannede Hvidsten-Gruppen, hvoraf tyskerne skød de otte. Det er bogen om det største drama i Danmarks kamp mod besættelsesmagten.

Axel Holm har fortalt denne historie med den ro og det lune, som karakteriserede Hvidsten-folkene, men også med den spænding, kampen gav. Vi lærer nogle ualmindelige danskere at kende, elskere af livet, modige i døden.

Forfatteren har løftet beretningen op på et plan, så den er mere end Hvidsten. Den er i sammentrængt form forudsætningen for og forløbet af den danske modstandsbevægelse.

Bogen slutter med offentliggørelsen af de henrettedes sidste breve - meget gribende dokumenter.

Hvidsten-Gruppen spillede en afgørende rolle under den danske modstandskamp. Gruppen opererede fra 1942-44, indtil den blev afsløret og taget af tyskerne.

Axel Holms bog om Hvidsten Gruppen står som en af de stærkeste fortællinger om modstandskampen i Danmark. Den udkom første gang i november 1945, og blev i løbet af det første år trykt i over 30.000 eksemplarer.

Nu skulle der ydes aktiv modstand mod den tyske besættelsesmagt. Det var den parole, der drev omkring 400 danskere i modstandsorganisationen BOPA til aktiv kamp mod den tyske besættelsesmagt.

Det startede med hjemmelavede brandbomber og endte med nogle af besættelsestidens mest slagkraftige og spektakulære sabotageaktioner. Sabotagen var især rettet mod store danske industrivirksomheder, der var underleverandører til den tyske krigsmaskine. Det var livsfarligt at være sabotør, og mange måtte betale den højeste pris. 40 BOPA-folk blev dræbt, og omkring 200 blev arresteret eller flygtede til Sverige.

Historikeren Andreas Skov baserer sig fremstilling på aktionsrapporter og udsagn fra mange af de personer, der tog aktiv del i sabotagehandlingerne. Det er dramatisk danmarkshistorie i øjenhøjde.

Om Andreas Skovs tidligere bog "Oprør" skrev Steffen Heiberg i Politiken: "...så spændende og medrivende, som var det en roman... Forfatterens styrke er, at han uden at gå på akkord med de videnskabelige normer formår at knytte begivenhederne sammen i et spændende og logisk handlingsforløb."

Andreas Skov (f.1970) er cand. mag. I historie og russisk fra Syddansk Universitet.

"En kamp for frihed. Studenternes efterretningstjeneste 1940-1945" er modstandsmanden Arne Sejrs erindringer fra besættelsestiden, hvor han som 18-årig påbegyndte sit illegale arbejde mod tyskerne og var med til at starte Studenternes Efterretningstjeneste. Sejr fortæller bl.a. om de mange illegale aktiviteter, som gruppen var involveret i under besættelsestiden såsom tryk og udgivelse af illegale blade og bøger, deltagelse i jødetransporter, våbensmuglinger og større og mindre sabotageoperationer.
I erindringsværket, som oprindeligt blev udgivet i 1995, beskriver Sejr kronologisk og indgående begivenhedernes gang, som han selv oplevede dem, hvilket gør beretningen særdeles personlig og autentisk med de mange detaljer. Arne Børge Sejr (1922-1998) var dansk journalist, direktør og modstandsmand under anden verdenskrig, hvor han var den primære drivkraft bag oprettelsen af en af de første modstandsgrupper: Studenternes Efterretningstjeneste. Blandt meget andet illegalt arbejde udsendte organisationen illegale blade under hele besættelsestiden. Sejr var i den grad eftersøgt som hovedleder af gruppen og blev endda arresteret af Gestapo i 1943, men havde held til at flygte og genoptog straks arbejdet med at hjælpe jøder til Sverige. Efter befrielsen stod Sejr endnu en gang klar til at hjælpe de tidligere deporterede modstandsmænd i nød.

Churchill-Klubben var en af Danmarks første, egentlige modstandsgrupper under den tyske besættelse 1940-1945.

Under 2. Verdenskrig satte en lang række modige danskere livet på spil for at bekæmpe besættelsesmagten, og de kom til at spille en afgørende rolle for krigens udfald. Det var dog langt fra alle, der overlevede det farlige arbejde, og de, der gjorde, kom sig aldrig over de psykiske og fysiske mén, de fik under krigen.

Vagn Jeldtoft Jensen var ganske ung, da krigen brød ud, og alligevel valgte han at blive en del af modstandsbevægelsen. "Vi kendte betingelserne" er hans erindringer om den skjulte kamp mod overmagten med særlig fokus på englændernes faldskærmsnedkastninger af våben og ammunition.

Bogen fortæller ikke kun om Vagn Jeldtoft Jensens oplevelser under 2. Verdenskrig, men også om hans barndom og ungdom i mellemkrigstiden i en fattig nordjysk familie, hvor der ikke altid var penge nok, men der til gengæld aldrig manglede kærlighed eller opbakning. Vagn Jeldtoft Jensen var en dansk modstandsmand og forfatter. I 1996 udgav han bogen "Vi kendte betingelserne" om sine oplevelser under 2. Verdenskrig.

I foråret 1943 mødtes en gruppe handlekraftige mænd i baglokalet til Stjerne Radio på Istedgade i København. Mødet førte til dannelsen af sabotageorganisationen Holger Danske, som blev den største af sin slags i Danmark. Historiker Peter Birkelund tegner i denne bog et levende portræt af Holger Danskes sabotører. Han fortæller indgående om deres aktioner, der begyndte med det illegale blad De Frie Danske og sabotage og senere kom til at omfatte et stort antal likvideringer af stikkere og danskere i tysk tjeneste.

SABOTØR I HOLGER DANSKE er baseret på mere end 300 mundtlige og skriftlige udsagn fra tidligere Holger Danske-folk udformet under og efter besættelsen. Hertil kommer sabotørernes egne aktionsrapporter, dagbøger, dansk og tysk politis rapporter og afhøringer af mistænkte samt illegale blade og legale aviser. Tilsammen tegner det et detaljeret og dramatisk billede af det illegale arbejde og de mænd og kvinder, der udførte det.


Peter Birkelund har tidligere udgivet en videnskabelig redegørelse og analyse af organisationens udvikling og sammensætning og af det illegale arbejde, som Holger Danske udførte, i tobindsværket "Holger Danske. Sabotage og likvidering 1943-45".

»Måske er vi i en nøddeskal det vågnende Danmark« – Niels Fiil, medlem af Hvidstengruppen, henrettet 29. juni 1944 i Ryvangen, 24 år gammel. HVIDSTENGRUPPEN blev taget af tyskerne den 11. marts 1944 efter et års omfattende modstandsarbejde. Otte mand blev dømt til døden ved en nazikrigsret i Dagmarhus, og den 29. juni genlød skuddene i Ryvangen. Dagen efter begyndte Folkestrejken – danskere i titusindvis gik på gaden i åben modstand mod den tyske besættelsesmagt, og den danske ære, som så længe var tabt, syntes omsider reddet. MODSTANDSGRUPPEN HVIDSTEN er baseret på beretninger fra overlevende medlemmer af Hvidstengruppen og på de dødsdømtes sidste bevægende breve. Alt dette har bogens forfatter Jørgen Røjelhaft adgang til – han var selv fremtrædende medlem af en anden legendarisk modstandsgruppe, Holger Danske, og kendte folkene fra Hvidsten personligt. De våben og sprængsto¬ er, Hvidstengruppen modtog og fordelte, blev blandt andet brugt ved den store sabotageaktion mod Langåbroerne den 17. november 1943, hvor Jørgen Røjel deltog. JØRGEN RØJEL (1916-2007), modstandsmand, dr.med., forfatter, samfundsdebattør m.m. Aktiv på hospitalsskibet Jutlandia i 1951 i Korea, rejste med Røde Kors til Ungarn i 1956 og Congo i 1960 og var siden udsendt for Danida i Afghanistan i 1980’erne. På billedet ses Jørgen Røjel foran krigsmonumentet The Cenotaph i London, hvor de tilbageværende medlemmer af Holger Danske i 2000 nedlagde kranse til minde om de allierede soldater, der faldt under Anden Verdenskrig.

"Drengesabotørerne" - er blot en af de mange navne brugt om drengene fra Churchill-klubben, stiftet i 1941, som en af de første organiserede modstandsgrupper i Danmark imod nazisterne.
Denne e-bog indeholder den originale version af historien om drengene fra Churchill-klubben, skrevet og fortalt i sommeren 1945 af klubbens stifter Knud Pedersen. E-bogen er en spændende fortælling om de heroiske drenges indsats for at stoppe tyskerne i at fuldføre deres missioner i Danmark.
Fortællingen er blevet læst af danske drenge og piger lige siden krigen, og læses stadigvæk som en spændende bog om unge i krig, men også som en bog om amatører, der slet ikke rigtig ved, hvordan man føre krig, men gerne vil gøre en forskel. Knud Pedersen, f. 1925, forfatter, kunstner og kulturformidler. Startede med en gruppe kammerater i 1941 Danmarks første modstandsgruppe, Churchill-klubben. Blev i 1942 arresteret og fængslet af det danske politi. Efter krigen grundlagde han bl.a. Kunstbiblioteket og Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft.

Churchill-klubben var Danmarks første modstandsgruppe under Anden Verdenskrig. Klubben blev stiftet af en flok drenge fra Aalborg Katedralskole i 1941 og startede med bl.a. at stjæle våben fra tyskerne. Senere brændte de tyske biler og jernbanevogne af og lavede sabotage mod værnemagerne. Gruppen blev arresteret af det danske politi i 1942 og modtog fængselsdomme på mellem 1 og 5 års fængsel.
Flere af drengene brød ud af arresten om natten og fortsatte deres aktiviteter, inden de næste morgen vendte tilbage til cellen. Churchill-klubbens unge medlemmer og deres aktiviteter var medvirkende til at flere danskere gik i opposition mod tyskerne og aktivt viste deres modstand.

Knud Pedersen udgav sin første bog om Churchill-klubben i sommeren 1945. "Bogen om Churchill-klubben" samler Knud Pedersens fire bøger om Churchill-klubben: "Churchill-klubben", "Breve fra fængslet", "Sidste krigsår" og "Sagen om Churchill-klubben". Knud Pedersen, f. 1925, forfatter, kunstner og kulturformidler. Startede med en gruppe kammerater i 1941 Danmarks første modstandsgruppe, Churchill-klubben. Blev i 1942 arresteret og fængslet af det danske politi. Efter krigen grundlagde han bl.a. Kunstbiblioteket og Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft.

Lulu er 15 år i marts 1943. Hendes forældre bekymrer sig ikke særlig om krigen, men Lulu er ikke ligeglad. Hun kommer med i en modstandsgruppe og må gå under jorden.

Besættelsen og modstandskampen er en omvæltningstid, ikke blot for Danmark, men også for Lulu. Isoleret fra forældrene må hun finde sine egne ben at stå på, og da befrielsen kommer, har hun endelig sluppet sit tag i barndommen og er blevet voksen.

Bogen udkom oprindeligt i 1988 på forlaget Borgen.

Knud Pedersen var bare en stor knægt, da han var med til at stifte en af de første modstandsgrupper mod den nazistiske besættelsesmagt, Churchill-klubben. I "Den livsfarlige krig" fortæller han om de forskellige aktioner, han var med til at planlægge og udføre, og om det fængselsophold, der blev konsekvensen af hans og hans kammeraters mod til at sige fra.



"Den livsfarlige krig" henvender sig til alle over 14 år og giver et spændende og personligt indblik i en purung modstandsmands liv og tanker. Knud Pedersen (1925-2014) var en dansk frihedskæmper og kunstner. I 1942 var han medstifter af modstandsgruppen Churchill-klubben, der bestod af unge Aalborg-drenge, der nægtede at gøre som de voksne og se tavse til, efter nazisterne havde besat Danmark. Churchill-klubben var ikke kun betydningsfuld, fordi den udførte så mange sabotageaktioner, men også fordi den inspirerede andre danskere til at gøre modstand. Efter anden verdenskrig skabte Knud Pedersen sig en spændende karriere som kunstner og var meget aktiv i den internationale antikunstbevægelse Fluxus. Knud Pedersen har udgivet en lang række bøger om sine oplevelser under besættelsen, om kunst og Fluxus-bevægelsen.

Nogen måtte gøre noget handler om Helge Milos liv, der igennem 75 år har været præget af hans engagement i modstandsbevægelsen under 2. Verdenskrig.