Søgeresultater: 16

Den tyske diplomat Georg Ferdinand Duckwitz fik sin plads i Danmarkshistorien, da han i efteråret 1943 advarede de danske jøder mod den kommende deportation. Duckwitz var ingen gennemsnitsdiplomat, forfatteren følger ham gennem besættelsesårene og skildrer bl.a. forløbet omkring jødeaktionen i oktober 1943, det tætte og kontroversielle forhold til den rigsbefuldmægtigede, SS-generalen Werner Best og det store dilemma, det rejste for ”en god tysker” at være en del af Hitlers terrorstat i det besatte Danmark.

Bogen er den første danske biografi om Werner Best, der var rigsbefuldmægtiget i Danmark fra 1942-45 og politisk set den mest betydningsfulde person i besættelsesmagtens ledelse under krigen. Fra Werner Bests tid i Danmark huskes især hans iværksættelse af jødeaktionen i 1943 og hans efterfølgende accept af, at næsten alle jøderne fik mulighed for at flygte til Sverige. Hans besættelsespolitik var forholdsvis moderat, bl.a. sørgede han for, at der aldrig blev tvangsudskrevet arbejdskraft fra Danmark, at levefoden var den ubetinget højeste blandt de tysk-kontrollerede lande, og at landet undgik ødelæggelse i maj 1945. Men Werner Best var topnazist en af de helt store skikkelser i Det Tredje Rige. I 1930’erne blev den unge jurist og SS-mand den organisatioriske hjerne bag opbygningen af Gestapo – kernen i nazi-statens terrorapparat og han var blandt pionererne i KZ-lejr-konceptet. Bogen fortæller om Best både før, under og efter hans ophold i Danmark og går også helt tæt på personen Werner Best. Blandt andet har forfatteren fået adgang til hidtil ukendte breve mellem Werner og hans kone Hilde Best og deres nærmeste danske familievenner. Og kan bringe interviews med Werner Bests børn.

Da den tyske krydser Blücher blev sænket i Oslofjorden om morgenen den 9. april 1940, begyndte et dramatisk kapløb med tiden. Hitlers plan om en hurtig indtagelse af Norge slog fejl, og i et forsøg på at undgå en norsk tilbageerobring af Oslo iværksatte der Führer og hans medsammensvorne en kynisk kriseplan: Den flygtede kong Haakon, danske Christian X’ lillebror, og hele den norske regering skulle tvinges til overgivelse gennem et morderisk anslag anført af nazistiske elitestyrker.

I en fremragende skildring med basis i mange nye kilder beskriver Alf R. Jacobsen kongefamiliens og regeringens flugt ud af Oslo – forfulgt af toptrænede faldskærmsjægere og bombefly. Kongen valgte i dagene, der fulgte, at sige nej til en ”dansk løsning”. Det lagde grundstenen til modstandskampen i Norge og sikrede kongehusets position blandt befolkningen.

KONGENS VALG danner grundlag for filmen af samme navn med Jesper Christensen i rollen som den danskfødte kong Haakon. Bogen fortæller den dramatiske og medrivende historie om kongens og kronprins Olavs mandsmod i de mørkeste timer, hvor mange andre vaklede og var klar til at give op. Bogen giver også detaljerede beskrivelser af Hitlers elitesoldater i faldskærmsjæger-bataljonen, der var i kamp for første gang under angrebet på Norge 1940.

Redningen af de 7000 danske jøder i oktober 1943 er en enestående begivenhed i Holocausts tragiske historie. I "I Hitler-Tysklands skygge" giver otte besættelseshistorikere et omfattende og mangesidigt udsnit af den nyeste forskning om de danske myndigheder og jødernes situation i Danmark i årene op til og under redningsaktionen. Oktober 1943 er et lyst i mørket, men der lægges ikke skjul på, at også Danmark havde sin snert af antisemitisme og hårdhændet flygtningepolitik. Hans Sode-Madsen (f. 1942) var som cand.mag. i historie seniorforsker ved Rigsarkivet. Foruden flere bidrag om de danske jøder i Theresienstadt har han bl.a. skrevet artikler til Gads to besættelsestidsleksika, "Dansk besættelsestid 1940-1945" (2002) og "Hvem var hvem 1940-1945" (2005). For Folketingets Magtudredning bidrog han 2002 med "Farlig ungdom. Samfundet, ungdommen og Ungdomskommissionen 1945-70".

“Inde bag den falske væg var der forskellige slags håndvåben, ammunition og granater.” MIN FAR VAR SPION tager læseren med til spionernes frontlinje i Nazityskland, hvor Frank Jensens far, Ernst, ved et tilfælde bliver indsat som hemmelig agent på en tysk flyfabrik. Her er førstehåndsbeskrivelser af skududvekslinger, bombeangreb og nærdødsoplevelser på flugt fra nazisterne med statslige hemmeligheder gemt i en barbermaskine. Bogen giver et unikt indblik i, hvordan en snarrådig ung spion bliver betroet afgørende krigshemmeligheder og nye opgaver, selv da han sidder i fangelejr i Sverige, og for første gang beskrives det, hvordan danske agenter kæmpede mod kommunistiske agenter på tysk jord efter Anden Verdenskrig. I bogen afslører Frank Jensen også en hidtil hemmeligholdt “spioncirkel”, som har opereret i flere årtier efter krigens afslutning.

Bjarne Nielsen Brovst har tidligere fortalt historien om den unge danske modstandsmand og digter Kim Malthe-Bruun, der blev henrettet af nazisterne i april 1945. Nu portrætterer han den mand, der underskrev hans dødsdom.

Werner Best var rigsbefuldmægtig i Danmark fra 1942 til besættelsens afslutning i 1945, og det var ham, der stod bag jagten på de danske jøder i 1943. Bjarne Nielsen Brovst fortæller historien om, hvordan drengen Werner Best blev en mand, og hvordan den mand blev et uhyre – eller i hvert fald i stand til at opføre sig som et. Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede mede "Mit hjertes have". Sidenhen har Bjarne Nielsen Brovst skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

Om aftenen den 30. august 1943 var den danske SS’er Søren Kam med til at bortføre og myrde den kendte B.T.-redaktør Carl Henrik Clemmensen. Efter befrielsen gik Kam under jorden i Vesttyskland – som den højst dekorerede danske krigsdeltager i nazisternes tjeneste. I dag lever han et sted i Sydtyskland. Som en fri mand. Modstandsbevægelsens veteraner har ved adskillige lejligheder krævet Søren Kam udleveret til retsforfølgelse i Danmark, hvor en mordsag ikke kan forældes. Men danske justitsministre på stribe har i fællesskab med tyske kolleger forkludret både udlevering og retsforfølgelse, og samtidig har danske myndigheder hemmeligholdt sagens detaljer. Hvorfor tåler mordet på en fremtrædende dansk journalist under krigen stadig ikke at blive prøvet ved retten? Erik Høgh-Sørensens dokumentariske beretning om drabet på redaktør Clemmensen skildrer sagen fra 1943 og opruller hele dens spegede forspil og efterspil frem til i dag.

Den 29. august 1943 brød den danske samarbejdspolitik med tyskerne endeligt sammen, og Danmark tog fast plads i den allierede lejr.

Interneringen af den danske hær og sænkningen af den danske flåde 29. august har siden stået som ikoniske billeder på samarbejdspolitikkens sammenbrud, men i virkeligheden begyndte kollapset en måned før - og bredte sig som en bølge af folkelige protester fra Odense til Esbjerg, Ålborg, Nyborg og Korsør, før det endte i hovedstaden.

I AUGUST 1943 fortæller Simon Ankjærgaard den dramatiske og ofte glemte historie om danskernes trodsighed hen over landet i form af både sabotage og store demonstrationer. Det sker med udgangspunkt i nogle af hovedpersonerne i de forskellige byer.

Bogen er blevet til gennem research i store og små arkiver og udkommer rigt illustreret i stort format.

Selv om de asociale udgjorde op mod 10 % af alle deporterede danskere, er de forblevet besættelsestidens stedbørn. Med denne bog fortælles deres historie for første gang.

Under den tyske besættelse af Danmark i årene 1940-45 valgte talrige danskere at bakke op om besættelsesmagten. Hvorfor gjorde de det? Hvad var det for nogle mennesker? Hvad motiverede dem til at handle, som de gjorde? I NAZISMENS DANSKE ANSIGT søger historiker Christian Aagaard svarene på disse spørgsmål ved indgående at behandle fem markante danskere, der stod i ledtog med den tyske besættelsesmagt. De fem er Frits Clausen, C.F. Schalburg, C.P. Kryssing, K.B. Martinsen og Søren Kam. Udover deres personlige biografi vil bogen også behandle de sammenhænge og organisationer, som de danske nazister indgik og virkede i. Det drejer sig eksempelvis om DNSAP (Danmarks nationalsocialistiske arbejderparti), Frikorps Danmark, Schalburgkorpset, NSU (Nationalsocialistisk ungdom) og Waffen-SS. Christian Aagaard (f. 1984) Historiker fra Københavns Universitet og museumsinspektør på Museum Amager med speciale i danskere i tysk krigstjeneste og nazistisk rekrutteringspropaganda.

For første gang fortælles hele historien om Danmarks mest eftersøgte krigsforbryder, tidligere SS-officer og nazist Søren Kam.

Den 23. marts 2015 døde Søren Kam. Han efterlod sine erindringer nedskrevet i 1986, der først måtte udgives efter hans død. I "Søren Kams erindringer" foreligger erindringerne som en kildeudgivelse med Mikkel Kirkebæk og John T. Lauridsens noter og fyldige indledning.

Erindringerne er Søren Kams udførlige skildring af sit liv fra barndom til alderdom. Han voksede op i et velstillet hjem i Nordsjælland og meldte sig som ganske ung til Waffen-SS. Hans talrige krigsoplevelser på Østfronten beskrives indgående og levende i erindringerne. Som chef for Schalburgskolen deltog Kam senere i mordet på BT-redaktør Carl Henrik Clemmensen.

Efter drabet vendte Kam tilbage til frontlivet, hvor han sent i krigen modtog Jernkorsets Ridderkors og blev takket personligt af Hitler. Siden krigens afslutning opholdte Kam sig i Tyskland under falsk identitet, men 30 år efter blev hans opholdsted i Tyskland kendt, og en af de længste og mest omtalte udleveringssager i danmarkshistorien begyndte.

Den omfattende indledning og noter ved historiker Mikkel Kirkebæk og forskningschef ved Det Kongelige Bibliotek John T. Lauridsen tilføjer en kritisk beskrivelse af mennesket Søren Kam, hans liv og gerninger, udleveringssagen og de dele af Kams liv, der er undladt eller overfladisk beskrevet i Kams eget manuskript.

Indledningen analyserer den såkaldte "modhistorie", som Kams erindringer repræsenterer, samt hans status som ikon og mytebærer for gamle nazister og SS-veteranmiljøet – og fremtrædende fjendebillede for store dele af den danske offentlighed.

Denne bog er baseret på en række kassettebånd, hvor Ernst Ellesøe Hansen i 1990 fortalte sin kone om fængslingen i Vestre Fængsel og de frygtelige vilkår, de levede under i KZ-lejren Neuengamme med tvangsarbejde i de såkaldte KZ Aussenlager. Ernst Ellesøe Hansen var ”en gudbenået fortæller”, som de tre børn skriver i deres forord, med et skarpt og helt igennem usentimentalt blik for detaljerne i det frygtelige fangeskab, ofte med en humoristisk vinkel.