Søgeresultater: 2

Vinder af den store svenske fagbogspris Augustprisen 2010.

I DEN RØDE GREVINDE skriver den svenske historiker Yvonne Hirdmans sin mors biografi – en anderledes biografi og en anderledes beretning om Europas historie.

Det er historien om Charlotte Hirdman, en grevinde, som blev født i Estland under efterdønningerne af den første russiske revolution, og som levede sine barndomsår under Første Verdenskrig i udkanten af Østrig-Ungarn med østfronten uhyggeligt tæt på. Hun blev gift med en ludfattig baltisk greve og levede det vilde liv i Weimarrepublikkens Berlin, hun forelskede sig i en tysk kommunist og flygtede til Moskva med ham for at undslippe Hitlertyskland. Og hun var en af dem, der slap ud af Sovjetrusland under Stalins store terror. Hun var flygtning i Paris og kom til Sverige i sidste øjeblik – omkring nytår 1940.

Charlotte Hirdman levede i det stormhærgede Europa i en af de mest interessante, farlige og omskiftelige perioder i historien, og det er denne historie, forfatteren skriver ved at fortælle sin mors historie: Vores eget Europa med revolutioner, to verdenskrige, overflod og fattigdom, ideologier, utryghed og forandring.

YVONNE HIRDMAN (f. 1943) er professor i historie ved Stockholms Universitet og kan bedst karakteriseres som Sveriges rigskvindehistoriker. Fra sit første professorat i kvindehistorie lancerede hun i 1986 en teori om køn og magt, som via den første svenske magtudredning blev det teoretiske afsæt for den internationalt toneangivende svenske ligestillingspolitik.

"Med "Den röda grevinnan. En europæisk historia" sætter den svenske kønshistoriker Yvonne Hirdman endnu engang nye standarder for nordisk kønsforskning. Denne gang med en biografi om hendes egen mor, Charlotte Hirdman. En historie lige til en blockbuster løftet op på et højt akademisk niveau, men skrevet rørende som en græsk tragedie og spændende som en krimi".
– Jytte Larsen, Kvinfos Webmagasin

Et fascinerende og skelsættende indblik i jagten på verdenshistoriens største massemorder

I det første kaos efter Anden Verdenskrig eksisterede der ikke nogen strategi for tilfangetagelsen og retsforfølgelsen af de skyldige, og mange af krigens forbrydere havde held til at flygte.

En af dem, der var ansvarlig for at komme til bunds i Naziregimets krigsforbrydelser, var den tyskfødte britiske jøde Hanns Alexander. Under sin medvirken i efterforskningen i koncentrationslejren Belsen blev han så chokeret over de rædsler, der var gået for sig, at han besjælet af en stærk trang til retfærdighed begyndte at tage ud på efterforskningstogter som selvbestaltet Nazijæger. Inden længe havde hans metode vist sig frugtbar, og han havde held til at opspore og anholde adskillige krigsforbrydere. Siden blev han rekrutteret af den britiske efterretningstjeneste som leder af en efterforskningsstyrke med det formål at stille de højest rangerende tyske nazister for retten.

Det var denne mand, der endte med at opspore og tilfangetage verdenshistoriens største massemorder, kommandanten af Auschwitz, Rudolf Höss.

Bogen skildrer ikke blot Höss’ flugt og tilfangetagelse, men kommer også langt ind under huden på det menneske, som iværksatte verdenshistoriens største folkemord, samtidig med at han levede et harmonisk familieliv med sin kone og børn i en villa, der lå så tæt på de store krematorier, at huset var indhyllet i røgen fra resterne af de mange jøder, der endte deres dage i Auschwitz.

????? Fyens Stiftstidende