Søgeresultater: 25

"Han havde sine fejder med de intellektuelle og med bønderne, og han lagde sig ud med udenlandske statsmænd på stribe. For sådan var han. Han elskede striden og kampen, både for sagens skyld og af og til for kampens skyld. Han hentede sine sejre – og sine nederlag, altid i ivrig kamp. Denne bog er et forsøg på – med bidrag fra ind- og udland – at tegne nogle streger til et portræt af Olof Palme. Det endelige Palme-billede vil historien tegne."

Preben Dich har samlet en lang række beretninger om den legendariske svenske statsminister Olof Palme. Bogen er ikke et forsøg på at opklare Olof Palmes mord eller at ophøje ham til noget, han ikke var. I stedet tegner de forskellige beretninger et nuanceret billede af en politiker og et menneske, der satte et tydeligt aftryk både på sit eget land og i hele verden. Preben Dich er en dansk journalist og forfatter. Han har blandt andet udgivet biografier om historiske personer samt en samling journalistiske beretninger om den svenske statsminister Olof Palme og hans betydning for verden og hans samtid.

26 år efter Paul Hammerichs Lysmageren præsenterede professor Hans Hertel i 2012 en PH uden sminke og langt mere sammensat end sit image. Han skildres som multikunstner, rigsvækker og offentlig figur – fra Kritisk Revy’s muntre oprør med al slags forlorenhed, over 30’rnes og 40’rnes revyer og kulturkamp mod nazismen frem til koldkrigstidens og 60’ernes hidsige debatter om demokrati, forsvar, skole, seksualpolitik, pop og industridiktatur.

Ud fra nye arkivfund skildres slaget om Danmarksfilmen i 30’rne, besættelsens hetz mod PH, hans flugt til Sverige 1943-45, hans opgør med udrensningen, flygtningepolitikken og kommunismen, hans samarbejde med forbruger- og arbejderbevægelse, det overraskende sortsyn i hans sidste år – og arven fra ham, efter foreløbig 90 års polemik og dæmonisering.

 Rigt illustreret med fotos, karikaturer og klip fra scrapbøger giver biografien et nyt, kritisk billede af PH i helfigur, på godt og ondt. Modsigeren, der tit modsagde sig selv, kom i slingrekurs og ud i ekstreme positioner. Provokatøren og livskunstneren, hvis frisind modstandere nu både forbander og tager til indtægt, men som kom til at præge det moderne Danmarks livsform.

Da nyheden om, at bolsjevikkerne havde henrettet den russiske zar og zarina og alle deres børn, nåede enkekejserinde Dagmar i hendes sommerbolig på Krim, nægtede hun først at tro det. Hos hendes familie i Danmark og England bredte frygten for hendes liv sig imidlertid, og man tog en lang række initiativer til at redde hende ud af den nyfødte Sovjetunion.



Bent Jensen fortæller om enkekejserinde Dagmars liv i Rusland og om hendes oplevelser af revolutionen, der blev enden på hendes russiske familie og zartiden. Samtidig spørger bogen, om zarfamilien kunne være blevet reddet, hvis de europæiske fyrstefamilier havde skredet til handling. Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

SJÆLDENT HAR SOCIALDEMOKRATER næret så store håb til deres formand, som de gør til Mette Frederiksen. Hun er partiformand, statsminister, arbejderklasse i fjerde generation, personificeringen af den socialdemokratiske sjæl og taler lige ind i partifællernes hjerter. Men hvem er kvinden, der er Danmarks yngste statsminister – og har hun det, der skal til? METTE F. er historien om en socialdemokratisk bevægelse i forandring og indre konflikt. Og det er historien om en ung kvinde, der vokser op, mens Danmark bliver et andet. Fra Aalborg SØ til Slotsholmen, fra sluthalvfjerdserne med Anker Jørgensen og til tiden med Helle Thorning-Schmidt. Findes der overhovedet i dag et Socialdemokratiet classic? Bogen beskriver Mette Frederiksens personlige og politiske op- og nedture. Morens død, datteren, der kom på privatskole, kampen med embedsværket og forholdet til partifællerne. Og den spørger, hvad der blev af oprøret – kampen for ligestilling, for et multikulturelt Danmark? I dag er de kompromisløse røde slagord skiftet ud med velforberedte taler. Kan man flytte sig så langt og stadig bevare troværdigheden? Bogen er en opdateret udgave af biografien af samme navn fra 2016.

Den 1. maj får Japan ny kejser. Kejser Akihito er blevet en gammel mand, og han har efter stor debat fået lov til at gå på pension. Kronprins Naruhito bliver Japans 126. kejser. Beretningen om kejseren, kejserfamilien og kejserdømmet er en fascinerende fortælling om nogle afgørende skift i Japans historie. I anledning af tronskiftet den 30. april udsender Turbine en fængende og letlæst bog af journalisten, forfatteren og Japan-kenderen Asger Røjle Christensen.

"Hannibal Sehested. Krig, magtkamp og enevælde i 1600-tallet" går tæt på en af 1600-tallets store politiske og historiske personligheder. Samtidig tegnes et medrivende portræt af en periode, hvor Danmark gik fra at være Nordeuropas førende nation til den dybeste afgrund. Lars Christensen, født 1970, er ph.d. i historie med speciale i 1600-tallet. Han har tidligere udgivet den anmelderroste bestseller "Svenskekrigene 1657-60".

Gennem fem generationer har Mette Frederiksens familie været socialdemokrater, og hun kan følge partiets historie fra strejker og arbejdskampe til de store folkelige og politiske gennembrud gennem sin egen families historie. Socialdemokratiet er hendes dna.

Men det er også fortællingen om Mette Frederiksens rolle i Socialdemokratiet. Hvordan hun som 27-årig blev opfordret af Mogens Lykketoft til at efterfølge ham som formand efter valget i 2005 – og sagde nej. Om at stå klar med ministerliste og regeringsprogram i 2014, da alle troede, at Helle Thorning-Schmidt ville få en toppost i EU. At blive valgt i 2015 uden modkandidater som den oplagte efterfølger. I bogen fortæller hun for første gang om de erfaringer hun høstede fra regeringssamarbejdet S/SF/R i perioden 2011-2015.

Endelig er det historien om en socialdemokratisk partiformand, der er konfronteret med sværere udfordringer end forgængerne i en tid, hvor globalisering, teknologi, indvandring og ulighed får vælgere til at flygte fra de gamle partier og flokkes om nye bevægelser.

“Inde bag den falske væg var der forskellige slags håndvåben, ammunition og granater.” MIN FAR VAR SPION tager læseren med til spionernes frontlinje i Nazityskland, hvor Frank Jensens far, Ernst, ved et tilfælde bliver indsat som hemmelig agent på en tysk flyfabrik. Her er førstehåndsbeskrivelser af skududvekslinger, bombeangreb og nærdødsoplevelser på flugt fra nazisterne med statslige hemmeligheder gemt i en barbermaskine. Bogen giver et unikt indblik i, hvordan en snarrådig ung spion bliver betroet afgørende krigshemmeligheder og nye opgaver, selv da han sidder i fangelejr i Sverige, og for første gang beskrives det, hvordan danske agenter kæmpede mod kommunistiske agenter på tysk jord efter Anden Verdenskrig. I bogen afslører Frank Jensen også en hidtil hemmeligholdt “spioncirkel”, som har opereret i flere årtier efter krigens afslutning.

Bogen handler om sømanden og kaptajnen Oskar Thyge Jensen og hans bedrifter og oplevelser som krigsejler under Anden Verdenskrig i allieret tjeneste (Stor Britannien) mod Nazityskland. Den handler om sømandskab og hvordan man forstod dette begreb i en ældgammel Fanøslægt, bestående af skibførere i fem generationer, der efterstæbte ære og pligtfølelse i deres daglige gerning.

Efter Svend Auken kom i Folketinget i 1971, var han en central figur i dansk politik. Først som minister i Anker Jørgensens regeringer, siden som partiformand og offer for det socialdemokratiske formandsopgør i 1992 og som magtfuld miljøminister i Nyrup-regeringen. I 2008 fortalte Auken, at han led af kræft, og han døde i august 2009.

I Dét, Svend mener, er udfolder Svend Auken over for Hans Mortensen denne vision og giver sit bud på Socialdemokratiets historiske rolle, partiets grundlæggende idé og dets fremtid. Derudover fortæller han om sit eget livssyn – herunder den kristne tro, der har præget hele hans liv. Og om sin politiske rejse fra barn af borgerlige modstandsfolk over en tid som socialdemokratisk EU-modstander til overbevist internationalist og europæer. Han taler endvidere om prisen for politik – om skuffelser, nederlag og håbet om nye sejre.

Hans Mortensen (1958) er politisk reporter på Weekendavisen. Han skrev i 2005 bogen De fantastiske fire om Svend Auken, Ritt Bjerregaard, Mogens Lykketoft og Poul Nyrup Rasmussen. Dét, Svend mener, er udkom oprindeligt 2009.

"Saddam" er en bog om magt. Om hvordan den erobres, hvordan den fastholdes, og også om, hvordan den mistes igen. Bogen fortæller historien om personen Saddam Hussein og hans vej fra det lerklinede barndomshjem i Tikrit-området til en position som Iraks enevældige hersker for til sidst at blive styrtet af USA. Men den er også en tidløs beskrivelse af diktaturets væsen i sin mest ekstreme form.



Siden det irakiske angreb på Kuwait i 1990 har Saddam Hussein været en velkendt figur i den vestlige verden, hvor han ofte er blevet beskrevet som en utilregnelig galning. "Saddam" gør op med denne forestilling ved at blotlægge, hvorledes hans styre nok tilsidesatte alle internationalt anerkendte moralbegreber, men ikke desto mindre handlede ud fra en streng logik. En logik, der var nøje afstemt efter regimets væsentligste målsætning: At holde Saddam ved magten. Helle Lykke Nielsen er ph.d. og lektor ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet, hvor hun i mange år har forsket i arabisk sprog, kultur og samfundsforhold. Hendes forskning fokuserer bl.a. på arabisk retorik og arabiske lederes politiske budskaber. Hun har boet i Marokko og Ægypten, har rejst over hele Mellemøsten og kommenterer jævnligt Mellemøstens udvikling i tv, radio og aviser.

Bent Blüdnikow fortæller historien om et usandsynligt og umage venskab. Det er historien om topnazisten Hermann Görings personlige venskab med den tyske jøde Hugo Rothenberg, der var blevet en del af det københavnske borgerskab. I løbet af 1920’erne besøgte Göring ofte København, og han takkede Rothenberg for hans store gæstfrihed. Ganske usædvanligt bad nazisten jøden sige til, hvis han kunne gøre noget til gengæld.

Da jødeforfølgelserne i Tyskland tog fart i 1930’erne, var det tid til at gøre brug af Görings venlighed. Göring lod stik mod alle forventninger venskabelig forpligtelse trumfe hans ideologier. Han sørgede for, at Rothenberg kunne rejse frit i Tyskland og derved redde et stort antal tyske jøder i sikkerhed.

Bent Blüdnikows bog er dog andet end bare en solstrålehistorie. Den kaster også lys på den danske holdning til jøder og andre fremmede. Både politikere og politi fremstilles i et lidet flatterende lys.

"Blüdnikows bog efterlader en dirren i sindet. Det skyldes ikke blot dens historiske tema, men også dens betydning som indlæg i den aktuelle debat om Danmark som asylland for politiske flygtninge." - Herbert Pundik Bent Blüdnikow (f. 1954) er en dansk historiker, anmelder, journalist og debattør. Han står bag en lang række bøger om Danmarks historie med særligt fokus på jødernes historie i Danmark. Bent Blüdnikow har blandt andet været debatredaktør og anmelder på Weekendavisen og debat- og kronikredaktør på Berlingske Tidende samt arkivar og seniorforsker på rigsarkivet.