Søgeresultater: 85

'Det tyske spørgsmål' har historisk været et presserende problem i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, ikke mindst i perioden mellem nederlaget til Tyskland i 1864 og frem til anden verdenskrigs afslutning i 1945. Forholdet til vores naboland mod syd blev ikke nemmere med atomtruslen fra DDR og Sovjetunionen under den kolde krig. Karl Christian Lammers' bog "Hvad skal vi gøre ved tyskerne bagefter?" handler om det politiske trekantsdrama, der udspillede sig mellem Danmark, Vesttyskland og DDR i årene efter anden verdenskrig og Tysklands opdeling frem til murens fald i 1989 samt den officielle tyske genforening i 1990. Karl Christian Lammers (f. 1943) er historiker, kommentator og lektor i tysk og vesteuropæisk samtidshistorie med ekspertise i Tysklands historie i det 20. århundrede, især nazismens historie og tysk historie og politik efter 1945. Han er forfatter til en række historiske værker, herunder "Føreren. Hitlers politiske karriere" (1991), "Hitlers modstandere. Det andet Tyskland 1933-1945" (1996) og "Goebbels. Hitlers spindoktor" (2008). Lammers bliver ofte benyttet i medierne til at kommentere tyske forhold og var desuden en del af redaktionen af tidsskriftet European Contemporary History i London i perioden 1992-2007.

Med Land at lede har Kaare R. Skou skrevet hovedværket inden for dansk politisk historie. Med fokus på dramatiske højdepunkter og store personligheder fortælles hele folkestyrets historie fra Grundlovens fødsel i 1840´erne og op til Anders Fogh Rasmussen.

Undervejs udnytter forfatteren sit fantastiske overblik og trækker paralleller fra fortid til nutid. Han sætter ord på det særegne ved dansk politik og krydrer historien med anekdoter, der ellers kun har været kendt på Christiansborg.

Land at lede er opdelt i 22 logisk afgrænsede historiske perioder, som hver er illustreret med malerier eller fotos af de vendepunkter, som har skabt dansk politik som vi kender det i dag - på godt og ondt.

"Kaare R. Skou præsterer både overblik og dyb indsigt i Christiansborgs krinkelkroge i sin nye bog om dansk politik."
- Politiken

Tyskland har gennem tiden haft stor betydning for Danmark. Nogle vil mene, at Anden Verdenskrig og striden om grænsen i Sønderjylland er det altoverskyggende i forholdet til Tyskland, men i virkeligheden har vi gennem århundrederne også fået mange gode ting fra den store nabo mod syd. Mange af vores mest elskede traditioner som konfirmationen, juletræet og adventskransen kom til Danmark fra Tyskland, og det var også derfra Reformationen banede sig vej til Danmark.

"Tysklands betydning for Danmark" fortæller om de mange måder, hvorpå Tyskland på godt og ondt har sat sit præg på det danske samfund og den danske kultur igennem de sidste mange århundreder. Bogen beskriver også de historiske begivenheder som krig, besættelse og grænsestrid, der har haft indflydelse på forholdet mellem vores to nationer. Bogen er skrevet til undervisning af elever fra 7. klasse, men kan læses af alle, der interesserer sig for Tyskland.
Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

"Fodnoteperioden" kaldte vi den, den sidste fase af Den Kolde Krig, hvor Danmark spillede en lidet glorværdig sikkerhedspolitisk rolle. Baggrunden var, at det danske Folketings traditionelle enighed om udenrigs- og sikkerhedspolitik brast til fordel for indenrigspolitiske manøvrer. Som udenrigsminister var Uffe Ellemann-Jensen centralt placeret, og han måtte undervejs inkassere adskillige af de berømte "næser". En højst aktuel beretning fra en aktiv aktør, der oplevede Den Kolde Krig først som soldat, siden journalist og endelig som politiker. Bogen udkom oprindeligt i 2004, og denne udgivelse er baseret på 2. udgave af Fodfejl fra 2005.

Samarbejdspolitikken mellem den danske regering og tyskerne betød, at Danmark blev det af de besatte lande, der slap mest uskadt gennem verdenskrigen. Men samarbejdet havde sin pris. Det betød støtte til et forbryderisk regime, og det tvang politikerne til pinefulde og problematiske handlinger, der rejste til opposition og modstand.

Samarbejdspolitikken har siden trukket sine dybe spor i den offentlige debat. I "At handle med ondskaben" kaster Hans Kirchhoff et skarpt og personligt blik på samarbejdspolitikken og dens historiske forløb og søger ikke mindst bag om den senere tids moraliseren og fordømmelse for at forklare motiver og valg.

Fra april 1975 til januar 1979 fandt et folkemord sted i Demokratisk Kampuchea, som Cambodja hed, mens Pol Pot og De Røde Khmerer sad ved magten. Næsten tre millioner cambodjanere mistede livet under uhyrlighederne. Midt under rædslerne besøgte det danske Kommunistiske arbejderparti (KAP) Kampuchea. Efter hjemkomsten skrev Arbejderavisens redaktør, der deltog i turen, en række ukritiske artikler, der tegnede et positivt billede af det revolutionære land og dets kommunistiske projekt.

Det indtryk, danskerne tog med sig hjem fra Demokratisk Kampuchea, var et resultat af De Røde Khmerers opstillede facade af en succesfuld samfundsomvæltning.

Som den første historiker har Peter Frederiksen fået adgang til et materiale i danske og udenlandske arkiver, der ikke tidligere har været genstand for historisk undersøgelse. Resultatet er en kritisk blik på det danske besøg i Kampuchea, hvor de deltagende ikke var klar over, at de var vidner til systematisk undertrykkelse og udryddelse, mens deres politiske holdniger gjorde det nemt for De Røde Khmerer at manipulere med dem. Peter Frederiksen (f. 1964) er en dansk forfatter og historiker. Han har udgivet en række historiebøger, hvoraf en del af dem er rettet mod undervisningsbrug. Frederiksen har fungeret som ekstern redaktør på flere forlag og gæster hyppigt medierne med sin historiske viden.

Siden Uffe Ellemann-Jensen forlod dansk politik, har han arbejdet videre med sine hjertesager: de baltiske landes selvstændighed, det europæiske samarbejde, menneskerettigheder og international sikkerhedspolitik. I denne bog fortæller han veloplagt og skarpt om den verden – og det Danmark – han selv har været med til at forme. Vi hører om Putin, Trump, Brexit, karikaturkrisen og Mellemøsten. Om betydningen af uafhængige medier i en tid med fake news og WikiLeaks og om vigtigheden af det liberale demokrati som garant for et liv i frihed og tryghed.
Uffe Ellemann-Jensen fortæller også om det nære: om at have en søn og en datter i politik, om at blive ældre, om helbredet, glæder og sorger – og om at bruge tiden på det og dem, man holder af.

Dette er historien om Danmarks længst levende statsminister og hans kampe som privat og offentlig person. Det er fortællingen om plejebarnet, der voksede op i et fattigt arbejderhjem, forlod skolen i 7. klasse og blev cykelbud, frihedskæmper og selvlært tillidsmand, inden han fik overladt statsministeriet og ansvaret for at samle det kriseramte Danmark. Dermed kom han i krydsild mellem modstandere og partifæller, der havde deres egne motiver til at bringe regeringschefen i knibe. Journalist Alex Frank Larsen har fulgt Anker Jørgensens liv og virke gennem 40 år og rapporterer om hans gribende og eventyrlige skæbne, om hans holdninger og udfordringer i krig og fred, om møder med verdens ledere og samfundets svageste, om politik og moral.

Bertel Haarder bryder sig ikke om at blive kaldt politiker. ”Hvis du endelig vil give mig en betegnelse, så skal det være højskolemand,” siger han, da forfatterparret Anne Knudsen og Steen Valgreen-Voigt i en af deres mange samtaler beder ham præsentere sig. Og det er da også højskolen og det grundtvigske, der sammen med litteraturen og kunsten er drivkræfterne i Bertel Haarders liv – og klangbunden i denne bog.

Vi kommer helt tæt på Haarders politiske opgaver og nogle af de mange succeser, magtkampe og politiske trakasserier, han har stået med i sine over 40 år i Folketinget heraf 22 år som minister på en lang række meget forskellige poster. Han fortæller om sit glødende politiske engagement og om at stoppe, mens legen er god.

I samtalerne kommer de ind på eksistentielle temaer som åndsfrihed, fællesskab, kærlighed, tro og tanker om døden og evigheden. Haarder fortæller med stor åbenhed om sin familie og om livet som forælder til et multihandicappet barn. Vi får her et nyt og mere nuanceret billede af mennesket og politikeren/højskolemanden Bertel Haarder.

For eller imod. Ja eller nej. Frihandel og fred eller selvstændighed og suverænitet. Motor for velfærdsstaten eller en trussel mod den. Den danske befolkning har været splittet i debatten om dansk engagement i Europa – først Det Europæiske Fællesskab (EF), siden Den Europæiske Union (EU). Den svære dans – Danmark og det europæiske samarbejde giver baggrunden for de stærke debatter, hvor skeptikere og proeuropæere har krydset klinger. Danskerne sagde ja til EF ved en folkeafstemning i 1972, men 20 år senere rystede det mange i Europa, at danskerne stemte nej til Den Europæiske Union. Krisen lurede, men blev løst i 1993, hvor det blev til et dansk ja – med forbehold. Unionen overlevede, men de danske diskussioner fortsatte, og folkeafstemninger om EU-temaer vendte tilbage i 1998, 2000, 2014, 2015 og 2022. Det danske forhold til Europa drejer sig dog ikke kun om EF og EU. Bogen trækker lange linjer tilbage i historien og viser, hvordan Danmarks skæbne altid har været tæt knyttet til Europa politisk, økonomisk og kulturelt. Bogen handler også om Danmarks forhold til verden uden for EU: FN, NATO og Norden.

"Det er lige præcis her Uffe Ellemann-Jensen ofte befinder sig – og befinder sig godt. På kant med den parlamentariske sædvane. På kant med den traditionelle ministerrolle. På kant med regeringens liv. På kant med den ’gode tone’ i den politiske debat. På kant med journalister. På forkant med udviklingen. Og på kant med den."

Uffe Ellemann-Jensen har altid været en kontroversiel skikkelse på den politiske scene. Mogens Rüdiger tegner et spændende portræt af den daværende danske udenrigsminister, der havde fået så mange næser af Folketinget, at han til sidst lige så godt selv kunne stemme for at uddele endnu én til ham selv. Bogen tegner et spændende portræt af en af det tyvende århundredes største danske politikere.

"Rüdigers seriøsitet sikrer, at bogen er læseværdig og nyttig. Ikke mindst fordi den yder udenrigsminister Ellemann-Jensens imponerende resultater fuld retfærdighed." – Peter Wivel, Weekendavisen Mogens Rüdiger er en dansk forfatter og professor i historie ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet. Han har skrevet en lang række bøger om dansk politik og nyere dansk historie.

Viljen til at lede er dog meget mere end en debatbog. Det er også en stærk personlig beretning om de værdier, der har formet Anders Fogh Rasmussen som menneske og politiker, og han fortæller åbenhjertigt om sine møder med verdensledere som George W. Bush, Vladimir Putin, Angela Merkel, Tony Blair, Barack Obama og Hillary Clinton. Han trækker desuden en historisk parallel til store amerikanske præsidenter som Truman, Kennedy og Reagan, som han mener har vist ægte lederskab til inspiration for nutidens ledere.