Søgeresultater: 43

'Det tyske spørgsmål' har historisk været et presserende problem i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, ikke mindst i perioden mellem nederlaget til Tyskland i 1864 og frem til anden verdenskrigs afslutning i 1945. Forholdet til vores naboland mod syd blev ikke nemmere med atomtruslen fra DDR og Sovjetunionen under den kolde krig. Karl Christian Lammers' bog "Hvad skal vi gøre ved tyskerne bagefter?" handler om det politiske trekantsdrama, der udspillede sig mellem Danmark, Vesttyskland og DDR i årene efter anden verdenskrig og Tysklands opdeling frem til murens fald i 1989 samt den officielle tyske genforening i 1990. Karl Christian Lammers (f. 1943) er historiker, kommentator og lektor i tysk og vesteuropæisk samtidshistorie med ekspertise i Tysklands historie i det 20. århundrede, især nazismens historie og tysk historie og politik efter 1945. Han er forfatter til en række historiske værker, herunder "Føreren. Hitlers politiske karriere" (1991), "Hitlers modstandere. Det andet Tyskland 1933-1945" (1996) og "Goebbels. Hitlers spindoktor" (2008). Lammers bliver ofte benyttet i medierne til at kommentere tyske forhold og var desuden en del af redaktionen af tidsskriftet European Contemporary History i London i perioden 1992-2007.

Tyskland har gennem tiden haft stor betydning for Danmark. Nogle vil mene, at Anden Verdenskrig og striden om grænsen i Sønderjylland er det altoverskyggende i forholdet til Tyskland, men i virkeligheden har vi gennem århundrederne også fået mange gode ting fra den store nabo mod syd. Mange af vores mest elskede traditioner som konfirmationen, juletræet og adventskransen kom til Danmark fra Tyskland, og det var også derfra Reformationen banede sig vej til Danmark.

"Tysklands betydning for Danmark" fortæller om de mange måder, hvorpå Tyskland på godt og ondt har sat sit præg på det danske samfund og den danske kultur igennem de sidste mange århundreder. Bogen beskriver også de historiske begivenheder som krig, besættelse og grænsestrid, der har haft indflydelse på forholdet mellem vores to nationer. Bogen er skrevet til undervisning af elever fra 7. klasse, men kan læses af alle, der interesserer sig for Tyskland.
Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

Ellef Henry Rasmussen var blandt de allerførste danskere, der frivilligt lod sig indrullere i Waffen-SS. Allerede i sommeren 1940 blev han sendt til uddannelse i Østrig, og i juni 1941 tog han del i operation Barbarossa, invasionen af Sovjetunionen. Herefter var han i aktiv krigstjeneste helt frem til krigens slutning, kun afbrudt af hospitalsophold og en videreuddannelse til officer. I krigens sidste fase – tilbagetrækningen fra Estland og kampene omkring Berlin – stod han i direkte kontakt til højtrangerede tyske generaler og varetog stillingen som chef for II. bataljon i SS-Regiment "Danmark". II. bataljon blev adskilt fra det øvrige regiment omkring Berlin i krigens sidste dage, og denne del af historien fortælles her for første gang. Den enestående beretning bidrager endvidere med en lang række nye detaljer om de danske frivilliges indsats og gerninger på østfronten.

Ellef Rasmussens krigserindringer er fortalt til historiker Peter Møller Hansen, som i indledning, efterskrift og noter bidrager med historisk perspektiv til fortællingen. Bogen er illustreret med mange unikke billeder, som ikke tidligere har været offentliggjort.

EBBA VAR 18 ÅR, da hun i 1943 meldte sig som frivillig sygeplejerske til Tysk Røde Kors. De næste to år kom hun til at gøre tjeneste på lazaretter i det nuværende Polen og Tjekkiet, inden den russiske vinteroffensiv i 1945 tvang hende til Berlin. Her blev hun til den bitre ende – på en primitiv forbindingsplads i en bunker i hjertet af Det Tredje Rige og kun et par hundrede meter fra Hitlers sidste hovedkvarter. Bogen er ikke blot fortællingen om en sygeplejerskes oplevelser under 2. verdenskrig, men også om datteren af en dansk nazist i en lille vestjysk by. Således følger bogen hende fra den tyske besættelse af Danmark i 1940 over hendes to år som ung pige i huset i Kassel og to år som sygeplejerske på lazaretter i Breslau, Deutsch-Brod og Berlin til hendes tilfangetagelse af russerne, internering i Moskva og hjemkomst til Danmark. Det er en fortælling om krig og idealisme, had og kærlighed, erindring og fortrængning, angst og håb – dansk, tysk og europæisk historie oplevet af en ung pige fra Tarm.

Kort efter besættelsestiden blev Hitlers rigsbefuldmægtige i Danmark, Werner Best, dømt til døden på basis af et telegram til Hitler, der foreslog "løsningen af jødespørgsmålet i Danmark". Denne "løsning" blev sat i gang den 1. oktober 1943, men i modsætning til de uhyrligheder, nazisterne begik i andre besatte lande, stod den danske befolkning sammen og hjalp på heroisk vis langt de fleste danske jøder i sikkerhed i Sverige.

Finn Abrahamowitz fortæller nu, 60 år senere, historien, om hvordan det lykkedes ham og hans forældre at slippe over sundet til Sverige og om de ganske almindelige danskere, der risikerede deres eget liv for at hjælpe jøderne med at undslippe døden i kz-lejrene. Mindet om denne heltemodige gerning er samtidig et minde om de seks millioner europæiske jøder, der ikke blev reddet i tide, og de mange mennesker, der også i dag er på flugt verden over. Finn Abrahamowitz (f. 1939) er tidligere højskolelærer og –forstander og har endvidere skrevet en lang række romaner, biografier og fagbøger om psykologi.

Flemming Helweg-Larsen var frivillig i SS - ikke som frontsoldat, men som Kriegsberichter, altså krigskorrespondent. Han blev som den første dansker efter krigen henrettet den 5. januar 1946, ikke for sin "indsats" på Østfronten, men som en del af det trekløver, der myrdede redaktør Clemmensen. Det er det samme mord, som SS'eren Søren Kam også blev tiltalt for, og som Søren Fauli i 2004 lavede filmen Min morfars morder om.

Da Flemming Helweg-Larsen sad i Vestre Fængsel under retssagen imod ham, skrev han sin beretning om sin tid på Østfronten, drabet på redaktør Clemmensen og retssagen imod ham. Denne beretning er spektakulær af flere årsager:

• Han var den første, der blev henrettet i retsopgøret efter 2. Verdenskrig efter lange principielle diskussioner i Højesteret. Sagen var fra første færd stærkt kontroversiel, fordi man frygtede, hvordan retsopgøret kunne udvikle sig, hvis han kunne henrettes for et enkelt mord, der måske oven i købet var et affektmord.
• Fordi han som krigskorrespondent kom rundt overalt på Østfronten fra den finske vinter til Stalingrad osv. og kan berette om dette, så man får et levende indtryk af krigen.
• Fordi han var en trænet forfatter, og bogen derfor er velskrevet.
• Fordi vi får beretningen om Clemmensens drab.
• Fordi vi her hører om retsopgøret fra tabernes side.
• Fordi dette manuskript har ligget gemt hos familien og aldrig har været offentliggjort før - heller ikke i bidder.

En beretning som denne er forståeligt nok et forsvarsskrift. Flemming Helweg-Larsen underspiller sin egen skyld, og specielt hans beretning om tiden efter 5. maj 1945 er stærkt apologetisk og aggressiv. Derfor er bogen udstyret med to forord og et noteapparat ved:

• Professor i retshistorie Ditlev Tamm, der gennemgår retssagen imod FHL og kommer med en del nyt stof, han ikke kunne publicere i sin egen bog om Retsopgøret, da materialet dengang var klassificeret. Det drejer sig om diskussionerne i Højesteret om dødsstraf. FHL's sag ville jo - som den første - give præcedens. og der var langtfra enighed dommerne imellem. Hans forord bliver altså både en gennemgang af den specifikke sag, en diskussion om Retsopgøret generelt og ikke mindst dødsstraf i det hele taget.
• Historiker og leder af Frøslevlejren Henrik Skov Kristensen, der gennemgår den historiske baggrund for beretningen (Frikorps Danmark osv.) og laver noter til bogen, så man kan skelne løgn fra sandhed.

Den 19. september 1944 opløste tyskerne det danske politi, og næsten 2000 danske betjente blev anholdt.

DET MÅ ALDRIG SKE IGEN er den unge betjent Anton Guldbæks beretning om det, der begyndte med at være en almindelig dag på kontoret og endte med otte måneder i helvede. Om turen fra Aalborg til Frøslevlejren, fra koncentrationslejrene Neuengamme og Buchenwald og videre til krigsfangelejren Mühlberg. Og tilbage igen med "de hvide busser" til Sverige, hvor han opholdt sig frem til Befrielsen.

En velskrevet, usentimental og gribende personlig fortælling, der giver et enestående indblik i et stykke Danmarkshistorie, vi aldrig må glemme. En øjenvidneberetning, som familien først nu, 70 år efter, har ønsket at udgive til minde om det danske politis sværeste periode.

Den tyske diplomat Georg Ferdinand Duckwitz fik sin plads i Danmarkshistorien, da han i efteråret 1943 advarede de danske jøder mod den kommende deportation. Duckwitz var ingen gennemsnitsdiplomat, forfatteren følger ham gennem besættelsesårene og skildrer bl.a. forløbet omkring jødeaktionen i oktober 1943, det tætte og kontroversielle forhold til den rigsbefuldmægtigede, SS-generalen Werner Best og det store dilemma, det rejste for ”en god tysker” at være en del af Hitlers terrorstat i det besatte Danmark.

Klokken to om natten den 29. juni 1864 glider en sværm af prøjsiske landgangsbåde ud på det spejlblanke sund med kurs mod Als, hvor den danske hær befinder sig. Da de er halvvejs, opdager danskerne dem. Det afgørende slag kan begynde.

Krigen 1864 sluttede nemlig ikke med blodbadet ved Dybbøl den 18. april. Så langt fra. For danskerne gik det efter Dybbøl fra slemt til langt værre. Efter heftige kampe på Als den 29. juni måtte den danske hær evakuere øen og forskanse sig på Fyn. I København udbrød panik. Ville Danmark gå under?

Det var tæt på. Tom Buk-Swienty har med Dommedag Als, som med Slagtebænk Dybbøl, skabt en stor dokumentarisk fortælling om krig og fred, der på dansk side starter med fatal selvovervurdering og ender i et morads af tab og smerte.

Bogen er den første danske biografi om Werner Best, der var rigsbefuldmægtiget i Danmark fra 1942-45 og politisk set den mest betydningsfulde person i besættelsesmagtens ledelse under krigen. Fra Werner Bests tid i Danmark huskes især hans iværksættelse af jødeaktionen i 1943 og hans efterfølgende accept af, at næsten alle jøderne fik mulighed for at flygte til Sverige. Hans besættelsespolitik var forholdsvis moderat, bl.a. sørgede han for, at der aldrig blev tvangsudskrevet arbejdskraft fra Danmark, at levefoden var den ubetinget højeste blandt de tysk-kontrollerede lande, og at landet undgik ødelæggelse i maj 1945. Men Werner Best var topnazist en af de helt store skikkelser i Det Tredje Rige. I 1930’erne blev den unge jurist og SS-mand den organisatioriske hjerne bag opbygningen af Gestapo – kernen i nazi-statens terrorapparat og han var blandt pionererne i KZ-lejr-konceptet. Bogen fortæller om Best både før, under og efter hans ophold i Danmark og går også helt tæt på personen Werner Best. Blandt andet har forfatteren fået adgang til hidtil ukendte breve mellem Werner og hans kone Hilde Best og deres nærmeste danske familievenner. Og kan bringe interviews med Werner Bests børn.

Gængs opfattelse i dag forklarer ikke krigen i 1864. Den yder langt fra retfærdighed til litteratur og kilder, som i mere end 50 år har været til rådighed. Forklaringer forenkles som regel til et uforståeligt dansk nationalt overmod, som resulterede i det skæbnesvangre mål, at Danmark skulle strække sig til Ejderen. OG DANMARK BLEV DANMARK er et opgør med denne traditionelle opfattelse. 

Krigen i 1864 udsprang af de krampetrækninger, som tilblivelsen af et nyt samlet Tyskland kostede. Det betød årelang konflikt om den dansk-tyske helstats fællesforfatning. Den danske regering strakte sig vidt, men Prøjsens interesser i selve Tyskland bevirkede, at der først sent blev sat punktum, og da altså med militær magt. Det blev forbundne hensyn til demokrati og selvstændighed, der forbød den danske regering at vige yderligere. Den skæbnesvangre Ejderpolitik blev hængt om regeringens hals, fordi kongen og de helstatskonservative ønskede at bevare Holsten i monarkiet og derfor modsatte sig Slesvigs deling.

OG DANMARK BLEV DANMARK fortæller denne mere retvisende historie. Udviklingen følges fra 1840'erne til 1864. Undervejs bydes på adskillige alternativer til udbredte forestillinger.

KAPTAJN DINESEN - TIL DØDEN OS SKILLER er andet selvstændige bind af Tom Buk-Swientys biografi om Karen Blixens eventyrlige far,
Wilhelm Dinesen (1845-95). Det er de store eventyrs tid for kaptajn Dinesen. Han er på vej ind i det amerikanske vildnis, hvor han som pelsjæger omgivet af indianere søger heling efter ungdomsårenes krigsoplevelser. To år senere kaldes Dinesen hjem til familien i Danmark, men snart hvirvles han ind i den russisk-tyrkiske krig, 1877-78. Det efterlader ham i et sjæleligt mørke.

Med den 24-årige Ingeborg Westenholz vender lyset tilbage, og efter en intens kurtisering flytter det nygifte par til Rungstedlund, hvor de stifter familie. Dinesen høster anerkendelse som forfatter og vælges ind i Folketinget. Men under den glansfulde overflade kæmper kaptajnen en stadig mere desperat kamp mod sine indre dæmoner.

Tom Buk-Swienty er fulgt i hælene på Wilhelm Dinesen til Wisconsins dybe skove, til Tyrkiet og hjem igen til arkiver og gamle dragkister med private breve. Resultatet er en rejse igennem anden halvdel af det 19. århundredes turbulente historie og en fantastisk fortælling om Dinesens romantiske og tragiske liv. Det er historien om fædre og sønner, uro i blodet, krig, kærlighed og store danske slægter.