Søgeresultater: 69

"Dér har De nøglen til menneskegåden i hvert folk og hver tidslader, i den hele slægt som i enkeltmanden: et åndfuldt, levende, mundtligt ord på modersmålet, det er den gennem verdenshistorien åbenbarede hemmelighed, hvorpå enhver mand må tro, som skal blive klog på menneskelivet, hvorpå hvert et folk må tro, som skal blive kraftigt og lykkeligt, og hvorpå slægten må blive ved at tro, hvis den nogen sinde skal nå sit mål og se sit levnedsløb forklaret."

Grundtvigs ord er ligetil, og dog dækker de over en dyb og gennemgribende sandhed. Det er denne sandhed, "Det levende ord" handler om. Grundtvigs beskæftigelse med det folkelige er i dag afløst af snak om politik, økonomi og sociale forhold, ligesom hans tanker om religion i dag diskuteres med psykologisk og psykoanalytisk sprog. Af denne grund forklarer Ejvind Larsen her Grundtvigs tanker blandt andet ud fra Marx og marxismen og ud fra Freud, Jung og psykoanalysen.

Den danske forfatter, digter og journalist Ejvind Larsen (f. 1936) – også kaldet "Ejvind Mangeord" – var i en lang årrække ansat ved dagbladet Information først som journalist og senere som chefredaktør. Ejvind Larsen debuterede som forfatter i 1962 med digtsamlingen "Kryptofoni" og har siden udgivet et væld af bøger. I løbet af sin karriere har Ejvind Larsen modtaget flere prestigiøse priser og legater.

Ellef Henry Rasmussen var blandt de allerførste danskere, der frivilligt lod sig indrullere i Waffen-SS. Allerede i sommeren 1940 blev han sendt til uddannelse i Østrig, og i juni 1941 tog han del i operation Barbarossa, invasionen af Sovjetunionen. Herefter var han i aktiv krigstjeneste helt frem til krigens slutning, kun afbrudt af hospitalsophold og en videreuddannelse til officer. I krigens sidste fase – tilbagetrækningen fra Estland og kampene omkring Berlin – stod han i direkte kontakt til højtrangerede tyske generaler og varetog stillingen som chef for II. bataljon i SS-Regiment "Danmark". II. bataljon blev adskilt fra det øvrige regiment omkring Berlin i krigens sidste dage, og denne del af historien fortælles her for første gang. Den enestående beretning bidrager endvidere med en lang række nye detaljer om de danske frivilliges indsats og gerninger på østfronten.

Ellef Rasmussens krigserindringer er fortalt til historiker Peter Møller Hansen, som i indledning, efterskrift og noter bidrager med historisk perspektiv til fortællingen. Bogen er illustreret med mange unikke billeder, som ikke tidligere har været offentliggjort.

”I denne bog jeg har prøvet fra en fremmedsprogforfatters synsvinkel komme ind på emner som: de danske værdier, den danske kulturarv. Hvad er typisk dansk? Hvad er Danish Design? Hvad er Made in Denmark? Hvordan ser fremtidens Danmark ud? Og om de fremmede i Danmark.” Nicolae Matei

"En anden gang oplevede jeg, at der kom et »Funkspruch« til mig ombord, at jeg skulle afløses og det straks, hvorfor jeg fik ordre til at pakke min klædesæk og gøre mig klar til at gå fra borde. Vi var netop for udgående, men det andet skib gjorde sig ikke umagen at lægge til, og jeg fik besked om at springe, mens vi var i fart. Jeg kom også godt fra hoppet, men skibet, jeg sådan kom ombord i, sejlede ud, løb dog siden på en mine og vendte altså ikke tilbage; de fleste af os blev reddet, kun en 4-5 mand gik ned sammen med skibet."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1969.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

"Netop vendt tilbage til Kompagniet maatte Peter atter som Stedfortræder for en syg Kammerat ud paa Patrulje, og i over en Uge hørte man intet fra dem. Men saa en Aftenstund dukkede to forrevne Skikkelser op i Lejren. De hørte til Peter Albrechtsens Patrulje og fortalte, at de var blevet omringet af en stærk, engelsk Afdeling i den tætte Urskov. De havde ved Tegn opfordret dem til Overgivelse, men Peter blev stædigt ved at fortsætte Kampen, indtil han faldt for det Land, vi alle var tvunget til at kæmpe for."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1962.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

"Endelig kom den 9. august. — Der var travlhed over hele linien. Da vi stod klar til afmarch, kom vor gamle gymnastiklærer, Carl Thomsen fra Thyrashul, løbende langs med fronten. Han gav os alle hånden og ønskede os alt godt. — Vi sagde: »Ja, Carl, til Mikkelsmarked er vi hjemme igen!« Men det blev der ikke noget af, og Carl faldt i Rusland."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1964.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

"Det skete dog under en skudveksling, at en af mine kammerater blev ramt af en geværkugle i halepartiet. Vi syntes, han var meget heldig, for han kunne nu forlade den opblødte skyttegrav, og han kunne regne med at blive indlagt på et lazaret i Tyskland, ja, han kunne oven i købet engang komme hjem på orlov. Men hos os gik granaterne vedblivende hen over vore hoveder, om natten steg og sank lyskuglerne i et broget fyrværkeri, geværer affyredes, og maskingeværerne knaldede."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1961.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

I sommeren 1914 blev H.C. Brodersen indkaldt til tysk krigstjeneste. Første Verdenskrig var brudt ud, og de unge mænd i Sønderjylland, som dengang hørte under Det Tyske Kejserrige, måtte drage i krig. Brodersen skrev dagbog hele vejen igennem – fra indkaldelsen og mobiliseringen til skyttegravenes elendighed på Vestfronten og videre til fransk krigsfangenskab fra oktober 1918, inden han i april 1919 kunne vende hjem. Krigsdagbogen er både elementært spændende og dybt bevægende. Vi møder krigen i al dens forfærdelige gru, samtidig med at vi får et blik ind i de helt særlige forhold, som gjorde sig gældende for sønderjyderne i Den Store Krig. Erindringerne blev udgivet første gang i 1933. I denne genudgivelse har historikerne René Rasmussen, Claus Bundgård Christensen og Martin Bo Nørregård bidraget med forord, efterskrift og forklarende kommentarer.

Med det opsigtsvækkende tyveri fra Rigsarkivet forsvandt uerstatteligt materiale om et ubehageligt kapitel i Danmarkshistorien. Myndighederne bedyrede ellers ved sagens afslutning, at alle stjålne dokumenter var fundet og tilbagelagt på deres rette plads. Sandheden er, at forbrydelsen aldrig blev helt opklaret, og tusindvis af dokumenter om danske nazister, der meldte sig under tyskernes faner, er stadig forsvundne. Den unge politibetjent Martin Q. Magnussen var manden, der opdagede rigsarkiv-tyverierne i 2012. I denne bog dokumenterer han, at forbryderne havde meget mere på samvittigheden, end det kom frem, da sagen blev lukket ved en parodi af en retssag. Ved at grave dybt i danske og udenlandske arkiver og gå undercover på internettet, hvor nazi-samlere flokkes, påviser han et hidtil ukendt omfang af kriminalitet, når det gælder de eftertragtede dokumenter og effekter fra nazi-tiden. Det er også et indblik i en diskret verden af samlere, der foretrækker at operere i det skjulte.

Georg og Edvard Brandes har med deres uforlignelige retoriske talent lagt grunden til en kulturkamp i Danmark, som deres eftertid kalder kulturradikalismen. "Om nationalfølelse" indeholder hver af brødrenes foredrag om netop nationalfølelse, som demonstrerer, at deres tanker og teorier aldrig mister relevans.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning. Edvard Brandes (1847-1931) var en dansk politiker, kritiker, forfatter og kulturpersonlighed. Han var medstifter af Det radikale venstre og dr. phil. i østerlandsk filologi. Edvard Brandes skrev en lang række skuespil og var i 1872 med til at stifte Litteraturselskabet sammen med blandt andre sin bror Georg Brandes. Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme, som han stillede i kontrast til senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg brandes er den vigtigste teoretiker bag Det moderne gennembrud.

En dramatisk dokumentarisk beretning om en gruppe modige danskeres glemte indsats under Anden Verdenskrig. Som udstationerede i Hong Kong blev danskerne fanget, Japan satte et massivt angreb ind på kronkolonien. Og flere af dem valgte at stille op som frivillige på britisk side i stedet for at sidde med hænderne i skødet - og betalte med livet for det. De havde nemlig aldrig en jordisk chance.

"I Mellemtiden var Rygtet om min Paagribelse ogsaa naaet til mit Hjem. En ældre Karl, som den Dag kørte Mælkevogn, og som i Almindelighed gik for at være Anmelder, kom hen til mine Forældre og min Søster og fortalte, at Vagten ved Grænsen havde fanget en Overløber, der lignede mig. Ganske fortvivlet spurgte mine Forældre, hvilken Straf jeg vilde faa. Han bliver sikkert skudt, svarede Karlen med et ondskabsfuldt Grin. Far og Mor var op mod de 70 og jeg var deres eneste Søn."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1941.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".