Søgeresultater: 69

Georg og Edvard Brandes har med deres uforlignelige retoriske talent lagt grunden til en kulturkamp i Danmark, som deres eftertid kalder kulturradikalismen. "Om nationalfølelse" indeholder hver af brødrenes foredrag om netop nationalfølelse, som demonstrerer, at deres tanker og teorier aldrig mister relevans.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning. Edvard Brandes (1847-1931) var en dansk politiker, kritiker, forfatter og kulturpersonlighed. Han var medstifter af Det radikale venstre og dr. phil. i østerlandsk filologi. Edvard Brandes skrev en lang række skuespil og var i 1872 med til at stifte Litteraturselskabet sammen med blandt andre sin bror Georg Brandes. Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme, som han stillede i kontrast til senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg brandes er den vigtigste teoretiker bag Det moderne gennembrud.

En dramatisk dokumentarisk beretning om en gruppe modige danskeres glemte indsats under Anden Verdenskrig. Som udstationerede i Hong Kong blev danskerne fanget, Japan satte et massivt angreb ind på kronkolonien. Og flere af dem valgte at stille op som frivillige på britisk side i stedet for at sidde med hænderne i skødet - og betalte med livet for det. De havde nemlig aldrig en jordisk chance.

"I Mellemtiden var Rygtet om min Paagribelse ogsaa naaet til mit Hjem. En ældre Karl, som den Dag kørte Mælkevogn, og som i Almindelighed gik for at være Anmelder, kom hen til mine Forældre og min Søster og fortalte, at Vagten ved Grænsen havde fanget en Overløber, der lignede mig. Ganske fortvivlet spurgte mine Forældre, hvilken Straf jeg vilde faa. Han bliver sikkert skudt, svarede Karlen med et ondskabsfuldt Grin. Far og Mor var op mod de 70 og jeg var deres eneste Søn."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1941.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

"I November 1915 blev jeg forflyttet fra Beklædningsdepotet i Bahrenfeld til 20. Fodartilleris Opfyldningsbataillon i Neubreisach i Elsas. Der havde jeg en lille Oplevelse. I Almindelighed vidste Elsas-Lothringerne intet om et Grænsespørgsmaal andetsteds i Lighed med deres. Men engang kom jeg ind til en gammel Kone, der handlede lidt. Vi kom i Snak om Grænsespørgsmaalet, og hun vidste god Besked, men til sidst sagde hun: "De er dansk, og jeg er fransk, men det maa vi hellere tie stille med."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1956.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

"Det var så min tur sammen med Anton Carstensen fra Engerheide. Det var jo et dansk navn, min kammerat havde, men snakke dansk kunne han ikke. Nå, men der sad vi nu på vor lyttepost i nattens mulm og mørke, stilheden bredte sig omkring os, alt var jo roligt på denne front — men i samme sekund skete det: Der faldt et skud i natten. Vi sad ved siden af hinanden, og skuddet ramte pletten hér, mens kuglen fløjtede mellem vore hoveder."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1970.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

Mindst 130 danskere er ifølge Politiets Efterretningstjeneste draget i hellig krig i Syrien. Hvem er de, og hvorfor gør de det? Hvad er det, der driver unge mennesker, født og opvokset i velfærdsstatens trygge vugge, ud på ekstremismens overdrev og ind i borgerkrigen, hvor mange mister livet i kamp eller ofrer det som selvmordsbombere?

I kraft af et enestående kildemateriale og -netværk kortlægger Jakob Sheikh de radikaliserede miljøer og fordyber sig i de danske syrienskrigeres historie; de er ikke nødvendigvis ressourcesvage, opvokset på samfundets bund, men taler flydende dansk, navigerer hjemmevant i det danske samfund og er rundet af det danske uddannelsessystem. Med andre ord: De er børn af Danmark.

Nationalismen er farlig, men det er også farligt at fornægte nationen. Midt i den ophedede debat om danskhed går historiker og debattør Henrik Jensen ned i de hændelser og vilkår, der skabte Danmark som nation. På sporet af en farbar vej mellem nationalismens afgrund og ligegyldighedens grøft.

Denne bog er en illustreret dagbog fra helvede. Den 26-årige Mathias Høeg må i 1915 gå i tysk krigstjeneste under 1. Verdenskrig, selv om han i sit hjerte føler sig dansk. Han når dog kun at kæmpe i kort tid på Østfronten, inden hans kamp bliver en anden: kampen for at overleve den iskolde intethed i Sibiriens krigsfangelejre.

Hvorfor kåres danskerne gang på gang til et af verdens lykkeligste folkefærd? Og hvordan ser lykken egentlig ud?
Det er nogle af de spørgsmål, som grevinde Alexandra forsøger at finde svar på i Mit lykkelige land. I sin søgen rejser hun Danmark rundt, fra Skagen til Skarø, fra Møgeltønder til København. Hun opsøger landskaber og virksomheder, hun besøger øboere og vinterbadere, og hun konsulterer eksperter i blandt andet kunst, sprog og lykke. Alle bringer de hende tættere på dansk historie, kultur og identitet.
Turen er samtidig en personlig rejse i erindringen. Alexandra beskriver, hvordan det var som 31-årig i 1995 at forlade sin hidtidige tilværelse i en af verdens største byer, Hongkong, for at bosætte sig i marsken i Sønderjylland og blive en del af den kongelige familie. Hun fortæller om at tilegne sig et nyt sprog og en ny nationalitet, om at være mor til to prinser – og om hele tiden at turde kaste sig ud i livet.
Mit lykkelige land er en kærlighedserklæring til Danmark og en personlig fortælling om at blive en lykkelig dansker.

Under Anden Verdenskrig meldte 12.000 danskere sig til Waffen-SS, heraf kom ca. 6.000 til at gøre krigstjeneste i Frikorps Danmark eller andre formationer under SS. Danskerne var at finde på Østfronten, Vestfronten og på Balkan og gjorde tjeneste i et utal af funktioner i den store tyske SS-organisation.

Efter 1945 hævdede de frivillige, at de blot havde været kampsoldater og ikke deltaget i krigsforbrydelser. Med Fortrængt grusomhed. Danske SS-vagter 1941-45 dokumenteres det for første gang med udgangspunkt i hidtil ukendt materiale fra danske og udenlandske arkiver, at danske SS-frivillige deltog i krigs- og folkedrabsforbrydelser de nazistiske koncentrationslejre.

Nogle danskere blev uddannet og trænet i vold direkte ved kz-lejre som Sachsenhausen, Dachau og Neuengamme, andre blev overført til vagttjeneste i kz-lejre efter at have været sårede ved fronten. Og der var ikke kun tale om enkelttilfælde. Flere hundrede danskere endte som SS-vagter i kz- og lignende tvangslejre. Nogle af dem begik beviseligt forbrydelser, der i grusomhed ikke stod tilbage for de værste, der blev begået under krigen. Det er disse glemte gerningsmænd, denne bog handler om.

"Vi andre gik paa den vaade Eng og drev omkring og skuttede os i Regnen og Stormen med sjaskvaade Fødder. Pludselig lyder et voldsomt Skrald. Hestene stejler og springer rundt, Mændene nærmest Spilvognen danser Can-Can, Telefontruppen ryger ud af Krattet, som om nogen havde taget dem i Nakken. Saa lyder Raabet: Ballon brennt! Et Lynnedslag har tændt Ballonen i Brand, er derefter ad Staalwiren og Spilvognen gaaet ned i den vaade Jord og har derved givet de omkringstaaende og Hestene et elektrisk Stød. Paa samme Maade er det gaaet Telefontruppen."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1949.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

"Jeg glemmer aldrig denne Mand. Han var stor og kraftig, men bleg som en Dødning. Kunde han nu ikke klare for sig i Tide, var han i Morgen ikke mere blandt de levendes Tal. Hans høje, brede Pande vidnede om Kløgt og Energi, og var der et Halmstraa at klamre sig til, skulde han nok vide at gribe det. De brune Øjne i det markerede Ansigt spejdede til alle Sider, men Flugt var umulig. Uden for Porten ventede vi en halv Times Tid efter at høre den Geværsalve, der skulde udslette hans Liv."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1957.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".