Søgeresultater: 6

"Klokke Roland er mit Navn,
naar jeg klemter, er det Brand,naar jeg kimer, er det Sejr i Flanderland!"

Således stod der skrevet på det store klokketårn i Gent – symbolet på belgisk modstand i krisetider. Johannes Jørgensen var i 1915 kendt for to ting: symbolisme og katolicisme. Gennem et professorat i Leuven i årene før 1. verdenskrig fik han en nær forbindelse til det katolske Belgien, som under krigen blev udsat for et voldsomt overgreb fra Tysklands side. Med ‘Klokke Roland’ trådte Johannes Jørgensen ind på den politiske scene. Han forsvarede Belgiens og de allieredes position og markerede sig som en politisk og kontroversiel debattør, som den danske offentlighed viste sig at være lydhør over for. Bogen udkom i 21 oplag alene i 1915.

Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

Ved indgangen til Første Verdenskrig var Osmannerriget i knæ. Den tidligere så vigtige stormagt var plaget af intern uro, forfejlede reformer og årelang konflikt med Italien og nationalister på Balkan. Mod nord lå Rusland på spring for at splitte riget op sammen med Storbritannien og Frankrig. Da det stod klart, at osmannerne ikke længere kunne holdes ude af verdenskrigen, satte de deres lid til en alliance med Tyskland, og i 1915 rykkede fronten mellem de allierede og Centralmagterne til Mellemøsten. I begyndelsen lykkedes det osmannerne at forsvare rigets hovedstad, Konstantinopel, blandt andet i det storstilede slag ved Gallipoli, men til sidst måtte riget bukke under. Ud af den følgende opsplitning voksede det moderne Tyrkiet. Allerede under krigen var den ungtyrkiske bevægelse begyndt at forberede en kommende nationalstat under sloganet ”Tyrkiet for tyrkerne” – med omfattende konfiskering af ejendom og etnisk udrensning af landets mindretal, først og fremmest armenierne. Den britiske historiker Eugene Rogan fremstiller med et væld af kilder konfliktens udvikling på begge sider af fronten i dette internationale storværk. På medrivende vis etter han overvejelser og beslutninger på øverste niveau sammen med betydningen for de menige soldater og den civile befolkning og giver et balanceret billede af en krig, hvis udfald har præget regionen lige siden. EUGENE ROGAN er professor i moderne mellemøsthistorie og leder af Mellemøstcentret ved Oxford University. Han er forfatter til en række værker, bl.a. den internationale bestseller "The Arabs", og hans bøger er oversat til flere sprog.

Imens 1. verdenskrig hærger i Europa fører H.P. Hanssen udførligt dagbog over sine oplevelser fra krigen som medlem af den tyske Rigsdag.



Andet bind af H.P. Hanssens dagbogsoptegnelser går tæt på de sidste, nervepirrende måneder af krigen.

Hans Peter Hanssen (1862-1936) var en sønderjysk politiker og var én af de bærende kræfter i organiseringen af de danskere, der boede syd for den dansk-tyske grænsen i tiden inden genforeningen.

I værkerne "Krigstiden 1-2" og "Tilbageblik 1-4" ser H. P. Hanssen tilbage på sit liv som politiker i det sønderjyske folks tjeneste.

"Ørnens flugt over Rhinen og over Ækvator" er en samling af Karl Larsens kronikker, som udkom under 1. verdenskrig i dagblade som Politiken, Svenska Dagbladet og i tidsskriftet Tilskueren. Hans kilder stammede fra entente-landenes presse og stiller sig kritisk over for den franske politik og krigsførsel og – på kontroversiel vis – på tyskernes side.

Værkets persontegning og sprogbrug er ikke udtryk for forlagets holdninger. Værket er udgivet som et historisk dokument, der beskriver sin samtids menneskeopfattelse.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Karl Larsen (1860-1931) var dansk forfatter, men født og opvokset i det nuværende Sydslesvig/ Rendsborg. I sin samtid regnedes Larsen blandt Det moderne gennembruds og 1890‘ernes store prosaister og debattører. I dag er både hans skønlitterære virke og hans rolle som en nærmest konfliktsøgende samfundsdebattør gledet i baggrunden. Larsens værk var præget af kærlighed til datidens tyske krigsmentalitet, og det blev udfoldet i forsvaret for nationalmilitarismen i bl.a Dommens Dag (1908) og Japansk Aand (1909). Det skadede hans popularitet, som ellers var vokset med Københavnerbøgerne Udenfor Rangklasserne (1896) og romanerne Kresjan Vesterbro (1897) og I det gamle Voldkvarter (1899).

Imens 1. verdenskrig hærger i Europa fører H.P. Hanssen udførligt dagbog over sine oplevelser fra krigen som medlem af den tyske Rigsdag.

Første del af tobindsværket strækker fra august 1914 og frem mod maj 1917.

Hans Peter Hanssen (1862-1936) var en sønderjysk politiker og var én af de bærende kræfter i organiseringen af de danskere, der boede syd for den dansk-tyske grænsen i tiden inden genforeningen.

I værkerne "Krigstiden 1-2" og "Tilbageblik 1-4" ser H. P. Hanssen tilbage på sit liv som politiker i det sønderjyske folks tjeneste.

Walter Deckerts datter, Kirstin Deckert, har her oversat og redigeret et udvalg af hans 700 sider lange krigserindringer og udsendt dem i denne kommenterede bog. Bogen handler først og fremmest om Walter Deckerts deltagelse i Første Verdenskrig, og selv om hans skildringer fra skyttegravene er velkendte, er de ikke mindre vedkommende af den grund. Deckert blev desuden sendt til fronter, der ikke hører til de områder, der primært er beskrevet i erindringslitteraturen, blandt andet Serbien og Palæstina, hvor han blev født i 1896. Bogen er illustreret med hans egne fotos.