Søgeresultater: 47

I Den Store Krig fortæller Søren Mørch om Første Verdenskrig, der brød ud ”ved et uheld” i forbindelse med rivaliseringen mellem de tre stærkeste europæiske stormagter (Storbritannien, Frankrig og Det Tyske Kejserige) om interesser i, indflydelser på og kontrol med den nærmeste periferi. Han fortæller om største slag, de afgørende beslutninger og konsekvenserne af krigen.

"I Mellemtiden var Rygtet om min Paagribelse ogsaa naaet til mit Hjem. En ældre Karl, som den Dag kørte Mælkevogn, og som i Almindelighed gik for at være Anmelder, kom hen til mine Forældre og min Søster og fortalte, at Vagten ved Grænsen havde fanget en Overløber, der lignede mig. Ganske fortvivlet spurgte mine Forældre, hvilken Straf jeg vilde faa. Han bliver sikkert skudt, svarede Karlen med et ondskabsfuldt Grin. Far og Mor var op mod de 70 og jeg var deres eneste Søn."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1941.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

"I November 1915 blev jeg forflyttet fra Beklædningsdepotet i Bahrenfeld til 20. Fodartilleris Opfyldningsbataillon i Neubreisach i Elsas. Der havde jeg en lille Oplevelse. I Almindelighed vidste Elsas-Lothringerne intet om et Grænsespørgsmaal andetsteds i Lighed med deres. Men engang kom jeg ind til en gammel Kone, der handlede lidt. Vi kom i Snak om Grænsespørgsmaalet, og hun vidste god Besked, men til sidst sagde hun: "De er dansk, og jeg er fransk, men det maa vi hellere tie stille med."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1956.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

"Det var så min tur sammen med Anton Carstensen fra Engerheide. Det var jo et dansk navn, min kammerat havde, men snakke dansk kunne han ikke. Nå, men der sad vi nu på vor lyttepost i nattens mulm og mørke, stilheden bredte sig omkring os, alt var jo roligt på denne front — men i samme sekund skete det: Der faldt et skud i natten. Vi sad ved siden af hinanden, og skuddet ramte pletten hér, mens kuglen fløjtede mellem vore hoveder."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1970.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

Denne bog er en illustreret dagbog fra helvede. Den 26-årige Mathias Høeg må i 1915 gå i tysk krigstjeneste under 1. Verdenskrig, selv om han i sit hjerte føler sig dansk. Han når dog kun at kæmpe i kort tid på Østfronten, inden hans kamp bliver en anden: kampen for at overleve den iskolde intethed i Sibiriens krigsfangelejre.

Det skulle være en hurtig lynkrig, hvor Det Tyske Kejserrige satte naboerne på plads. På den anden side, hos Ententemagterne Frankrig, Rusland og Storbritannien, var optimismen også i top: Opildnet af eventyrlyst meldte tusindvis af unge mænd sig frivilligt for at forsvare nationens ære. Virkeligheden blev en helt anden. Snart var fronterne fastlåst i et dødbringende mudderhelvede midt i Europa, og trods nye våben som giftgas, torpedobevæbnede ubåde, armerede tanks og jagerfly med maskingeværer trak krigen i langdrag. Sejpineriet fik først ende, da USA i 1917 følte sig provokeret til at gå ind. Ankomsten af friske amerikanske styrker vendte snart krigen til Ententens fordel. Og selvom Det Tyske Kejserrige tabte, var våbenhvilen på høje tid. De civile tyskere sultede, og revolutionen ulmede lige under overfladen, godt inspireret af udviklingen i Rusland. Men Versaillestraktatens betingelser gav ikke varig fred, snarere tværtimod. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

"Så ligger vi da her i det, der engang udgjorde byen Grevillers. Det er i oktober 1916. Byen er ingen by mere. Af de nedskudte eller udbrændte huse er kun tomterne tilbage, kun kældrene har endnu holdt stand, dog hvor længe? En kælder udgør vor bolig. Hyggeligt er det langtfra, for byen beskydes regelmæssigt af det engelske artilleri. Vejen ud til den nære front fører nemlig gennem byen her. Lidt bag ved byen befinder den tyske artilleristilling sig, og lidt længere borte har tyskerne bragt to stykker 42 centimeters morterer i stilling."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1963.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

Med "Klokke Roland" betrådte Johannes Jørgensen i 1915 hidtil ukendt land: den politiske scene. I bogen fremlægger han de belgiske vidnesbyrd om Tysklands overfald på Belgien under 1. verdenskrig. Umiddelbart modtog den danske offentlighed bogen med stor velvilje – men særligt én kritisk stemme måtte Johannes Jørgensen tage til genmæle over for: præsten Anker Kirkeby, som beskyldte Jørgensen for at forvrænge kendsgerningerne. Resultatet blev bogen "Den slette tjeners svar" fra 1918.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

"På denne strækning er der kun 1-2 km mellem hver større kirkegård, og ind imellem ligger der så igen fælles- og enkeltmandsgrave. Stort set er de faldne blevet samlet sammen på kirkegårdene, men en del af gravene har fået lov til at ligge i al deres oprindelighed. Nogle af dem er forsynet med et kors med metalplade, andre med et kors, og nogle med en lille cementpæl, hvorpå kendingsmærket er fastgjort, videre kom man ikke. Man spørger sig selv, var denne soldat ikke et beskedent mindesmærke værd?"

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1954.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

"Lyskuglerne og Lysglimtene fra de skydende Kanoner oplyste næsten uafbrudt Himlen. For at undgaa Gevær- og Maskingeværilden maatte jeg holde mig til Forbindelsesgraven. Denne var stærkt trafikeret af Soldater, som skulde hente Mad. Det gik til at begynde med kun langsomt fremad, sprang en Granat i Nærheden, smed alle sig ned i Gravens Bund. Lidt længere tilbage havde jeg ikke Tid til at gaa langsomt, men sprang op af Graven og løb, indtil den næste Granat eksploderede."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1958.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

"Vi andre gik paa den vaade Eng og drev omkring og skuttede os i Regnen og Stormen med sjaskvaade Fødder. Pludselig lyder et voldsomt Skrald. Hestene stejler og springer rundt, Mændene nærmest Spilvognen danser Can-Can, Telefontruppen ryger ud af Krattet, som om nogen havde taget dem i Nakken. Saa lyder Raabet: Ballon brennt! Et Lynnedslag har tændt Ballonen i Brand, er derefter ad Staalwiren og Spilvognen gaaet ned i den vaade Jord og har derved givet de omkringstaaende og Hestene et elektrisk Stød. Paa samme Maade er det gaaet Telefontruppen."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1949.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

"Jeg glemmer aldrig denne Mand. Han var stor og kraftig, men bleg som en Dødning. Kunde han nu ikke klare for sig i Tide, var han i Morgen ikke mere blandt de levendes Tal. Hans høje, brede Pande vidnede om Kløgt og Energi, og var der et Halmstraa at klamre sig til, skulde han nok vide at gribe det. De brune Øjne i det markerede Ansigt spejdede til alle Sider, men Flugt var umulig. Uden for Porten ventede vi en halv Times Tid efter at høre den Geværsalve, der skulde udslette hans Liv."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1957.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".