Søgeresultater: 3

Den 18. juni 1815 stod Wellingtons britisk-hollandske hær over for Napoleons hær i en stille dal syd for Bruxelles. Dagen igennem angreb franskmændene igen og igen Wellingtons styrker, der desperat håbede på, at den preussiske hær snart ville komme dem til undsætning på slagmarken. Denne bog er historien om slaget ved Waterloo, der afsluttede Napoleonskrigene, og de mindre slag ved Quatre-Bras og Ligny to dage før.<br><br>Ved hjælp af breve og dagbøger kaster Bernard Cornwell nyt lys over de tanker, der løb gennem hovederne på ikke alene Napoleon, marskal Blücher og hertugen af Wellington, men også de almindelige officerer og soldater. De mest dramatiske øjeblikke – fra Napoleons flugt fra Elba til lidelserne i det endelige slag ved Waterloo – er fortalt så levende, at man fornemmer, hvordan det var at kæmpe på denne berømte slagmark. <br><br>WATERLOO er en intens og gribende historie om et af de mest afgørende slag i Europas historie. Bernard Cornwell (f. 1944) er af Washington Post blevet kaldt en af nutidens største forfattere af historiske romaner. Anne Knudsen priser Bernard Cornwell til skyerne som en af de bedste inden for sin genre. Bernard Cornwell er englænder, men bor i USA.

Den 16. december 1944 satte Hitler sin sidste offensiv ind i Ardennernes sneklædte skove og kløfter på grænsen mellem Belgien og Tyskland. Han troede, at de tyske tropper kunne nå hele vejen til Antwerpen og dermed skyde en kile ind mellem de allierede. Hitlers egne generaler tvivlede på planens chance for succes. De yngre officerer derimod var parat til at kæmpe, drevet af desperation efter at redde deres hjem og familier fra den hævntørstige Røde Hær, der nærmede sig fra øst.

Ardenneroffensiven fra december 1944 til januar 1945 blev med mere end en million involverede soldater anden verdenskrigs største vesteuropæiske slag. Den barske vinter og kampenes vildskab mindede i uhyggelig grad om kampene på østfronten. Efter massakrer begået af Waffen-SS-soldater billigede selv de amerikanske generaler, at deres soldater skød tyskere, der overgav sig. Offensiven i Ardennerne blev det slag, som endegyldigt knækkede den tyske værnemagt.

I efteråret 1944, da de allierede styrker stod langs Tysklands grænse, udtænkte Hitler en dristig plan for et storstilet overraskelsesangreb mod vest. Han ville drive en panserkile ind mellem de britiske styrker i nord og amerikanerne i syd – og det skulle ske på den stille front i Ardennerne, spøgelsesfronten. Angrebet kom fuldstændig bag på de allierede, og Ardenneroffensiven blev det største og blodigste slag, den amerikanske hær udkæmpede under Anden Verdenskrig. Over en million soldater deltog i kampene mod en uventet fjende.