Søgeresultater: 28

I "Borgerlige brydninger" får vi tidligere kulturminister Grethe Fogh Rostbølls førstehåndsberetninger om de personer, der var hovedaktører i Poul Schlüters regering. Inklusive hende selv.

Grethe Rostbøll, født 1941, dansk politiker og forfatter. Uddannet lærer og mag.art. i litteraturvidenskab. Har været medforstander for Ryslinge Højskole, teater- og litteraturanmelder og formand for Modersmål-Selskabet. Fra 1990-93 var hun konservativ kulturminister i Schlüter-regeringen. Grethe Rostbøll er som forfatter især kendt for sine fine perspektivering i udgivelserne om Karen Blixen og om den romantiske britiske digter Lord Byrons liv.

Valgt er andet, selvstændige bind af Ritt Bjerregaards erindringer, hvor hun tager os med bag kulisserne i dansk politik op gennem 70’erne og frem til begyndelsen af 90’ere. Bogen er et portræt af en af tidens mest populære og indflydelsesrige politikere, der havde sine meningers mod. Det bragte hende i modvind blandt politikerkolleger og i medierne. Vi møder den helt unge politiker, der bliver valgt til Folketinget i 1971 og kun to år senere bliver udnævnt til undervisningsminister af Anker Jørgensen. ”Ankers pinup” stod der dagen efter på Ekstra Bladets spiseseddel – og det var sigende for tiden. Kvinder måtte kæmpe en hård kamp for at blive taget alvorligt. I bogen fortæller Ritt Bjerregaard om arbejdet i Folketinget, om de vigtigste sager – fx kampen om RUC, der dengang var et yderst kontroversielt eksperiment, om Ritz-sagen, der endte med en ministerfyring, om en ny folkeskolereform, om de berømte fodnoter, om arbejdet som minister og gruppeformand og meget mere. Vi får også på tætteste hold en beskrivelse af Anker som politiker, af kaffeklubberne og strikkeklubben, af venner og fjender – og ikke mindst historien om partifællen og vennen Inge Fischer Møller, der blev frosset ud af partiets ledelse, hvilket fik katastrofale følger. Bogen slutter med Ritts historie om den berømte lejlighed på Vesterbrogade, der blev afgørende for hendes position i partiet, og for hendes forhold til Svend Auken og dermed optakten til det dramatiske formandsopgør mellem Auken og Poul Nyrup Rasmussen. Bogen rummer desuden passager om Ritts liv i dag, hvor kræften er tæt inde på livet. Undervejs i fortællingen kommenterer hun den aktuelle udvikling i Danmark. Også Socialdemokratiet får ord med på vejen. Det parti, som Ritt har brændt for, og som har været udgangspunkt for hendes mangeårige politiske arbejde, og som hun fortsat er medlem af.

»Vi ønskede ikke at vide det,« siger Brunhilde Pomsel, Joseph Goebbels’ tidligere sekretær. Brunhilde Pomsel arbejdede for en af verdenshistoriens værste forbrydere. Fra 1942 til 1945 var hun stenograf for Joseph Goebbels. I denne bog, som udkommer samtidig med dokumentarfilmen af samme navn får premiere, får vi igennem hendes ord indsigt i ondskabens banalitet. Pomsel var, og det vedkender hun sig i dag, en medløber. Det var først efter krigen, at det fulde omfang af nazisternes uhyrligheder, stod klart for hende. Igennem hendes livshistorie konfronteres vi med et spørgsmål om vores personlige medansvar for konsekvenserne af en tilbagevendende nationalisme og populisme. Bliver vores generation den næste til som Pomsel at sige: »Vi ønskede ikke at vide det«? På et tidspunkt, hvor højrepopulismen går sin sejrsgang i verden, tjener denne bog om et de sidste overlevende vidner til naziregimet indre virkemåde som en påmindelse om, at fascismens trussel stadig er nærværende.

Tomis-A er det dæknavn, som den hemmelige sikkerhedstjeneste i Prag gav Niels Barfoed, da han i oktober 1986 rejste ind bag Jerntæppet på en hemmelig mission. I Prag blev Barfoed overvåget af mere end 30 "skygger" og blev til sidst arresteret, forhørt og en sen nat eskorteret til grænsen, kropsvisiteret og udvist til Vesttyskland.

I Tjekkiet har man fornylig åbnet arkiverne fra kommunismens dage for enhver. De viste sig at rumme minutiøse rapporter om Barfoeds færden.

Tomis-A er et møde med en fortid, der har slået dørene op, men også et møde med nutiden, med det moderne Tjekkiet og det, der kom ud af Murens fald. Barfoed har genset Martina, som han skabte problemer for dengang. Og han har opsøgt en af sine gamle "skygger", Vera, og prøvet at lære hende at kende. Og historien får nyt indhold.

Fortiden er ikke forbi. Den stiller stadig spørgsmål. 'Guds møller maler ufortrødent', lyder et tjekkisk ordsprog. Det kunne være bogens motto.

Gert Petersen valgte ved folketingsvalget den 11. marts 1998 at trække sig tilbage fra folketinget og et livslangt politisk arbejde på den danske venstrefløj.

I godt 30 år har Gert Petersen haft sæde i folketinget og arbejdet både med udenrigs- og indenrigspolitik, lagt et stort arbejde i stiftelsen af Socialistisk Folkeparti og de politiske sværdslag i partiet foruden i Danmarks Kommunistiske Parti, hvor han var med i striden op til dannelsen af SF.

Gert Petersen har om nogen været tæt på hele det politiske spil i efterkrigstiden og har selv sat sig i front med en markant og stærkt personlig holdning til både små og store politiske spørgsmål.

Nu giver han sin egen version af sit politiske liv med afsæt i drenge- og ungdomsårene i Nykøbing Falster, hans læsning, hans rejser og møder med et utal af forskellige mennesker og hans personlige oplevelse af den dramatiske udvikling af den danske venstrefløj.

Et underholdende og vægtigt bidrag til nyere politisk historie.

Den danske politiker og journalist Gert Petersen (1927-2009) var i 1959 med til at stifte Socialistisk Folkeparti (SF) og var i mange år formand for partiet. Gert Petersen blev af mange set som personificeringen af folkesocialismen, og han har i gennem sin karriere som politiker skrevet en lang række bøger om politisk ideologi.

"Kommunist under besættelsen" er den tidligere ledende kommunist Børge Houmanns egen beretning om årene som modstandsmand under besættelsen, hvor han blandt andet var organisator af den illegale presse og Danmarks Frihedsråd. Børge Houmann (1902-1994) var dansk forfatter, redaktør, modstandsmand, folketingsmedlem og kommunist. Under besættelsen var han en ledende kraft i organiseringen af den illegale presse, herunder Frit Danmark. Samtidig var han politisk leder af sabotagegruppen BOPA og repræsenterede Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) i Frihedsrådet.

Det er årene fra besættelsens ophør til i dag, Mogens Fog skildrer i dette andet bind af sine erindringer, og få har vel været så aktiv og dybt engageret i såvel politik som universitetsforhold som netop han.

Det er derfor kun naturligt, at hans Efterskrift falder i flere afsnit, for hans bevægede liv har i højere grad end de flestes været inddelt i skiftende perioder.

Den første var knyttet til politik. Det er folketingsårene fra 45 til 50, hvor Fog sad som minister for særlige anliggender. Det er retsopgøret og øst-vest-konflikterne og optakten til den kolde krig, der bragte splittelse mellem de tidligere modstandskammerater, det er den bevægede polemik om »Fredens Tilhængere« og hans eget forhold til DKP, som han gør nøje rede for.

De senere år er viet universitetet og hans tid som rektor. Han lægger ikke skjul på vanskelighederne grundet den store tilgang og beskæftiger sig indgående med studenteroprøret og de demonstrationer og episoder, som dengang var et særsyn og som krævede den ro og det kølige overlæg, som vel kun han var i besiddelse af.

Det sidste kapitel er viet otiets år. Det er en klog mand, der ser tilbage på et begivenhedsrigt liv, og som nøgternt videregiver sine førstehåndsoplevelser til læseren.

"På Slotsholmen" er beretningen om det politiske spil bag de lukkede døre. Hans Engell fortæller om dramatiske oplevelser, om skandalesagerne, om de politiske slagsmål – også bag scenen. Han går tæt på de centrale personer i dansk politik og besvarer spørgsmålet: Hvordan kunne Tamil-sagen få det katastrofale forløb, den fik?



En veloplagt øjenvidneberetning fra en spændende periode i dansk politik.

Hans Engell (f. 1948) blev valgt ind Folketinget i 1984, og frem til sin tilbagetræden fra politik i 2000 nåede han både at være formand for Det Konservative Folkeparti og forsvars- og justitsminister. Efter Hans Engell forlod politik, blev han chefredaktør på Ekstra Bladet og har sidenhen skrevet en lang række anmelderroste bøger om dansk toppolitik.

"I strømmen af politiske biografier, erindringsbeskrivelser og portrætbøger er Hans Engells "På Slotsholmen" uden sammenligning årets bedste." – Børsen



"Masser af replikker, mange kig ind i ministermøder, fortrolige samtaler – alt skildret med sans for humor og selvironi." – Ekstra Bladet



"Hans Engells nye bog giver et underholdende, kompetent og varieret indblik i politiske beslutningsprocesser foran og bag kulisserne, i ministerier og i den konservative folketingsgruppe." – Berlingske Tidende

Engang i 1986 modtog Maria Giacobbe en indbydelse til en international forfatterkongres i Nordkoreas hovedstad, Pyongyang, et rejsemål, der aldrig havde stået højt oppe på hendes ønskeliste; men hun slog alligevel til.

Lige fra begyndelsen skete der forviklinger og misforståelser. Giacobbe præsenterede sig som ”novel writer”, hvilket blev opfattet som ”Nobel writer”, og derefter var der ingen ende på opmærksomheden og opvartningen: Hvad ville man ikke gøre for en nobelprismodtager?

Alt dette stod i skærende modsætning til den fattigdom, undertrykkelse og benhårde styring, hun fornemmede overalt, hvor hun kom i det lukkede land: Den store leder, Kim Il-Sung, stod til hyldest i alle tænkelige sammenhænge, alt skete til ære for ham, han kunne takkes for alle Koreas påståede lyksaligheder – som Giacobbe havde forfærdelig svært ved at få øje på nogen steder.

Maria Giacobbe er en opmærksom rejsende, som fortæller med både politisk viden, indignation, humor og selvironi om en mærkværdig rejse til et skræmmende land.

En sanse- og oplevelsesmættet erindrings/rejsebog af høj kvalitet om en rejse til en forfatterkongres i Nordkoreas hovedstad, Pyongyang, i 1986.

I "Alt har sin pris" giver Marianne Jelved sit bud på politiske visioner for Danmark og det europæiske samarbejde. Og vi får et indblik i det praktiske politiske arbejde, da hun blandt andet tager os med bag kulisserne i EU‘s ministerråd. Marianne Jelved fortæller om vejen til en politisk karriere, om sine rødder og de gode år som lærer. Det brændende engagement går igen i alle de opgaver, Marianne Jelved tager på sig. Et engagement, som nærmest uundgåeligt førte hende ind i først fag- og kommunalpolitik og siden til Christiansborg og videre til det nordiske og europæiske samarbejde, som hun er en varm fortaler for.

Marianne Jelved (f. 1943) er en af de helt store profiler i dansk politik. Hun er uddannet lærer, men har siddet i Folketinget siden 1987 og var fra 1990-2007 leder af sit parti Det Radikale Venstre. Gennem sin politiske karriere har Marianne Jelved haft flere forskellige ministerposter, blandt andet har hun været økonomiminister fra 1993-2001 og kulturminister fra 2012-2015.

"Slaveriet i Nordamerika er på mange måder et særligt kapitel i den vestlige civilisations historie. Det tog sin begyndelse i det tidlige 17. århundrede og blev først afskaffet under den amerikanske borgerkrig. Man bliver aldrig færdig med at undre sig over, at man så langt op i tiden kunne have et system, hvorunder mennesker fra en anden verdensdel blev behandlet som husdyr...

De erindringer fra slaveriets periode (i USA 1700-1865), som bogen bringer i oversat form, er hudløst autentiske beretninger..."

Erik Overgaard Pedersen (f. 1950) er en dansk historiker, underviser og forfatter, uddannet cand.mag og dr.phil. i historie. Han har udgivet flere bøger om bl.a. slaveriet i Nordamerika og opstanden mod diskrimering og raceadskillelse i det 20. århundredes borgerrettighedsbevægelse.

Mogens Pontoppidan (f. 1937) er cand.mag. i biologi og geografi og lektor ved Duborgskolen i Flensborg.

I 2008 rejste den dansk-afghanske journalist Nagieb Khaja til Afghanistan. Hans mål var at komme bag om det gængse og ofte stereotype billede, der i dansk presse og offentlighed bliver tegnet af Afghanistan og ikke mindst af den krig, de danske tropper deltog i fra 2002-2014. Det lykkes, men på en langt mere dramatisk måde end planlagt. I januar 2008 rejste Nagieb Khaja til Helmand-provinsen for at lave en dokumentar om de Taliban-styrker, som de vestlige styrker kæmper imod, men på landevejen mellem Kandahar og Helmand blev han kidnappet af de selvsamme oprørere, som havde lovet at stå for hans sikkerhed. De krævede to millioner dollars i løsesum. Efter syv dage i fangenskab lykkedes det dog Khaja og hans fotograf at flygte og søge i sikkerhed på en britisk militærbase.

Seks år efter udgivelsen kommer nu en opdateret udgave af HISTORIEN DER IKKE BLIVER FORTALT med nye fortællinger fra Nagieb Khajas besøg i Afghanistan fra 2012 til slutningen af 2016. Det inkluderer blandt andet en redigeret udgave af Zetland-singlen Seks dag med Taliban, hvor Nagieb Khaja skildrer sine oplevelser som embedded journalist med Taliban. I seks dage sover, spiser og lever han side om side med oprørsstyrkerne, overværer et angreb på en afghansk militærbase og deltager i faldne krigeres begravelser.

HISTORIEN DER IKKE BLIVER FORTALT er Nagieb Khajas fortælling om kidnapningen i 2008 og hele det dramatiske forløb før og efter. Men bogen er meget mere end det. Den er et unikt portræt af det land og de mennesker, som krigen i Afghanistan berører – og som ofte er udeladt i den danske debat. I kraft af sin baggrund og sine mange kontakter i Afghanistan lykkes det Nagieb Khaja at komme helt tæt på både almindelige afghanere i landområderne, hvor Taliban står stærkest. For dem er den opslidende krig konstant nærværende.

HISTORIEN DER IKKE BLIVER FORTALT er en fortælling om Nagieb Khajas egne oplevelser og hans journalistiske afdækning af en konflikt, som på trods af 15 års krig stadig ikke er afgjort.

Carsten Jensen har skrevet forord til bogen.