Søgeresultater: 20

VILDE SVANER fortæller Kinas historie gennem tre generationer: forfatterens, hendes mors og hendes bedstemors.

Da Jung Changs bedstemor blev født i 1909, var Kina et feudalsamfund. Den lille piges fødder blev brækket og snøret, fordi liljefødder blev anset for at være smukt, og faderen solgte for en god pris den 15-årige som konkubine til en 52-årig general.

Jung Changs mor voksede op under japansk og dernæst russisk overherredømme og gik siden aktivt ind i den kommunistiske undergrundsbevægelse, hvor hun forelskede sig i et ungt idealistisk partimedlem.

Jung Chang er født i 1952 i Sichuan-provinsen og voksede op som medlem af den privilegerede kommunistiske elite. Hun bor nu i London.

”En grusom, men meget smuk fortælling.”
- Information
 

Da  Anden Verdenskrig brød ud, blev hundredvis af unge danske mænd fanget på den forkerte side af den dansk-tyske grænse. De var nemlig en del af det danske mindretal i Sydslesvig, og selv om de følte sig som danskere, var de tyske statsborgere – og skulle dermed indgå i Hitlers erobringstogter.

En af dem var Jens Berg, der 19 år gammel blev indkaldt til tysk krigstjeneste i vinteren 1941. I de følgende fire år blev han tre gange sendt til Østfronten – første gang i forbindelse med erobringen af Moskva, anden gang som forberedelse til slaget ved Stalingrad og tredje gang i forbindelse med tyskernes tilbagetog gennem Ukraine. De to første gange blev han såret – og tredje gang blev han taget til fange og tilbragte mere end et år i fangelejr.

I FANGET PÅ ØSTFRONTEN fortæller han nu selv sin dramatiske historie om modgang, lidelse og fangenskab. Men det er også en fortælling om håb og medmenneskelig respekt og forståelse midt i et inferno af krig og ødelæggelse.
 

”En spændende, sprudlende, usædvanlig livshistorie og samtidigt en super introduktion til DDR. Skrevet med et godt blik for danske læseres interesser og forudsætninger – og det hele fortalt med humor.” Thomas Borchert, journalist, Frankfurter Rundschau og Jyllands-Posten

Alex Eisenberg flyttede allerede som 16-årig fra Tyskland til Danmark for at uddanne sig, men kort tid efter brød anden verdenskrig ud, og i 1943 blev han, grundet sin jødiske herkomst, deporteret til koncentrationslejren Theresienstadt. Han overlevede knap to år i lejren, indtil befrielsen i 1945, og 50 år senere skrev han bogen "Theresienstadt elegi" om sine minder fra den forfærdelige og skæbnesvangre tid. Ud over angsten, sulten, kulden og lopperne, husker han synet at børn, der bliver revet ud af hænderne på deres forfærdede forældre, de overfyldte barakbygninger og det umenneskelige slavearbejde for de tyske soldater. Bogen handler også om håbet, der giver én styrke til at overleve, og om den tunge bagage fra krigen, man må bære med sig resten af livet.

Alex Eisenberg (1923-1996) var en jødisk forfatter, bibliotekar og foredragsholder. Han skrev erindringsværket "Theresienstadt elegi", der handler om ungdomsårene i fangeskab i koncentrationslejr under 2. Verdenskrig. Derudover står han blandt andet bag bogen "Enhjørningen" om at vokse op som jødisk barn i 1920’ernes og 1930’ernes antisemitiske Tyskland.

En personlig, journalistisk beretning i 81 kapitler om de voldsomme borgerkrige, der hærgede i Tjetjenien i 1990’erne, hvor russerne invaderede republikken for at nedkæmpe dets forsøg på løsrivelse. Bombardementer, snigskytter, overgreb, tortur, deportationer, lig i gaderne, flugt, tab af familiemedlemmer – som privatperson og journalist var Magazieva førstehåndsvidne.

Under 1. Verdenskrig indkaldes sønderjyder mod deres vilje til tjeneste i det tyske militær, og mange ender i Sibirien som russiske krigsfanger. På det tidspunkt opholder fru Ebba Tramp Bechshøft sig i St. Petersborg, hvor hendes mand er direktør i Dansk Russisk Handelskompagni. Her deltager hun – som eneste kvinde - i en hemmelig redningsaktion, der ved list og snilde skal vriste disse sønderjyske landsmænd ud af det russiske kaos og den tyske hærs lange fangarme. Denne, hidtil upublicerede øjenvidneberetning, løfter sløret for, hvordan det lod sig gøre og opklarer samtidig et dunkelt punkt i de dansksindede krigsfangers ”russiske eventyr”: hvad skete der, fra de slap væk fra lejrene, til de nåede det neutrale Danmark, hvor de som tyske statsborgere, måtte leve i skjul, til krigen var forbi?

"På en idyllisk bondegård i et smilende östergötlandsk sommerlandskab nedskriver jeg disse erindringer fra den bevægede tid, da jeg beskæftigede mig med illegalt arbejde hjemme i Danmark.

Det var spændende dage. Når vi lagde os til at sove om aftenen, var det altid med den tanke, at måske netop denne nat ville Gestapo komme for at hente mig, og når det bankede på døren ved nattetid, og jeg gik ned for at lukke op, var det en lige stor lettelse, hver gang det viste sig, at det var en patient og ikke gestapofolk, der trådte frem af mørket derude."

Den danske læge Jørgen Gersfelt fortæller i 1945 om den nøglerolle, han spillede i jødernes flugt over Øresund under anden verdenskrig. Jørgen Gersfelts arbejde var lige så farligt, som det var vigtigt, og hans spændende og rørende beretning tager os med tilbage til en tid, hvor frygten for Gestapo blev besejret af viljen til at hjælpe mennesker i nød. Jørgen Gersfelt var dansk læge og modstandsmand. Under besættelsen var han med til at redde et stort antal danske jøder over Øresund til Sverige, da den tyske jødeforfølgelse satte ind i Danmark i 1943. Som læge tilså han flygtningene og bedøvede de små børn, så de forholdt sig i ro under den farlige overfart. I maj 1944 måtte Jørgen Gersfelt selv flygte til Sverige.

Da Madeleine Albright i 2001 forlod jobbet som USA’s første kvindelige udenrigsminister, spurgte journalister hende om, hvordan hun gerne ville huskes. Hendes svar lød: ”Jeg vil ikke huskes. Jeg er her stadig og har meget mere, jeg gerne vil udrette. Selv om det lyder svært, ønsker jeg at hvert nyt kapitel i mit liv bliver endnu mere interessant end det sidste.” På det tidspunkt overvejede eks-udenrigsministerAlbright sine muligheder: Hun kunne skrive, undervise, rejse, holde taler, starte en forretning, kæmpe for demokrati, hjælpe med at styrke kvinder, lave kampagner for politiske kandidater – og bruge mere tid med sine børnebørn. Hun besluttede at gøre det hele. I næsten 20 år har hun været i konstant bevægelse, mens hun har navigeret i en halv snes forskellige professioner og været op at toppes med præsidenter og statsministre. Hun har på samme tid været pioner og givet stemme til millioner, der længes efter respekt, uanset køn, baggrund og alder. Bogen er skrevet i samarbejde med Bill Woodward.

Den danske regering sender i 2004 Claus Gade Sørensen (f. 1967) til Bagdad i Irak, hvor han på trods af raketangreb og selvmordsbombere skal bane vejen for hjemsendelser af afviste irakiske asylansøgere. Bogen giver et helt enestående indblik i dansk diplomati midt i en heksekedel. En velskrevet, åbenhjertig og humoristisk beretning med stærke oplevelser fra maskinrummet i en aktivistisk udenrigspolitik.

"Det er dybt fascinerende at følge ham rundt i Bagdad."
-Pernille Bramming, Weekendavisen

"Situationen er vanvittig. Jobbet er vanvittigt. Læseværdig og sympatisk introduktion til maskinrummet i en aktivistisk udenrigspolitik."
-Anders Jerichow, Politiken

"Der er tale om et værdifuldt øjenvidne til situationen i Irak."
-Bent Blüdnikow, Berlingske Tidende

"Dramatiske og uhyre velskrevne erindringer ... skal man kun læse én øjenvidneskildring af det irakiske kaos, er dette den rigtige bog at få fat på."
-Peter Hagmund, Fyens Stiftstidende

Claus Gade Sørensen (f. 1967) var ansat som rådgiver i Udlændingestyrelsen 1997-2008. Han var udstationeret i Bagdad fra 2004 til 2005 som rådgiver i besættelsesadministrationens hovedkvarter og ambassaderåd på den danske ambassade.

I KRIG MED POLITIET er kriminalassistent og krimiforfatter Arne Woythals øjenvidneberetning fra dagligdagen i Helmand-provinsen i Afghanistan. Her fungerede han i 2012 som mentor for kriminalpolitichefen i byen Gereshk.

I Barndom på landet tager Helle Juhl i selskab med ti repræsentanter for de første efterkrigsgenerationer - alle født og opvokset på landet - på tur i et univers uden daginstitutioner, Aula og børnekonvention. Men med så meget andet.

Helle Juhl har interviewet de medvirkende om deres opvækst på landet og tegner med deres anekdoter og historier et smukt tidsbillede af, hvad det indebar at vokse op på landet i de første årtier efter krigen. De fleste af dem kan berette om endeløse timer med roehakning og jordbærplukning og avisudbringning i al slags vejr. At vokse op på landet betød frisk luft, højt til himlen og et liv i tæt kontakt med naturen. Men som fortællingerne viser, var der også barske forhold på landet, hvor dødsfald og traumatiserende oplevelser skulle ties ihjel. Krisehjælp og sorggrupper fandtes hverken i praksis eller i Den danske Ordbog.

Bogen kommer i flot udstyr og er rigt illustreret med billeder fra 1950erne og 1960erne. Bogens medvirkende er: Arne Rolighed, Nina Smith, Bente Scavenius, Johannes Værge, Connie Kruckow, Carsten Knudsen, Bodil Glistrup Thomsen, Erik Haldan, Bente Svensson og Arne Jeppesen.

Helle Juhl, f. 1957, journalist, cand. public., foredragsholder og forfatter til flere historiske bøger om kvinde- og familieliv. Hun er desuden mor og mormor og bor med sin mand på en gård i Sdr. Bjert ved Kolding.

Lars Løkke Rasmussen har skrevet en original og tankevækkende erindringsbog, som vil appellere til alle, der interesserer sig for samfund og politik – uanset overbevisning.