Søgeresultater: 21

Erindringsbog, der med udgangspunkt i fortællingen om Yom Kippur-krigen i 1973 og Pundik-familiens historie gennem fem generationer giver indsigt i, hvordan konflikterne i Mellemøsten udspiller sig på det menneskelige plan.

Under Anden Verdenskrig sad den tyske jøde Eddie Jaku i kz-lejre, og han mistede sin familie, sine venner, sit land. Alligevel kaldte han sig Jordens lykkeligste mand, kort inden sin død som 101-årig i 2021.

Alex Eisenberg flyttede allerede som 16-årig fra Tyskland til Danmark for at uddanne sig, men kort tid efter brød anden verdenskrig ud, og i 1943 blev han, grundet sin jødiske herkomst, deporteret til koncentrationslejren Theresienstadt. Han overlevede knap to år i lejren, indtil befrielsen i 1945, og 50 år senere skrev han bogen "Theresienstadt elegi" om sine minder fra den forfærdelige og skæbnesvangre tid. Ud over angsten, sulten, kulden og lopperne, husker han synet at børn, der bliver revet ud af hænderne på deres forfærdede forældre, de overfyldte barakbygninger og det umenneskelige slavearbejde for de tyske soldater. Bogen handler også om håbet, der giver én styrke til at overleve, og om den tunge bagage fra krigen, man må bære med sig resten af livet.

Alex Eisenberg (1923-1996) var en jødisk forfatter, bibliotekar og foredragsholder. Han skrev erindringsværket "Theresienstadt elegi", der handler om ungdomsårene i fangeskab i koncentrationslejr under 2. Verdenskrig. Derudover står han blandt andet bag bogen "Enhjørningen" om at vokse op som jødisk barn i 1920’ernes og 1930’ernes antisemitiske Tyskland.

Der har ikke været noget spørgsmål, som har været for lille eller mærkeligt til at få et svar, for der er ikke så mange tilbage, der kan svare og gøre det ubegribelige begribeligt.

Jøder betaler stadig den højeste pris, alene fordi de er jøder. Det konstaterer Bent Lexner efter terrorangrebet i København. I bogen DET GÆLDER DIT LIV kommer man tæt på den tidligere overrabbiner og følger ham gennem de tragiske dage i februar og som talsmand for Det Jødiske Samfund i Danmark.

Clara Kramer var en helt almindelig pige på 15 år, da Anden Verdenskrig brød ud. Men hun var også polak – og jøde. En gribende, livsbekræftende og dybt personlig beretning om en ung piges utrolige kamp for at overleve – og om en verden, hvor selv en fjende kan vise sig at være din eneste redning. "Fem stjerner." - Politiken. "Fem stjerner." - Berlingske Tidende. "Fem stjerner." - Jyllands-Posten

Som 10-årig blev Otto Dov Kulka sendt først til ghettoen i Theresienstadt og derfra til Auschwitz. Som en af de få overlevende har han brugt hovedparten af sit liv på at studere nazismen og holocaust, men altid har han som historiker holdt den største professionelle distance og objektivitet og pakket sin personlige historie langt væk.

Pigen fra Auschwitz er en uafrystelig stærk beretning om en kvinde, som har overvundet det værste, et menneske kan opleve.

Det kan ikke ske i Danmark er Herbert Pundiks stærke og usentimentale erindringer om flugten til Sverige i efteråret 1943, hvor jøderne i Danmark skulle fanges og sendes ud af landet efter ordre fra den tyske besættelsesmagt. Bogen indeholder desuden en lang række øjenvidneskildringer fra samtiden: Fra fiskeren, der drog ud på farefuld færd til folk, der husede jøder på flugt til “pigen med den røde alpehue”, der i nattens mulm og mørke hjalp med at udskibe flygtninge fra havne langs den nordsjællandske kyst. Bogen er forsynet med et forord af Anne Lise Marstrand-Jørgensen, der beskriver, at der også i dag er mennesker på flugt, der har brug for empati, hjælp og medmenneskelighed. "Jeg husker det sidste glimt, jeg så af kysten, inden vi blev gennet under dæk. På stranden, i morgendæmringen, lå ægteparret Nicolaisen og fiskerens kone på knæ. Deres foldede hænder var strakt mod himen. Jeg husker, at jeg så på mit ur, da motoren satte i gang. 37 minutter efter passerede vi grænsen til det svenske søterritorium. En svensk patruljebåd prajede os, og vi fik lov til at komme op på dæk. "Välkomna", råbte de svenske matroser."

RUDOLF VRBAS fangenskab og flugt er en af de mest uafrystelige historier fra Anden Verdenskrig. Det er én mands vidnesbyrd om den største forbrydelse nogensinde, Holocaust, men også en forbløffende fortælling om menneskets ukuelighed og mageløse vilje til at leve. Rudolf Vrba overlevede to år i dødsriget Auschwitz, inden han flygtede; ud gennem SS’ tætmaskede bevogtning, til fods i nattemørket, i skjul om dagen, indtil han efter ufattelige strabadser slap ind over grænsen til Slovakiet. Hvad han der kunne berette, chokerede en hel verden. FLUGTEN FRA AUSCHWITZ er en dramatisk førstehåndsberetning fra civilisationens nulpunkt. Det er samtidig et historisk nøgledokument, forfattet af den ene af mændene bag den såkaldte Vrba-Wetzler-rapport, der i sommeren 1944 blev smuglet ud af det nazistisk besatte Europa og for første gang gav den frie verden fuldt indblik i uhyrlighederne bag kz-lejrenes pigtråd. Rudolf Vrbas erindringer fra 1963, som nu omsider foreligger på dansk, er i denne udgivelse forsynet med en oversættelse af den oprindelige Vrba-Wetzler-rapport, som den blev dikteret af Rudolf Vrba og hans flugtmakker, Alfréd Wetzler, umiddelbart efter at de ankom til Žilina i Slovakiet i april 1944. Rapporten var en vægtig kilde i den internationale presses første gruopvækkende nyhedshistorier om massemordet i Auschwitz, og dens detaljerede oplysninger om dødstal og drabsmetoder indgik siden som bevismateriale i Nürnbergprocessen, de allieredes retsopgør med nazisterne efter Anden Verdenskrig.

BARN AF MIN TID er en erindringsbog og en dagbog fra Hitlertiden. Dens hovedtema er imidlertid ikke nazismens rædsler og grusomheder, men beretningen om en emigration der gik godt og en barndom, hvor truslerne kun usynligt var til stede. Bogen giver et livligt billede af en akademisk og musikalsk dommerfamilie i Hamborg. Alt er tryghed – indtil 1933, hvor Maria er 7 år gammel. Med ét er alt forandret: emigration til Danmark, et nyt sprog, en ny verden. Og socialt en tilværelse i økonomisk afhængighed. Men for pigen Maria betyder emigrationen også alt det spændende og nye: en ny skole, danske salmer, Siegfried og Gøngehøvdingen i én lystig blanding. Efter 9. april 1940 trækker det sammen på ny. Familien Marcus kommer efter en dramatisk men vellykket flugt til Sverige. Et ophold, som kommer til at vare to år og som i bogen beskrives detaljeret gennem faderens og den 17-årige Marias egne dagbogsoptegnelser – en ung piges dagbog om at være dansk flygtning i Sverige, nye venner, ny poesi, det første kys og hvad dermed fulgte.

BARN AF MIN TID er en bog om, hvordan det opleves at blive rykket op med rode i en tidlig alder – og mærke hvordan det er at skyde nye rødder.

En bog om kultursammenstød på godt og ondt. Om at være fremmed.

Men først og fremmest er BARN AF MIN TID et selvportræt af en ung pige, der kæmper stædigt for at finde kærligheden og meningen med livet og sig selv – det store @»J@« i passet: hvad vil det sige at være jøde?

Året er 1943. Tyske soldater marcherer i Danmarks gader, og seksårige Johna oplever for første gang, at hun er forkert. Hun er forkert, fordi hendes mor er jøde. Hun er forkert, fordi hun mangler sin venstre hånd. Og hun er forkert, fordi hun viser frygt og stiller for mange spørgsmål. Snart hober hemmelighederne sig op, og Johna får svært ved at holde styr på, hvad sandheden er – og hvem hun er. Alt dette misterdog sin betydning, da hun må flygte for sit liv, skjule sig i bunden af en fiskerbåd og forlade sit land. Den røde paraply er en sand historie skrevet af en usædvanlig kvinde. Efter krigen flyttede familien til USA, hvor Johna mange år senere forfattede sine erindringer i The Red Umbrella. Bogen har rørt og engageret sine engelsksprogede læsere, som blandt andet har sammenlignet Johnas historie med Anne Franks. Nu kan bogen for første gang læses på dansk.