Søgeresultater: 16

Kåre Lauring skriver levende og med blik for mennesker og liv om en på mange måder skelsættende periode i Danmarks historie. Fortællingen sætter af aftenen den 4. april 1945, da den danske befolkning jublede i gaderne efter befrielsesbudskabet fra BBC i London, og løber frem til 4. april 1949 da udenrigsminister Gustav Rasmussen med sin underskrift på NATO-traktaten bryder med 200 års dansk neutralitetspolitik.

Det er en fortælling, hvor den røde tråd er de to perspektiver, der har formet tiden efter krigen. Det ene spor handler om det Europa, der genopstod fra ruinerne af krigen, og det andet om skabelsen af efterkrigstidens Danmark. Og dermed giver Kåre Lauring sin læser en samlet fortælling om det Danmark og det Europa, vi i dag lever i.

En fortælling om nogle år, der indimellem er blevet klemt og overset til fordel for besættelsesårene og historien om det moderne Danmark, der opstod i årene efter 1950.

Siden Uffe Ellemann-Jensen forlod dansk politik, har han arbejdet videre med sine hjertesager: de baltiske landes selvstændighed, det europæiske samarbejde, menneskerettigheder og international sikkerhedspolitik. I denne bog fortæller han veloplagt og skarpt om den verden – og det Danmark – han selv har været med til at forme. Vi hører om Putin, Trump, Brexit, karikaturkrisen og Mellemøsten. Om betydningen af uafhængige medier i en tid med fake news og WikiLeaks og om vigtigheden af det liberale demokrati som garant for et liv i frihed og tryghed.
Uffe Ellemann-Jensen fortæller også om det nære: om at have en søn og en datter i politik, om at blive ældre, om helbredet, glæder og sorger – og om at bruge tiden på det og dem, man holder af.

For eller imod. Ja eller nej. Frihandel og fred eller selvstændighed og suverænitet. Motor for velfærdsstaten eller en trussel mod den. Den danske befolkning har været splittet i debatten om dansk engagement i Europa – først Det Europæiske Fællesskab (EF), siden Den Europæiske Union (EU). Den svære dans – Danmark og det europæiske samarbejde giver baggrunden for de stærke debatter, hvor skeptikere og proeuropæere har krydset klinger. Danskerne sagde ja til EF ved en folkeafstemning i 1972, men 20 år senere rystede det mange i Europa, at danskerne stemte nej til Den Europæiske Union. Krisen lurede, men blev løst i 1993, hvor det blev til et dansk ja – med forbehold. Unionen overlevede, men de danske diskussioner fortsatte, og folkeafstemninger om EU-temaer vendte tilbage i 1998, 2000, 2014, 2015 og 2022. Det danske forhold til Europa drejer sig dog ikke kun om EF og EU. Bogen trækker lange linjer tilbage i historien og viser, hvordan Danmarks skæbne altid har været tæt knyttet til Europa politisk, økonomisk og kulturelt. Bogen handler også om Danmarks forhold til verden uden for EU: FN, NATO og Norden.

Viljen til at lede er dog meget mere end en debatbog. Det er også en stærk personlig beretning om de værdier, der har formet Anders Fogh Rasmussen som menneske og politiker, og han fortæller åbenhjertigt om sine møder med verdensledere som George W. Bush, Vladimir Putin, Angela Merkel, Tony Blair, Barack Obama og Hillary Clinton. Han trækker desuden en historisk parallel til store amerikanske præsidenter som Truman, Kennedy og Reagan, som han mener har vist ægte lederskab til inspiration for nutidens ledere.

"Et lille land, og dog…" er Venstres fejring af deres daværende partiformand, Uffe Ellemann-Jensens, 50 års fødselsdag. Bogen samler en række af Uffe Ellemann-Jensens bedste taler om og til det danske folk og fejrer den store indsats, han var med til at yde på det udenrigspolitiske område i sine 11 år som udenrigsminister.

Uffe Ellemann-Jensen (f. 1941) har i en lang periode været medlem af Folketinget for Venstre og udenrigsminister i årene 1982-1993 under Poul Schlüters regering. Efter Uffe Ellemann-Jensen i 2001 trådte ud af Folketinget, har han blandt andet været formand for Dansk Center for Internationale Studier og professor ved Copenhagen Business School. Uffe Ellemann-Jensen har desuden været flittig debattør i både aviser og på TV 2 News og som forfatter til 16 bøger.

Europa i 1930'erne. Nazismen og fascismen vinder stadig frem rundt omkring i de europæisk nationalstater. De fire kommunister, Victor Preiss, Villy Fuglsang, Helge Kierulff og Etty Hiort-Lorenzens, er alle fast besluttede på at gøre modstand mod den uhyggelige politiske udvikling. Nu skal der kæmpes!

I "Der var bud efter dem : fire skæbneberetninger fra 30'ernes revolutionære miljø" tegner politiker og forfatter Ole Sohn et portræt af en gruppe mænd, der gik ind i verdenskommunismens tjeneste og deltog i kampen mod nazismen og fascismen i 1930'erne og 1940'erne. Ole Sohn (f. 1954) er en dansk forfatter og politiker. Ole Sohn har i sin politiske karriere været tilknyttet SiD, DKP, Enhedslisten, SF og Folkebevægelsen mod EU. Sideløbende med sit politiske arbejde, har Ole Sohn skrevet en lang række bøger. Blandet andet kan nævnes "Der var bud efter dem: Fire skæbneberetninger fra 30'ernes revolutionære miljø" (1994) "Her kommer fra dybet den mærke armé" (1995), "Gustav Munch-Petersen og den spanske borgerskrig" (2007) og "Frihedens port" (2013).

KAPTAJN DINESEN - TIL DØDEN OS SKILLER er andet selvstændige bind af Tom Buk-Swientys biografi om Karen Blixens eventyrlige far,
Wilhelm Dinesen (1845-95). Det er de store eventyrs tid for kaptajn Dinesen. Han er på vej ind i det amerikanske vildnis, hvor han som pelsjæger omgivet af indianere søger heling efter ungdomsårenes krigsoplevelser. To år senere kaldes Dinesen hjem til familien i Danmark, men snart hvirvles han ind i den russisk-tyrkiske krig, 1877-78. Det efterlader ham i et sjæleligt mørke.

Med den 24-årige Ingeborg Westenholz vender lyset tilbage, og efter en intens kurtisering flytter det nygifte par til Rungstedlund, hvor de stifter familie. Dinesen høster anerkendelse som forfatter og vælges ind i Folketinget. Men under den glansfulde overflade kæmper kaptajnen en stadig mere desperat kamp mod sine indre dæmoner.

Tom Buk-Swienty er fulgt i hælene på Wilhelm Dinesen til Wisconsins dybe skove, til Tyrkiet og hjem igen til arkiver og gamle dragkister med private breve. Resultatet er en rejse igennem anden halvdel af det 19. århundredes turbulente historie og en fantastisk fortælling om Dinesens romantiske og tragiske liv. Det er historien om fædre og sønner, uro i blodet, krig, kærlighed og store danske slægter.

Jørgen Knudsen følger i denne biografi Georg Brandes hele vejen – rundt om bøgerne, diskussionerne, skandalerne og ikke mindst de mange kvinder, der var en uomgængelig del af hans enorme appetit på livet. G.B. er en velfortalt historie med sans for detaljer – store som små – om en af Danmarks mest fascinerende kulturpersonligheder.

Optændt af Luthers ord førte den både fromme og frygtede Johan Rantzau sin ven Christian 3. til sejr i Grevens Fejde og banede vejen for protestantismen. Gennem den brutale hærfører tegner bogen RANTZAU et malende portræt af Europa mellem middelalder og modernitet.

Hvordan blev jeg den, jeg er?

Fra opvæksten i en politisk familie, over verdenskriser, kold krig og grænsers fald og frem til værdidebat og Muhammed-krise forholder Uffe Ellemann-Jensen sig til personer og begivenheder, der har haft betydning for danskerne og vores naboer gennem det sidste halve århundrede.

Vejen, jeg valgte er en personlig og reflekterende gennemgang af, hvad der har været vigtigt eller uvigtigt, skelsættende eller ligegyldigt, når man træder et skridt tilbage og ser på et liv tæt på begivenhedernes centrum.

Bogen er skrevet over de Mands Minde-foredrag, Uffe Ellemann-Jensen har holdt i Vartov henover efteråret 2007.

Bogen indeholder de ti foredrag:

1. Barndom, besættelse og befrielse
2. Hed ungdom og kold krig
3. Fra journalistik til politik
4. Afgrundens rand tur/retur
5. Fodslæbende europæere
6. Opgør om den kolde krig
7. Murene falder
8. Europa åbner sig
9. Frihedens dilemmaer
10. Et liv efter politik

Bogen er et væsentligt bidrag til forståelsen af troens indvirkning på danmarkshistorien – og af diplomatiets veje og vildveje. Peter Svaves missioner belyser de højspændte konflikter mellem katolicisme og lutherdom i et Europa og et Danmark under forandring.

Tredje bind af Ritt Bjerregaards erindringer er en beretning om bureaukrati, magt og alliancer, men også med personlige overvejelser om livet som politiker.
Udenfor begynder med formandsopgøret i Socialdemokratiet, hvor Poul Nyrup Rasmussen tog over efter Svend Auken. Med skiftet ændredes også Ritt Bjerregaards position i partiet, og da Nyrup dannede regering efter ti år i opposition, måtte hun konstatere, at hun trods et højt personligt stemmetal ikke kom med på ministerholdet.
I stedet blev hun udpeget som EU-kommissær, og fortællingen om de knap fem år i Bruxelles fra 1994 til 1999 er en øjenåbnende og aktuel insider-beretning om bureaukrati, magt og alliancer – og om vigtigheden af at værne om det fællesskab, der giver lille Danmark muligheder i en stor og kompleks verden. Vi hører selvfølgelig også om forløbet omkring Kommissærens dagbog, der endnu en gang bragte hende i modvind. Men først og fremmest handler det om kampen for miljøet – et område, hun havde været optaget af gennem 1980’erne, og som hun kom til at arbejde videre med som fødevareminister, da hun vendte tilbage. Hvorfor blev jeg aldrig statsminister? lyder det provokerende spørgsmål, Ritt stiller sig selv, og svaret rummer selvindsigt og refleksioner over magtens væsen og kvinders stilling i politik.
Ritt slutter sin fortælling med tanker om det at blive gammel – om at holde af sin 78-årige krop, som den ser ud, og om have det godt, selvom man er syg.