Søgeresultater: 5

I første halvdel af 1500 gennemgik de europæiske samfund en så hurtig og markant udvikling, som aldrig før var set. Reformationen vendte op og ned på det verdenssyn, der havde domineret kontinentet i århundreder og opdagelsen af Amerika fik landene til at indlede en lang og blodig kamp for at udbrede sine ideer og underlægge sig andre civilisationer. De næste århundreder bød på andre store omvæltninger såsom oplysningstiden, den franske revolution, opfindelsen af dampmotoren, Napoleonskrigene samt en steppebrand af revolutioner i løbet af 1800-tallet.



Knud J.V. Jespersens bog fortæller om den historiske udvikling og de begivenheder, der formede Europa fra 1500 til 1900. Bogen beskriver også de nye strømninger og ideer, der drev udviklingen, og som stadig i dag har afgørende indflydelse på den europæiske civilisation, heriblandt rationalisme, nationalisme, liberalisme og socialisme. Knud Jesper Vinggård Jespersen er en dansk historier og professor ved Syddansk Universitet, som har udgivet en lang række bøger om dansk historie. Han er blandt andet medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets historie og Videnskabernes Selskab. Knud J.V. Jespersen har modtaget en række hædersbevisninger, heriblandt udnævnelsen til Kommandør af 1. grad af Dannebrog.

Trediveårskrigen er en af de værste katastrofer i Europas historie. En ufattelig brutal krig som lagde store dele af kontinentet øde og forandrede Europa for altid. Det begyndte som en religiøs konflikt mellem den katolske kejser af Det tysk-romerske rige og hans undersåtter i det protestantiske fyrstendømme Böhmen, men udviklede sig snart til en krig om den europæiske magtbalance, hvor også besiddelser i Amerika, Afrika og Asien blev bragt ind i konflikten. Krigen endte ved forhandlingsbordet i 1648. Freden i Westfalen regulererede religiøse, statsretslige og territorielle spørgsmål, og betragtes som starten på det moderne Europa med suveræne småstater. I Dick Harrisons stort anlagte og velskrevne Trediveårskrigen fortælles krigens historie ved hjælp af et rigt kildemateriale i form af blandt andet breve og dagbøger af de fodfolk, ryttere, nonner, bønder, skomagere samt konger og kardinaler, som oplevede den. Også Christian 4’s rolle i krigen bliver fyldigt beskrevet.

I sine to foregående bøger om Europa, Den store katastrofe og Helvede tur-retur, beskrev Ian Kershaw de umådelige rædsler i første halvdel af det 20. århundrede. I denne efterfølger, Gode tider – nye farer, dykker han ned i perioden 1950-1973, som bragte fred og relativ velstand til Europa.

Mellemkrigstiden bliver brugt som skræmmebilledet på en mørk tid. Det er det hele tiden den periode, vi refererer til, når vi er bange for, om nutidens demokratier er på vej til at bryde sammen pga. højredrejninger, radikaliseringer og populistiske politikere.

Forfatterne opruller historien om mellemkrigstidens demokratier og hvilke faktorer, der havde betydning for, om de brød sammen eller klarede sig – og diskuterer, hvorfor historien ikke ukritisk kan bruges som et spejlbillede. Hvad enten det er historien eller nutiden, er der en sammenhæng mellem problemer og deres samtid, som ikke kan isoleres fra diskussionen.

Europas nyere intellektuelle historie fortalt af en af Europas førende intellektuelle. Jan-Werner Müller blander både intellektuel, politisk og kulturel historie og kaster lys over de ideer, der formede perioden kendetegnet af ideologiske ekstremer før 1945. En periode som vi i lyset af nutidens samfundsudvikling i den grad kan lære af. Hvilke personer, kulturelle strømninger, ideologiske nybrud og generelle samfundstanker prægede Europa op til, under og efter de to store krige, som rystede Europa, og som vi indtil for nylig aldrig troede, vi skulle frygte igen?