Søgeresultater: 53

I første halvdel af 1500 gennemgik de europæiske samfund en så hurtig og markant udvikling, som aldrig før var set. Reformationen vendte op og ned på det verdenssyn, der havde domineret kontinentet i århundreder og opdagelsen af Amerika fik landene til at indlede en lang og blodig kamp for at udbrede sine ideer og underlægge sig andre civilisationer. De næste århundreder bød på andre store omvæltninger såsom oplysningstiden, den franske revolution, opfindelsen af dampmotoren, Napoleonskrigene samt en steppebrand af revolutioner i løbet af 1800-tallet.



Knud J.V. Jespersens bog fortæller om den historiske udvikling og de begivenheder, der formede Europa fra 1500 til 1900. Bogen beskriver også de nye strømninger og ideer, der drev udviklingen, og som stadig i dag har afgørende indflydelse på den europæiske civilisation, heriblandt rationalisme, nationalisme, liberalisme og socialisme. Knud Jesper Vinggård Jespersen er en dansk historier og professor ved Syddansk Universitet, som har udgivet en lang række bøger om dansk historie. Han er blandt andet medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets historie og Videnskabernes Selskab. Knud J.V. Jespersen har modtaget en række hædersbevisninger, heriblandt udnævnelsen til Kommandør af 1. grad af Dannebrog.

Trediveårskrigen er en af de værste katastrofer i Europas historie. En ufattelig brutal krig som lagde store dele af kontinentet øde og forandrede Europa for altid. Det begyndte som en religiøs konflikt mellem den katolske kejser af Det tysk-romerske rige og hans undersåtter i det protestantiske fyrstendømme Böhmen, men udviklede sig snart til en krig om den europæiske magtbalance, hvor også besiddelser i Amerika, Afrika og Asien blev bragt ind i konflikten. Krigen endte ved forhandlingsbordet i 1648. Freden i Westfalen regulererede religiøse, statsretslige og territorielle spørgsmål, og betragtes som starten på det moderne Europa med suveræne småstater. I Dick Harrisons stort anlagte og velskrevne Trediveårskrigen fortælles krigens historie ved hjælp af et rigt kildemateriale i form af blandt andet breve og dagbøger af de fodfolk, ryttere, nonner, bønder, skomagere samt konger og kardinaler, som oplevede den. Også Christian 4’s rolle i krigen bliver fyldigt beskrevet.

I et verdenshistorisk perspektiv er det europæiske statssystem og den vedvarende europæiske magtbalance enestående – og reelt en undtagelsesfortælling. Professor og forfatter Jørgen Møllers bog er fortællingen om de lange linjer i, hvordan det europæiske statssystem fra middelalderen og frem blev et konglomerat af konkurrerende stater og ikke et imperium.

Kold, mørk og beskidt, præget af overtro og brutalitet. Faktisk lige til historiens mødding. Sådan tænker vi tit på middelalderen. Men den lagde ifølge Jørgen Møller, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, brostenene til nutidens Europa. For uden periodens genstridige adelsmænd, magtbegærlige paver og griske købmænd ville demokratier, retsstater og frie markedsøkonomier aldrig have set dagens lys i Europa. Og Europa ville ikke være en mirakuløs undtagelse fra historiens regel om korruption, elendighed og diktatur. Men nok bare en by i Rusland.

Den store katastrofe bliver i efteråret 2017 fulgt op af Helvede tur-retur, der tager fat, hvor den første bog slutter. Den nye militære konflikt, der opstod i 1939 og som resulterede i Anden Verdenskrig, skulle vise sig at blive endnu værre end den første – med massemord på civile og en lang række voldsomme begivenheder, der påvirkede hele det europæiske kontinent. I disse to monumentale værker udfolder den prisbelønnede historiker Ian Kershaw på overbevisende vis denne dybt fascinerende periode i europæisk historie. Han beskriver ikke bare de dramatiske og traumatiske begivenheder, men diskuterer også de vanskelige spørgsmål, som er fulgt i krigenes kølvand, og hvis virkninger heraf stadig mærkes den dag i dag.

I "Hitlers krig 1939-1941" skildrer historiker Henning Poulsen de begivenheder, der gik forud for Nazitysklands invasion af Polen, og hvordan krigen i løbet af få år bredte sig til resten af det europæiske kontinent, og hvorfor verden så ud, som den gjorde i 1941.
Den 2. verdenskrig Henning Poulsen (f.1934) er en dansk dr.phil og professor i moderne historie ved Århus Universitet. Bag sig har han en stor samling publikationer, der på forskelligvis beskæftiger sig med den moderne verdens historie.

I Renæssancen og humanismens rødder tegner idéhistorikeren Rune Engelbreth Larsen et signalement af den kalejdoskopiske vifte af tanker og idéer, der kommer til udtryk i renæssancen. Her mødes, brydes og forenes en række traditionelle modsætningspar som hedenskab og kristendom, alkymi og videnskab, frihed og slaveri, kætteri og kirke - menneske og Gud. I renæssancen krydser opdagelsesrejsende oceaner og kontinenter, bogtrykkerkunsten skaber en kommunikationsrevolution, naturen romantiseres og mytologiseres, mennesket bliver universets centrum - og ud af denne kulturelle smeltedigel opstår rødderne til den verdens- og menneskeanskuelse, som senere får navnet humanisme. Renæssancen og humanismens rødder afdækker epokens brudflader og paradokser i kontrast til middelalderkirkens og reformationens verdensforsagende træk. Reformationen anskues som et punktum for den europæiske renæssance, men samtidig belyses den egenartede blanding af humanistiske tendenser og reformatoriske bestræbelser, som udspiller sig i Danmark i det 16. århundrede, indtil den lutherske ortodoksi endegyldigt slår igennem.

I 1848 blev Europa opslugt i en brandstorm af revolutioner, og frihedsråbet gik som en steppebrand over hele kontinentet. Overalt i de europæiske storbyer – fra Paris til Budapest, fra Berlin til Palermo – gik folket på gaderne, byggede barrikader, råbte slagord og krævede politiske rettigheder og frihed for deres nationale mindretal. Den konservative samfundsorden, der havde holdt stand siden Napoleons fald i 1815, smuldrede nu under den revolutionære flodbølge, og magtbalancen i de eksisterende imperier forrykkedes for altid.

Fire mænd fra det danske mindretal i Tyskland beretter om deres oplevelser i tysk krigstjeneste under anden verdenskrig.

Vinder af den store svenske fagbogspris Augustprisen 2010.

I DEN RØDE GREVINDE skriver den svenske historiker Yvonne Hirdmans sin mors biografi – en anderledes biografi og en anderledes beretning om Europas historie.

Det er historien om Charlotte Hirdman, en grevinde, som blev født i Estland under efterdønningerne af den første russiske revolution, og som levede sine barndomsår under Første Verdenskrig i udkanten af Østrig-Ungarn med østfronten uhyggeligt tæt på. Hun blev gift med en ludfattig baltisk greve og levede det vilde liv i Weimarrepublikkens Berlin, hun forelskede sig i en tysk kommunist og flygtede til Moskva med ham for at undslippe Hitlertyskland. Og hun var en af dem, der slap ud af Sovjetrusland under Stalins store terror. Hun var flygtning i Paris og kom til Sverige i sidste øjeblik – omkring nytår 1940.

Charlotte Hirdman levede i det stormhærgede Europa i en af de mest interessante, farlige og omskiftelige perioder i historien, og det er denne historie, forfatteren skriver ved at fortælle sin mors historie: Vores eget Europa med revolutioner, to verdenskrige, overflod og fattigdom, ideologier, utryghed og forandring.

YVONNE HIRDMAN (f. 1943) er professor i historie ved Stockholms Universitet og kan bedst karakteriseres som Sveriges rigskvindehistoriker. Fra sit første professorat i kvindehistorie lancerede hun i 1986 en teori om køn og magt, som via den første svenske magtudredning blev det teoretiske afsæt for den internationalt toneangivende svenske ligestillingspolitik.

"Med "Den röda grevinnan. En europæisk historia" sætter den svenske kønshistoriker Yvonne Hirdman endnu engang nye standarder for nordisk kønsforskning. Denne gang med en biografi om hendes egen mor, Charlotte Hirdman. En historie lige til en blockbuster løftet op på et højt akademisk niveau, men skrevet rørende som en græsk tragedie og spændende som en krimi".
– Jytte Larsen, Kvinfos Webmagasin

I folkemunde kaldes tiden mellem 1. og 2. Verdenskrig for mellemkrigstiden. Men som det er tydeligt i Erik Nørgaards serie "Drømmen om verdensrevolutionen", så foregik der en hemmelig, men ikke desto mindre virkelig krig over Europa helt op til 2. Verdenskrigs egentlige begyndelse i september 1939.

"Krigen før krigen" fortæller om et kapitel af Europas historie, der længe lå hen i mørke. I årene 1937-1938 blev en lang række skibe i Nordeuropa – inklusiv Danmark – udsat for sabotage organiseret af den kommunistiske verdensorganisation, Komintern. Hitler brugte disse sabotager som en af de væsentligste grunde til at gå i krig mod Sovjetunionen i 1940. Erik Nørgaard kaster lys over en lang række forbrydelser, sabotager og menneskeskæbner, som historien ellers har glemt. Den danske journalist og forfatter Erik Nørgaard Lykke (1929-2013) skrev blandt andet for Information og Politiken. Erik Nørgaard vandt flere priser, herunder Cavlingprisen og PH-prisen, for sin undersøgende journalistik, der stillede skarpt på vilkårene for nogle af landets dårligst stillede. Som forfatter udgav Erik Nørgaard over 50 bøger inden for genrerne skønlitteratur, erindringer, faglitteratur, reportage og historie.

Da det begyndte at trække op til en ny verdenskrig, tog drømmen om en kommunistisk verdensrevolution en ny drejning. Kommunisterne havde fået en ny og meget håndgribelig fjende, som ikke skyede nogen midler for at vinde frem: Nazisternes støtte voksede og voksede i Tyskland, og de tyske kommunister måtte i eksil, hvor de bravt fortsatte kampen for verdensrevolutionen.

"Truslen om krig" er anden bog i Erik Nørgaards serie på fire bind om Komintern – den internationale sammenslutning af kommunister, der sammen forsøgte at udbrede kommunismen til hele verden. Kominterns arbejde i årene mellem den russiske revolution og 2. Verdenskrig havde enorme konsekvenser, selvom mange mennesker er helt uvidende herom.
Den danske journalist og forfatter Erik Nørgaard Lykke (1929-2013) skrev blandt andet for Information og Politiken. Erik Nørgaard vandt flere priser, herunder Cavlingprisen og PH-prisen, for sin undersøgende journalistik, der stillede skarpt på vilkårene for nogle af landets dårligst stillede. Som forfatter udgav Erik Nørgaard over 50 bøger inden for genrerne skønlitteratur, erindringer, faglitteratur, reportage og historie.