Søgeresultater: 4

Kold, mørk og beskidt, præget af overtro og brutalitet. Faktisk lige til historiens mødding. Sådan tænker vi tit på middelalderen. Men den lagde ifølge Jørgen Møller, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, brostenene til nutidens Europa. For uden periodens genstridige adelsmænd, magtbegærlige paver og griske købmænd ville demokratier, retsstater og frie markedsøkonomier aldrig have set dagens lys i Europa. Og Europa ville ikke være en mirakuløs undtagelse fra historiens regel om korruption, elendighed og diktatur. Men nok bare en by i Rusland.

I 1848 blev Europa opslugt i en brandstorm af revolutioner, og frihedsråbet gik som en steppebrand over hele kontinentet. Overalt i de europæiske storbyer – fra Paris til Budapest, fra Berlin til Palermo – gik folket på gaderne, byggede barrikader, råbte slagord og krævede politiske rettigheder og frihed for deres nationale mindretal. Den konservative samfundsorden, der havde holdt stand siden Napoleons fald i 1815, smuldrede nu under den revolutionære flodbølge, og magtbalancen i de eksisterende imperier forrykkedes for altid.

Europas nyere intellektuelle historie fortalt af en af Europas førende intellektuelle. Jan-Werner Müller blander både intellektuel, politisk og kulturel historie og kaster lys over de ideer, der formede perioden kendetegnet af ideologiske ekstremer før 1945. En periode som vi i lyset af nutidens samfundsudvikling i den grad kan lære af. Hvilke personer, kulturelle strømninger, ideologiske nybrud og generelle samfundstanker prægede Europa op til, under og efter de to store krige, som rystede Europa, og som vi indtil for nylig aldrig troede, vi skulle frygte igen?

Mellemkrigstiden bliver brugt som skræmmebilledet på en mørk tid. Det er det hele tiden den periode, vi refererer til, når vi er bange for, om nutidens demokratier er på vej til at bryde sammen pga. højredrejninger, radikaliseringer og populistiske politikere.

Forfatterne opruller historien om mellemkrigstidens demokratier og hvilke faktorer, der havde betydning for, om de brød sammen eller klarede sig – og diskuterer, hvorfor historien ikke ukritisk kan bruges som et spejlbillede. Hvad enten det er historien eller nutiden, er der en sammenhæng mellem problemer og deres samtid, som ikke kan isoleres fra diskussionen.