Søgeresultater: 5

I Renæssancen og humanismens rødder tegner idéhistorikeren Rune Engelbreth Larsen et signalement af den kalejdoskopiske vifte af tanker og idéer, der kommer til udtryk i renæssancen. Her mødes, brydes og forenes en række traditionelle modsætningspar som hedenskab og kristendom, alkymi og videnskab, frihed og slaveri, kætteri og kirke - menneske og Gud. I renæssancen krydser opdagelsesrejsende oceaner og kontinenter, bogtrykkerkunsten skaber en kommunikationsrevolution, naturen romantiseres og mytologiseres, mennesket bliver universets centrum - og ud af denne kulturelle smeltedigel opstår rødderne til den verdens- og menneskeanskuelse, som senere får navnet humanisme. Renæssancen og humanismens rødder afdækker epokens brudflader og paradokser i kontrast til middelalderkirkens og reformationens verdensforsagende træk. Reformationen anskues som et punktum for den europæiske renæssance, men samtidig belyses den egenartede blanding af humanistiske tendenser og reformatoriske bestræbelser, som udspiller sig i Danmark i det 16. århundrede, indtil den lutherske ortodoksi endegyldigt slår igennem.

Vinder af den store svenske fagbogspris Augustprisen 2010.

I DEN RØDE GREVINDE skriver den svenske historiker Yvonne Hirdmans sin mors biografi – en anderledes biografi og en anderledes beretning om Europas historie.

Det er historien om Charlotte Hirdman, en grevinde, som blev født i Estland under efterdønningerne af den første russiske revolution, og som levede sine barndomsår under Første Verdenskrig i udkanten af Østrig-Ungarn med østfronten uhyggeligt tæt på. Hun blev gift med en ludfattig baltisk greve og levede det vilde liv i Weimarrepublikkens Berlin, hun forelskede sig i en tysk kommunist og flygtede til Moskva med ham for at undslippe Hitlertyskland. Og hun var en af dem, der slap ud af Sovjetrusland under Stalins store terror. Hun var flygtning i Paris og kom til Sverige i sidste øjeblik – omkring nytår 1940.

Charlotte Hirdman levede i det stormhærgede Europa i en af de mest interessante, farlige og omskiftelige perioder i historien, og det er denne historie, forfatteren skriver ved at fortælle sin mors historie: Vores eget Europa med revolutioner, to verdenskrige, overflod og fattigdom, ideologier, utryghed og forandring.

YVONNE HIRDMAN (f. 1943) er professor i historie ved Stockholms Universitet og kan bedst karakteriseres som Sveriges rigskvindehistoriker. Fra sit første professorat i kvindehistorie lancerede hun i 1986 en teori om køn og magt, som via den første svenske magtudredning blev det teoretiske afsæt for den internationalt toneangivende svenske ligestillingspolitik.

"Med "Den röda grevinnan. En europæisk historia" sætter den svenske kønshistoriker Yvonne Hirdman endnu engang nye standarder for nordisk kønsforskning. Denne gang med en biografi om hendes egen mor, Charlotte Hirdman. En historie lige til en blockbuster løftet op på et højt akademisk niveau, men skrevet rørende som en græsk tragedie og spændende som en krimi".
– Jytte Larsen, Kvinfos Webmagasin

KAPTAJN DINESEN - TIL DØDEN OS SKILLER er andet selvstændige bind af Tom Buk-Swientys biografi om Karen Blixens eventyrlige far,
Wilhelm Dinesen (1845-95). Det er de store eventyrs tid for kaptajn Dinesen. Han er på vej ind i det amerikanske vildnis, hvor han som pelsjæger omgivet af indianere søger heling efter ungdomsårenes krigsoplevelser. To år senere kaldes Dinesen hjem til familien i Danmark, men snart hvirvles han ind i den russisk-tyrkiske krig, 1877-78. Det efterlader ham i et sjæleligt mørke.

Med den 24-årige Ingeborg Westenholz vender lyset tilbage, og efter en intens kurtisering flytter det nygifte par til Rungstedlund, hvor de stifter familie. Dinesen høster anerkendelse som forfatter og vælges ind i Folketinget. Men under den glansfulde overflade kæmper kaptajnen en stadig mere desperat kamp mod sine indre dæmoner.

Tom Buk-Swienty er fulgt i hælene på Wilhelm Dinesen til Wisconsins dybe skove, til Tyrkiet og hjem igen til arkiver og gamle dragkister med private breve. Resultatet er en rejse igennem anden halvdel af det 19. århundredes turbulente historie og en fantastisk fortælling om Dinesens romantiske og tragiske liv. Det er historien om fædre og sønner, uro i blodet, krig, kærlighed og store danske slægter.

Fremmed og moderne søger at ændre vores syn på den antikke kulturs efterliv i europæisk civilisation. I dag betragter vi antikken som stivnet tradition, en forbigangen fortid. Men antikken har ikke primært fungeret som udtryk for det etablerede. Derimod har antikken inspireret generationer af europæere, fordi den repræsenterede noget fremmedartet og genstridigt i deres univers. Den antikke erfaring har modsagt mange efterfølgende tidsaldres forestillinger. På den måde kom den til at virke som en kreativt, udfordrende og inspirerende kraft i europæisk kultur. Den udfordrede europæerne ved at vise at det velkendte kunne tænkes anderledes. Antikken var - og er - både fremmed og moderne.

Steder i Europa omhandler den europæiske iden­titet, der i stigende grad er topografisk bestemt. I takt med globalise­ringen er dimensio­nerne tid, rum og sted blevet nøgleord i dan­nelsen af den moderne europæiske identitetsfølelse. Historie og kultur ligger til grund for bevidstheden, der ikke blot er lokalt funderet, men også regionalt, nationalt og europæisk. Af samme årsag rejser spørgs­målet sig om adkomsten til steder, regioner og lokaliteter; for hvem har i så fald ret til at bebo, iscenesætte og forvalte bestemte steder? Kampen om og for en identitet er gen­nem­­gående i mødet med andre kulturer. Det udmønter sig ikke blot i en mental og be­vidst­hedsmæssig udveksling, men også i et fysisk og kropsligt kultursprog, som kommer til udtryk i bl.a. madkultur, turisme og tradi­tionsbundne begivenheder. I jagten på Europas identitet krydser bogen mellem historie og etnologi ved at opsøge grænseegne og byer med kulturel flerstemmighed rundt om i Europa; fra Transsylvanien og Vilnius over Vestjylland til Finland.