Søgeresultater: 8

Kold, mørk og beskidt, præget af overtro og brutalitet. Faktisk lige til historiens mødding. Sådan tænker vi tit på middelalderen. Men den lagde ifølge Jørgen Møller, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, brostenene til nutidens Europa. For uden periodens genstridige adelsmænd, magtbegærlige paver og griske købmænd ville demokratier, retsstater og frie markedsøkonomier aldrig have set dagens lys i Europa. Og Europa ville ikke være en mirakuløs undtagelse fra historiens regel om korruption, elendighed og diktatur. Men nok bare en by i Rusland.

Kristian Hvidt fortæller Europas historie med humor, vid og bid, så både nye og garvede historieinteresserede vil finde nye sammenhænge. Fra middelalderen og frem til Den europæiske union og forsøget på at skabe en europæisk forfatning. Om krige og fredsslutninger, religion og overtro, fornuft og kultur, magtpolitik og alliancer – og alt det, der har skabt det Europa, som vi kender i dag.

Fra vodkanætter i det kommunistiske Warszawa til et Athen på randen af økonomisk kollaps, fra Swinging London til et Paris hårdt såret af terrorangreb, udenrigskorrespondenten Ulla Terkelsen har i godt fem årtier rejst Europa tyndt og igen og igen befundet sig lige midt i historien. I denne bog fortæller hun om sit Europa. Det er en personlig beretning, fortalt med sans for det medmenneskelige, det sjove og det rørende. Ulla Terkelsen trækker tråde fra efterkrigstiden frem til i dag og tegner et portræt af et kontinent i knibe og krise - men også af at europæisk folk, der selv i vanskeligere tider end disse har evnet at bevare håbet.

Optændt af Luthers ord førte den både fromme og frygtede Johan Rantzau sin ven Christian 3. til sejr i Grevens Fejde og banede vejen for protestantismen. Gennem den brutale hærfører tegner bogen RANTZAU et malende portræt af Europa mellem middelalder og modernitet.

"Besættelsesvilkår" beskriver livet i de europæiske lande, der blev besat af tyskerne under 2. verdenskrig. I bogen kan man læse om de forskellige samarbejdspolitiker som landene havde, hvordan det føltes for den almindelig borger at leve under 'besættelsesvilkår', og hvorfor samarbejdet blev valgt fremfor oprøret. En serie om livet bag fronterne under 2. verdenskrig. Aage Trommer (1930-2015) var en dansk historiker og dr. phil. Aage Trommer gjorde sig særlig bemærket med din disputats fra 1971 om jernbanesprængningerne under den tyske besættelse af Danmark. Noget som skabte stor debat i samtiden. I løbet af sin karriere arbejdede han både som gymnasielærer og universitetslektor, inden han i 1974 indtog stillingen som rektor for Odense Universitet (nuværende Syddansk Universitet), hvor han blev indtil 1983. nAage Trommer blev slået til Ridder af Dannebrog i 1989 og modtog også Den Islandske Falkeorden. Han arbejdede efter sin afgang fra universitet i flere bestyrelser og var desuden tilknyttet Center for Koldkrigsstudier frem til sin pension i 2000. n

I Nye horisonter beretter Steffen Heiberg om, hvordan Europa blev verdens centrum og med afsæt i de store opdagelser kunne underlægge sig det meste af verden. Men de nye horisonter var ikke kun geografiske. Skydevåben, bogtrykkerkunst og perspektivisk maleri forandrede krigsførelse, kommunikation og kunst, og andre nybrud revolutionerede handel og administration. Kopernikus, Kepler og Galilei banede vejen for en ny forståelse af universet, hvor Jorden ikke længere var omdrejningspunkt. Men der var også uro og usikkerhed. Luthers reformation splittede kirken, og den militære ødelæggelseskapacitet mangedobledes. Det endte med den forfærdelige Trediveårskrig, der lagde store dele af Tyskland øde. Helt afgørende blev humanismen i denne periode en fælles kulturel norm for hele det kristne Europa. Humanismen har trods religiøse og nationale skel lige siden 1500-tallet bundet Europa sammen i et værdifællesskab. Steffen Heiberg har med Nye horisonter skrevet en ny, stor europæisk kulturhistorie, som kommer rundt i hele samfundet, men skrevet med et formidabelt overblik. Vi kommer med på farefulde rejser og til ødsle hoffester, ser ind i usle hytter og uhumske bymiljøer. Vi møder Leonardo da Vincis fantasier, Machiavellis magtanalyser, spanske conquistadorer, Shakespeares dramaer og meget, meget mere.

I denne yderst provokerende bog slår Johannes Sløk til lyd for, at vejen frem for Europa er at oprette et føderativt statssamfund i lighed med USA, altså med en forbundsregering, et parlament med to kamre og en række forbundslande med udstrakt selvstyre. Disse forbundslande skal ikke nødvendigvis være identiske med de nuværende nationalstater.



Johannes Sløks argumentation er kulturel. Derfor er bogens hovedindhold en redegørelse for, hvorledes Europas kulturelle egenart, dets ‘sjæl‘, har udviklet sig, og hvilke ingredienser den består af.



Vigtigt er det grundlag, der blev lagt i antikken, men endnu vigtigere er den mangeartede videreudvikling, der er sket gennem de sidste ca. 600 år. Den fører op til situationen i dag og de problemer, vi nå står over for.

Viljen til at lede er dog meget mere end en debatbog. Det er også en stærk personlig beretning om de værdier, der har formet Anders Fogh Rasmussen som menneske og politiker, og han fortæller åbenhjertigt om sine møder med verdensledere som George W. Bush, Vladimir Putin, Angela Merkel, Tony Blair, Barack Obama og Hillary Clinton. Han trækker desuden en historisk parallel til store amerikanske præsidenter som Truman, Kennedy og Reagan, som han mener har vist ægte lederskab til inspiration for nutidens ledere.