Søgeresultater: 4

Tredje bind af Ritt Bjerregaards erindringer er en beretning om bureaukrati, magt og alliancer, men også med personlige overvejelser om livet som politiker.
Udenfor begynder med formandsopgøret i Socialdemokratiet, hvor Poul Nyrup Rasmussen tog over efter Svend Auken. Med skiftet ændredes også Ritt Bjerregaards position i partiet, og da Nyrup dannede regering efter ti år i opposition, måtte hun konstatere, at hun trods et højt personligt stemmetal ikke kom med på ministerholdet.
I stedet blev hun udpeget som EU-kommissær, og fortællingen om de knap fem år i Bruxelles fra 1994 til 1999 er en øjenåbnende og aktuel insider-beretning om bureaukrati, magt og alliancer – og om vigtigheden af at værne om det fællesskab, der giver lille Danmark muligheder i en stor og kompleks verden. Vi hører selvfølgelig også om forløbet omkring Kommissærens dagbog, der endnu en gang bragte hende i modvind. Men først og fremmest handler det om kampen for miljøet – et område, hun havde været optaget af gennem 1980’erne, og som hun kom til at arbejde videre med som fødevareminister, da hun vendte tilbage. Hvorfor blev jeg aldrig statsminister? lyder det provokerende spørgsmål, Ritt stiller sig selv, og svaret rummer selvindsigt og refleksioner over magtens væsen og kvinders stilling i politik.
Ritt slutter sin fortælling med tanker om det at blive gammel – om at holde af sin 78-årige krop, som den ser ud, og om have det godt, selvom man er syg.

Over 5000 sønderjyder faldt i Første Verdenskrig indkaldt som værnepligtige til den tyske hærs kamp ”für Kaiser und Reich”. For de fleste danskere nord for Kongeåen er disse unge mænds død en fjern tragedie, som i løbet af blot en generation blev overskygget af Anden Verdenskrig, nazisternes Holocaust og atombomben. - Hans Boll-Johansen, som selv er sønderjyde og barn af Anden Verdenskrig, trækker på egne erfaringer fra det danske forsvar under den kolde krig, men han har især været vidt omkring i kulturhistorien for at blive klogere på, hvad forfattere og filosoffer i den vestlige civilisation tænker om krigen og krigens væsen.

I Vendepunkter, som udgør afslutningen på Ian Kershaws monumentale firbindsværk om Europa i det 20. århundrede, giver han et storslået vue ud over den verden, vi lever i, og hvor den kommer fra. Ved hjælp af eksempler fra hele Europa vil han med disse fire bind have os til at tænke over, hvad Europa er, og hvad det vil sige at være europæer.

"Hvordan kunne det komme så vidt i det halve Europa? Hvorfor brød det kunstige magtsystem sammen netop nu ved indgangen til 1990‘erne? Hvilken skæbne venter det sovjetiske imperium, der var den egentlige årsag til den misere, som revolutionerne gjorde op med. Har opbruddet gjort Europa helt? Hvilke muligheder har et Europæiske Fællesskab (EF), der er i dynamisk udvikling? Og hvad betyder det alt sammen for vor fælles, europæiske fremtid?

Det er denne bogs emner."

Tøger Seidenfadens bog stiller en række spørgsmål, der opstod i Europa, da den mur og de grænser, der havde opdelt kontinentet i øst og vest, pludselig åbnedes. Hvordan så fremtiden ud? Ville Europa virkelig kunne forenes i én union uden den fjendtlighed og mistænkelighed, som havde hersket i et halvt århundrede?

Tøger Seidenfadens observationer og overvejelser er i høj grad endnu relevante. Tøger Seidenfaden (1957-2011) var en dansk journalist, forfatter og debattør. Han er mest kendt for sine år som ansvarshavende chefredaktør på dagbladet Politiken fra 1993 frem til sin død i 2011. Før ansættelsen på Politiken var Tøger Seidenfaden blandt andet chefredaktør på Weekendavisen og administrerende direktør for TV2. Tøger Seidenfaden var en ivrig samfundsdebattør, som i mange år var toneangivende i dansk politik.