Søgeresultater: 64

De to Karl Gustav-krige, 1657-58 og 1658-60, indledtes af hhv. den danske konge Frederik III og den svenske konge Karl X Gustav, som ikke havde meget at lade hinanden høre, hvad angår hovmod og opportunisme. Men stormagterne så med fra sidelinjen, og da de var enige om, at et enkelt lands beherskelse af Øresund ville stille sig hindrende i vejen for handel i det lukrative Østersøområde, greb de ind - lidt til fordel for Danmark, men mest til landets decimering.

Bogen beskriver taktik og forløb set fra den militærhistoriske vinkel med fokus på de drabelige slag i København og ved Nyborg, så læseren er med i kampene fra bastion til voldgrav, fra vandløb til bakketop. Forfatteren er generalløjtnant Kjeld Hillingsø, tidligere chef for Den Nordlige Del af NATO og chef for Forsvarets Operative Styrker. Bogen udkom oprindeligt i 2009.

Fjender. Sådan var forholdet mellem danskere og svenskere efter en rask lille krig i sommeren 1657. Krigen udviklede sig i 1658 til en katastrofe, der reducerede det danske rige til en svensk lydstat. En panikfred fulgte inden en toårig belejring af hovedstaden, hvor kampgejst afløste modløshed. Udenlandske tropper og flåder afgjorde kampene, og den politiske ligevægt i Norden blev genoprettet. Men kong Frederik 3. høstede den helt store gevinst, da han i 1660 kuppede sig til enevælde. Og selv om svenskerne og danskerne ikke længere ligger i blodig krig, har Svenskekrigene sat sig dybe spor i rivaliseringer og københavneri. Sebastian Olden-Jørgensen, lektor på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet, skildrer nogle af de mest skæbnesvangre krige, Danmark har oplevet – og følger både historien og myterne til dørs.

Trediveårskrigen er en af de værste katastrofer i Europas historie. En ufattelig brutal krig som lagde store dele af kontinentet øde og forandrede Europa for altid. Det begyndte som en religiøs konflikt mellem den katolske kejser af Det tysk-romerske rige og hans undersåtter i det protestantiske fyrstendømme Böhmen, men udviklede sig snart til en krig om den europæiske magtbalance, hvor også besiddelser i Amerika, Afrika og Asien blev bragt ind i konflikten. Krigen endte ved forhandlingsbordet i 1648. Freden i Westfalen regulererede religiøse, statsretslige og territorielle spørgsmål, og betragtes som starten på det moderne Europa med suveræne småstater. I Dick Harrisons stort anlagte og velskrevne Trediveårskrigen fortælles krigens historie ved hjælp af et rigt kildemateriale i form af blandt andet breve og dagbøger af de fodfolk, ryttere, nonner, bønder, skomagere samt konger og kardinaler, som oplevede den. Også Christian 4’s rolle i krigen bliver fyldigt beskrevet.

Danmarks historie har været præget af de krige, vi har deltaget i. Nogle gange har det været erobringskrige som i vikingetiden, hvor den danske konge var den mægtigste i Nordeuropa. Andre gange har vi måttet kæmpe, for at landet ikke skulle blive udslettet.

Siden 1948 har Danmark deltaget i fredsbevarende operationer og militære konflikter i udlandet. I alt har over 60.000 danske soldater været udsendt.

Klokken to om natten den 29. juni 1864 glider en sværm af prøjsiske landgangsbåde ud på det spejlblanke sund med kurs mod Als, hvor den danske hær befinder sig. Da de er halvvejs, opdager danskerne dem. Det afgørende slag kan begynde.

Krigen 1864 sluttede nemlig ikke med blodbadet ved Dybbøl den 18. april. Så langt fra. For danskerne gik det efter Dybbøl fra slemt til langt værre. Efter heftige kampe på Als den 29. juni måtte den danske hær evakuere øen og forskanse sig på Fyn. I København udbrød panik. Ville Danmark gå under?

Det var tæt på. Tom Buk-Swienty har med Dommedag Als, som med Slagtebænk Dybbøl, skabt en stor dokumentarisk fortælling om krig og fred, der på dansk side starter med fatal selvovervurdering og ender i et morads af tab og smerte.

Den komplette biografi om Julius Cæsar, der på bare 30 år gik fra at være aldeles ukendt til at blive en af Roms mest indflydelsesrige personer med magt til at omstyrte den romerske republik. Da han i 44 f.Kr. blev myrdet af oprørte senatorer, herskede han over det mægtige romerske imperium. Cæsar var en af de dygtigste generaler, verden har kendt. Han var en karismatisk leder, charmør og en dygtig politiker. Den intense og dramatiske historie om ham har fascineret generation efter generation.

Det krigeriske folk, danskerne! Hvem skulle tro det? Danmark har dog været involveret – med mere eller mindre heldigt udfald – i mange krige siden ’Gorm den Gamles tid’.
Det er ingen hemmelighed, at Danmark tidligere har haft en del områder under sit herredømme – tænk bare på Skåne, Halland og Blekinge og Slesvig-Holsten. I denne bog kan du læse om, hvordan Danmark erobrede disse besiddelser og tabte dem igen.
Bogen samler alle drabelige slag og skæbnestunder i landets historie, og giver kort og godt oversigt over krigene, hvornår de udspillede sig, hvor længe de varede, hvem der var regent på det pågældende tidspunkt, hvad man vandt og tabte, og sætter det hele i et historisk perspektiv.
Den danske krigshistorie er ikke en skammelig fortælling om ydmygelser og tab, men en spændende og stolt beretning om vort gamle kongeriges sejre og nederlag gennem mere end 1000 år.
Lars Bugges "Kort og godt om danske krige" udkom første gang i 2000 og giver således et historisk overblik over de danske krige fra vikingernes hærgen og frem til 2. Verdenskrig. Lars Bugge (f. 1969) er uddannet cand.merc.jur. fra Aarhus Universitet. Efter studiet begyndte han at skrive bøger – primært inden for interesseområderne historie, myter og konspirationsteorier, men også undervisningsmateriale og bøger om stress og børneopdragelse.

TAG MED SIGURD BARRETT FRA ISTIDEN TIL FREMTIDEN
Fra fortid til Facebook. Dette er din, min og vores danmarkshistorie fortalt på ægte Sigurd’sk.
Hvad spiste NEANDERTALERNE? Hvordan så VIKINGERNE ud? Hvor kommer DANNEBROG fra? Hvem var KONGER, og hvem var HELTINDER, da Danmark blev skabt? Hvornår var det GULDALDER? Hvad er en GULLASCHBARON? Hvordan ser en VÆLTEPETER ud? Er JITTERBUG noget, man kan danse, og hvordan ser FREMTIDEN ud for det land, vi kender som Danmark?
I denne historie kan du blive klogere på: KRIGEN I 1864 i en historie om en meget berømt krig

Den tyske ubådskaptajn Günther Prien lister sin ubåd ind i den britiske flådehavn Scapa Flow og sænker slagskibet ’Royal Oak’. Modige norske sabotører forpurrer Hitlers planer om at bygge en atombombe ved et nålestiksangreb på tungtvandsanlægget i Rjukan. Og britiske kommandostyrker ødelægger den enorme tørdok i St. Nazaire ved noget, der bedst kan karakteriseres som et selvmordsangreb.

"Dristige missioner fra 2. verdenskrig" er en samling dramatiske beretninger om overraskende, fantasifulde og til tider ligefrem dumdristige episoder, der på afgørende vis formede verdenskrigens gang. Fælles for de ti missioner er, at de kun lykkedes, fordi modige mænd på kreativ vis udnyttede teknologi og taktik til det yderste. Rasmus Dahlberg (f. 1977) er cand.mag. i historie fra Syddansk Universitet og forfatter, historiker og adm. Direktør i Det Historiske Hus. Rasmus Dahlberg er særligt interesseret i historieteori og teknologi- og videnskabshistorie og har skrevet flere bøger om historie.

DEN SPANSKE BORGERKRIG fortæller om det splittede spanske samfund op til krigen; om omverdenens indblanding samt naturligvis om krigens forløb med de største slag og fronter, Francos gradvise totale magtovertagelse, De Internationale Brigaders rolle og meget mere.

Nogle gange skal der ikke mere end et enkelt slag med en sommerfuglevinge til at slå historien ud af kurs. I ti historiske essays viser historikeren Rasmus Dahlberg, hvordan selv meget små årsager kan få meget store virkninger.

Rasmus Dahlberg og Esben Mønster-Kjær er historikere og sammen med Jon Bloch Skipper grundlæggere af Det Historiske Hus i Odense. Af deres tidligere udgivelser kan nævnes "Feltherrer – fra Alexander den Store til Norman Schwarzkopf" og "Den menneskelige faktor".

"Rasmus Dahlberg skriver godt og klart… der er ingen tvivl om, at den kontrafaktiske synsvinkel kan berige historieskrivningen." – Bo Bjørnvig, Weekendavisen



"Som læser behøver man ikke holde sig tilbage – eller tøve. Der er guf nok… De to historikere kan deres stof." – Holger Rupert, B.T.



"…velskrevne og velresearchede historiefortællinger… et fortrinligt eksempel på kvalificeret historieskrivning…" Gerhardt Eriksen, Jyllandsposten