Søgeresultater: 7

"Mit første ophold i Israel var en oplevelse. Det er det for alle der besøger landet. For mig var den ikke blot intens men rystende. Jeg kom med forkerte forudsætninger. Med redskaber der ikke duede til formålet. Oplevelsen måtte gentages. Jeg vendte tilbage. Det blev netop på den tid da selvmordsbomberne eksploderede."

Forfatter Hans Lyngby Jepsen er rejst tilbage til Jerusalem for endnu engang at opleve en by, hvis historie er mere dramatisk end de fleste. Men rejsen bliver en rystende oplevelse, da en selvmordsbomber sprænger en bus i luften og tager 19 mennesker med sig i graven. Bogen er en undersøgelse af, hvad der får mennesker til at slå ikke blot andre men også sig selv ihjel i religionens navn.

Erindringsbog, der med udgangspunkt i fortællingen om Yom Kippur-krigen i 1973 og Pundik-familiens historie gennem fem generationer giver indsigt i, hvordan konflikterne i Mellemøsten udspiller sig på det menneskelige plan.

Israel har i mange år ført krig mod palæstinenserne med etniske udrensninger og krigsforbrydelser, bombninger af Gaza og Vestbredden osv. Den krig begyndte ikke i 1967 og ikke engang i 1948, men i begyndelsen af 1900-tallet, hvor zionisterne begyndte deres kolonisering og erobring af Palæstina. Og ‘løsningerne’ på den permanente krig, såsom Oslo-aftalen, er hidtil slået fejl.

RUDOLF VRBAS fangenskab og flugt er en af de mest uafrystelige historier fra Anden Verdenskrig. Det er én mands vidnesbyrd om den største forbrydelse nogensinde, Holocaust, men også en forbløffende fortælling om menneskets ukuelighed og mageløse vilje til at leve. Rudolf Vrba overlevede to år i dødsriget Auschwitz, inden han flygtede; ud gennem SS’ tætmaskede bevogtning, til fods i nattemørket, i skjul om dagen, indtil han efter ufattelige strabadser slap ind over grænsen til Slovakiet. Hvad han der kunne berette, chokerede en hel verden. FLUGTEN FRA AUSCHWITZ er en dramatisk førstehåndsberetning fra civilisationens nulpunkt. Det er samtidig et historisk nøgledokument, forfattet af den ene af mændene bag den såkaldte Vrba-Wetzler-rapport, der i sommeren 1944 blev smuglet ud af det nazistisk besatte Europa og for første gang gav den frie verden fuldt indblik i uhyrlighederne bag kz-lejrenes pigtråd. Rudolf Vrbas erindringer fra 1963, som nu omsider foreligger på dansk, er i denne udgivelse forsynet med en oversættelse af den oprindelige Vrba-Wetzler-rapport, som den blev dikteret af Rudolf Vrba og hans flugtmakker, Alfréd Wetzler, umiddelbart efter at de ankom til Žilina i Slovakiet i april 1944. Rapporten var en vægtig kilde i den internationale presses første gruopvækkende nyhedshistorier om massemordet i Auschwitz, og dens detaljerede oplysninger om dødstal og drabsmetoder indgik siden som bevismateriale i Nürnbergprocessen, de allieredes retsopgør med nazisterne efter Anden Verdenskrig.

BARN AF MIN TID er en erindringsbog og en dagbog fra Hitlertiden. Dens hovedtema er imidlertid ikke nazismens rædsler og grusomheder, men beretningen om en emigration der gik godt og en barndom, hvor truslerne kun usynligt var til stede. Bogen giver et livligt billede af en akademisk og musikalsk dommerfamilie i Hamborg. Alt er tryghed – indtil 1933, hvor Maria er 7 år gammel. Med ét er alt forandret: emigration til Danmark, et nyt sprog, en ny verden. Og socialt en tilværelse i økonomisk afhængighed. Men for pigen Maria betyder emigrationen også alt det spændende og nye: en ny skole, danske salmer, Siegfried og Gøngehøvdingen i én lystig blanding. Efter 9. april 1940 trækker det sammen på ny. Familien Marcus kommer efter en dramatisk men vellykket flugt til Sverige. Et ophold, som kommer til at vare to år og som i bogen beskrives detaljeret gennem faderens og den 17-årige Marias egne dagbogsoptegnelser – en ung piges dagbog om at være dansk flygtning i Sverige, nye venner, ny poesi, det første kys og hvad dermed fulgte.

BARN AF MIN TID er en bog om, hvordan det opleves at blive rykket op med rode i en tidlig alder – og mærke hvordan det er at skyde nye rødder.

En bog om kultursammenstød på godt og ondt. Om at være fremmed.

Men først og fremmest er BARN AF MIN TID et selvportræt af en ung pige, der kæmper stædigt for at finde kærligheden og meningen med livet og sig selv – det store @»J@« i passet: hvad vil det sige at være jøde?

Vil det Israel, som er truet af indre spændinger og pres fra ydre fjender, nogensinde finde fred med sig selv? Den fremtrædende israelske skribent og debattør Ari Shavit søger svaret.

Snyder er kendt for at bruge sin store viden og indsigt til at se på kendte temaer med nye øjne. Det gør han også i Sort jord, hvor Holocaust bruges som udgangspunkt for at tolke de farer, som verden står overfor i dag.