Søgeresultater: 12

Tyskernes aktion mod de danske jøder og redningen af de omkring 7000 jøder til Sverige er et af besættelsestidens store temaer, fordi begivenheden på baggrund af den europæiske holocausts mørke fremstår som et mirakel.

I e-bogen, som bygger på forskning, besvares spørgsmål som:
Hvorfor hjalp danskerne jøderne til flugt?
Vidste de ikke, hvor farligt, det var?
Eller var det ikke så farligt endda?
Hvor meget betalte jøderne for danskernes hjælp?

E-bogen er forsynet med noter og registre.

Historisk set har jødedom og kristendom haft et konfliktfyldt forhold til hinanden. Biskop over Københavns Stift (1934-1960) Hans Fuglsang-Damgaard (1890-1979) skulle blive afgørende for en ny forbrødring mellem de to kirkesamfund efter Anden Verdenskrig.

Året er 1943. Tyske soldater marcherer i Danmarks gader, og seksårige Johna oplever for første gang, at hun er forkert. Hun er forkert, fordi hendes mor er jøde. Hun er forkert, fordi hun mangler sin venstre hånd. Og hun er forkert, fordi hun viser frygt og stiller for mange spørgsmål. Snart hober hemmelighederne sig op, og Johna får svært ved at holde styr på, hvad sandheden er – og hvem hun er. Alt dette misterdog sin betydning, da hun må flygte for sit liv, skjule sig i bunden af en fiskerbåd og forlade sit land. Den røde paraply er en sand historie skrevet af en usædvanlig kvinde. Efter krigen flyttede familien til USA, hvor Johna mange år senere forfattede sine erindringer i The Red Umbrella. Bogen har rørt og engageret sine engelsksprogede læsere, som blandt andet har sammenlignet Johnas historie med Anne Franks. Nu kan bogen for første gang læses på dansk.

Redningen af de 7000 danske jøder i oktober 1943 er en enestående begivenhed i Holocausts tragiske historie. I "I Hitler-Tysklands skygge" giver otte besættelseshistorikere et omfattende og mangesidigt udsnit af den nyeste forskning om de danske myndigheder og jødernes situation i Danmark i årene op til og under redningsaktionen. Oktober 1943 er et lyst i mørket, men der lægges ikke skjul på, at også Danmark havde sin snert af antisemitisme og hårdhændet flygtningepolitik. Hans Sode-Madsen (f. 1942) var som cand.mag. i historie seniorforsker ved Rigsarkivet. Foruden flere bidrag om de danske jøder i Theresienstadt har han bl.a. skrevet artikler til Gads to besættelsestidsleksika, "Dansk besættelsestid 1940-1945" (2002) og "Hvem var hvem 1940-1945" (2005). For Folketingets Magtudredning bidrog han 2002 med "Farlig ungdom. Samfundet, ungdommen og Ungdomskommissionen 1945-70".

Da nazisterne i 1943 indledte forfølgelsen af jøder i Danmark, flygtede hovedparten af de danske jøder til Sverige. For nylig er det kommet frem, at en del af dem, måtte efterlade deres børn i Danmark. Disse børn kaldes i dag 'de gemte børn'. I denne bog fortæller 11 af disse børn, hvordan det at være et 'gemt barn' har præget resten af deres liv.

Kort før Anden Verdenskrig brød ud i 1939, lagde Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed sammen med Danske Kvinders Nationalråd pres på regeringen for at få unge jøder fra Tyskland og Mellemeuropa til Danmark og Sverige. Her skulle de få sig en landbrugsuddannelse, så de kunne hjælpe med til at opbygge den kommende stat Israel.

Da Tyskland besatte Danmark i 1940, risikerede den menneskekærlige og noble ordning at ende med død og lidelse for de jøder, man havde forsøgt at hjælpe. I 1943 satte nazisterne jagten ind på alle jøder i Danmark. Anders Enevig fortæller her historien om de unge jøders ankomst og modtagelse i Danmark i slutningen af 1930‘erne og deres flugt i 1943, der i mange tilfælde var livsfarlig for både flygtningen selv og de modige danskere, der hjalp dem med at komme sikkert til Sverige og England.

Vi følger særligt tre drenge, der følges til Danmark, men hvis skæbner bliver vidt forskellige, da hele projektet kører af sporet. Anders Enevig (f. 1923-2013) var en dansk forfatter, historiker og modstandsmand. Han er særligt kendt for sine realistiske og hjertevarme skildringer af gøglere, cirkusartister, sigøjnere, sprittere og andre subsistensløse, som han blandt andet mødte som politibetjent på Nørrebro. Anders Enevig var desuden en af drivkræfterne bag kampen for bevaring af Cirkusbygningen, som efter årevis af utrætteligt arbejde blev renoveret i 1983 og fredet i 1988.

Det kan ikke ske i Danmark er Herbert Pundiks stærke og usentimentale erindringer om flugten til Sverige i efteråret 1943, hvor jøderne i Danmark skulle fanges og sendes ud af landet efter ordre fra den tyske besættelsesmagt. Bogen indeholder desuden en lang række øjenvidneskildringer fra samtiden: Fra fiskeren, der drog ud på farefuld færd til folk, der husede jøder på flugt til “pigen med den røde alpehue”, der i nattens mulm og mørke hjalp med at udskibe flygtninge fra havne langs den nordsjællandske kyst. Bogen er forsynet med et forord af Anne Lise Marstrand-Jørgensen, der beskriver, at der også i dag er mennesker på flugt, der har brug for empati, hjælp og medmenneskelighed. "Jeg husker det sidste glimt, jeg så af kysten, inden vi blev gennet under dæk. På stranden, i morgendæmringen, lå ægteparret Nicolaisen og fiskerens kone på knæ. Deres foldede hænder var strakt mod himen. Jeg husker, at jeg så på mit ur, da motoren satte i gang. 37 minutter efter passerede vi grænsen til det svenske søterritorium. En svensk patruljebåd prajede os, og vi fik lov til at komme op på dæk. "Välkomna", råbte de svenske matroser."

Da jødeaktionen gik i gang natten mellem 1. og 2. oktober 1943, slap godt 7000 danske jøder væk til Sverige – men 470 blev taget hjemme eller under flugt og deporteret til Theresienstadt. Det er dem, der er i fokus hos Silvia Goldbaum Tarabini. Danske jøders liv og død i Theresienstadt er fortællingen om deres oplevelse af jødeaktionen, deres tilfangetagelse og deportation og det daglige liv under 18 måneders fangenskab i Theresienstadt, indtil de overlevende blev hentet af de hvide busser tre uger før krigens afslutning.  

Bogen er ”mikrohistorie”, det er fangernes perspektiv, der her foldes ud og sættes ind i en kontekst af forfatteren – og det er en fortælling med det ganske væsentlige perspektiv, at i dag kender vi slutningen, det gjorde de ikke dengang. Med til historien hører også, at det jødiske samfund var en sammensat størrelse, og at det sociale tilhørsforhold fik betydning både under fangenskabet og for den erindring, enkeltpersoner senere havde om livet i ghettoen.

Silvia Goldbaum Tarabini bygger sin bog på et enormt materiale og i vidt omfang nyt stof – herunder hendes mere end 30 interviews med overlevende, dagbøger, vidnesbyrd, breve, spørgeskemaer udfyldt efter hjemkomsten, senere beretninger osv.

Jødernes vellykkede flugt i oktober 1943 er en enestående begivenhed – denne bog handler om dem, der hidtil har manglet i den fortælling.

Med sin fars historie som omdrejningspunkt fortæller Bent Blüdnikow om de danske jøders redning i 1943.

AT FORSTÅ ER IKKE AT TILGIVE handler om at blive deporteret som 15-årig til Theresienstadt og slutter med refleksioner om det umulige i at tilgive, om tro og det svære, men nødvendige arbejde i dagligt at konfrontere sine dæmoner ved at fortælle og tale om de grusomme oplevelser. Bogen føjer et vigtigt kapitel til erindringslitteraturen fra Anden Verdenskrig ved at fokusere på kunsten at overleve et krigstraume.

I oktober 1943 lykkedes det langt hovedparten af de danske jøder at flygte til Sverige. Hvordan gik det til, og hvorfor valgte langt de fleste danskere at hjælpe deres landsmænd på flugt? Siden besættelsen har myterne floreret om de dramatiske begivenheder, damere end syv tusinde mennesker desperat flygtede fra nazisternes forfølgelse.

Kort efter besættelsestiden blev Hitlers rigsbefuldmægtige i Danmark, Werner Best, dømt til døden på basis af et telegram til Hitler, der foreslog "løsningen af jødespørgsmålet i Danmark". Denne "løsning" blev sat i gang den 1. oktober 1943, men i modsætning til de uhyrligheder, nazisterne begik i andre besatte lande, stod den danske befolkning sammen og hjalp på heroisk vis langt de fleste danske jøder i sikkerhed i Sverige.

Finn Abrahamowitz fortæller nu, 60 år senere, historien, om hvordan det lykkedes ham og hans forældre at slippe over sundet til Sverige og om de ganske almindelige danskere, der risikerede deres eget liv for at hjælpe jøderne med at undslippe døden i kz-lejrene. Mindet om denne heltemodige gerning er samtidig et minde om de seks millioner europæiske jøder, der ikke blev reddet i tide, og de mange mennesker, der også i dag er på flugt verden over. Finn Abrahamowitz (f. 1939) er tidligere højskolelærer og –forstander og har endvidere skrevet en lang række romaner, biografier og fagbøger om psykologi.