Søgeresultater: 20

"DET FULDENDTE BEDRAG

De danske jøder og Theresienstadt 1940-45

Dette er historien om de danske jøder, der ikke nåede over til friheden i Sverige, men i stedet kom til at tilbringe 18 måneder i KZ-lejren og "mønsterghettoen" Theresienstadt. Det er ikke nogen særlig kendt historie, slet ikke i udlandet, hvor ‘oktober 1943‘ er synonym med redningen fra Holocaust af 7.000 jøder. Når der i titlen anvendes udtrykket bedrag, hentydes der herved til, at alle involverede i begivenhedsforløbet: den tyske besættelsesmagt, det danske politiske system, den danske befolkning, herunder de danske jøder, indgik i et historisk drama med lige dele bedrag og selvbedrag."

"Theresienstadt – og de danske jøder 1940-45" fortæller om et mørkt kapitel af den danske besættelseshistorie, som er blevet forsøgt tiet ihjel. Det er historien om de danske jøder, der ikke blev reddet til Sverige, men i stedet tilbragte krigen i Theresienstadt, hvor de ufrivilligt blev brugt til at overbevise de rigtige mennesker om, at jøderne bestemt ikke havde noget at klage over. Hans Sode-Madsen (f. 1942) var som cand.mag. i historie seniorforsker ved Rigsarkivet. Foruden flere bidrag om de danske jøder i Theresienstadt har han bl.a. skrevet artikler til Gads to besættelsestidsleksika, "Dansk besættelsestid 1940-1945" (2002) og "Hvem var hvem 1940-1945" (2005). For Folketingets Magtudredning bidrog han 2002 med "Farlig ungdom. Samfundet, ungdommen og Ungdomskommissionen 1945-70".

Kort efter besættelsestiden blev Hitlers rigsbefuldmægtige i Danmark, Werner Best, dømt til døden på basis af et telegram til Hitler, der foreslog "løsningen af jødespørgsmålet i Danmark". Denne "løsning" blev sat i gang den 1. oktober 1943, men i modsætning til de uhyrligheder, nazisterne begik i andre besatte lande, stod den danske befolkning sammen og hjalp på heroisk vis langt de fleste danske jøder i sikkerhed i Sverige.

Finn Abrahamowitz fortæller nu, 60 år senere, historien, om hvordan det lykkedes ham og hans forældre at slippe over sundet til Sverige og om de ganske almindelige danskere, der risikerede deres eget liv for at hjælpe jøderne med at undslippe døden i kz-lejrene. Mindet om denne heltemodige gerning er samtidig et minde om de seks millioner europæiske jøder, der ikke blev reddet i tide, og de mange mennesker, der også i dag er på flugt verden over. Finn Abrahamowitz (f. 1939) er tidligere højskolelærer og –forstander og har endvidere skrevet en lang række romaner, biografier og fagbøger om psykologi.

Søndag den 24. juli 1960 hoppede Jan Rocek sammen med sin kone, svigermor og to små drenge over rælingen på den østtyske færge "Seebad Ahlbeck" og ned i vandet i Gedser Havn, hvorfra de blev reddet i land. Dagen efter gjorde familiens gode venner dem kunststykket efter og sluttede årtiers undertrykkelse af to jødiske familier i Østeuropa.

AFHOPPERNE er den utrolige historie om at overleve nazisternes uhyrligheder i udryddelseslejren i Auschwitz, blive fanget på Jerntæppet i Prag og til sidst undslippe kommunismen via Danmark. Her kom de to familier kun i land, fordi heltemodige danskere forhindrede det østtyske mandsskab i at stoppe familiernes flugt. Senere kunne de immigrere til USA med hjælp fra den berømte danske videnskabsmand Niels Bohr, der kastede sig ind i deres sag.

AFHOPPERNE er en storslået fortælling om at gennemleve totalitære regimer, se det meste af sin familie blive udslettet og selv søge friheden med en dristig og hårrejsende flugt fra Prag og op gennem Østtyskland. Bogen er blevet til gennem interviews med hovedpersonerne dengang - bl.a. Jan Rocek, der stadig lever - og et omfangsrigt arkivarbejde i Danmark, USA, Tyskland og flere østeuropæiske lande.

Tyskernes aktion mod de danske jøder og redningen af de omkring 7000 jøder til Sverige er et af besættelsestidens store temaer, fordi begivenheden på baggrund af den europæiske holocausts mørke fremstår som et mirakel.

I e-bogen, som bygger på forskning, besvares spørgsmål som:
Hvorfor hjalp danskerne jøderne til flugt?
Vidste de ikke, hvor farligt, det var?
Eller var det ikke så farligt endda?
Hvor meget betalte jøderne for danskernes hjælp?

E-bogen er forsynet med noter og registre.

Historisk set har jødedom og kristendom haft et konfliktfyldt forhold til hinanden. Biskop over Københavns Stift (1934-1960) Hans Fuglsang-Damgaard (1890-1979) skulle blive afgørende for en ny forbrødring mellem de to kirkesamfund efter Anden Verdenskrig.

Det kan ikke ske i Danmark er Herbert Pundiks stærke og usentimentale erindringer om flugten til Sverige i efteråret 1943, hvor jøderne i Danmark skulle fanges og sendes ud af landet efter ordre fra den tyske besættelsesmagt. Bogen indeholder desuden en lang række øjenvidneskildringer fra samtiden: Fra fiskeren, der drog ud på farefuld færd til folk, der husede jøder på flugt til “pigen med den røde alpehue”, der i nattens mulm og mørke hjalp med at udskibe flygtninge fra havne langs den nordsjællandske kyst. Bogen er forsynet med et forord af Anne Lise Marstrand-Jørgensen, der beskriver, at der også i dag er mennesker på flugt, der har brug for empati, hjælp og medmenneskelighed. "Jeg husker det sidste glimt, jeg så af kysten, inden vi blev gennet under dæk. På stranden, i morgendæmringen, lå ægteparret Nicolaisen og fiskerens kone på knæ. Deres foldede hænder var strakt mod himen. Jeg husker, at jeg så på mit ur, da motoren satte i gang. 37 minutter efter passerede vi grænsen til det svenske søterritorium. En svensk patruljebåd prajede os, og vi fik lov til at komme op på dæk. "Välkomna", råbte de svenske matroser."

Med sin fars historie som omdrejningspunkt fortæller Bent Blüdnikow om de danske jøders redning i 1943.

BARN AF MIN TID er en erindringsbog og en dagbog fra Hitlertiden. Dens hovedtema er imidlertid ikke nazismens rædsler og grusomheder, men beretningen om en emigration der gik godt og en barndom, hvor truslerne kun usynligt var til stede. Bogen giver et livligt billede af en akademisk og musikalsk dommerfamilie i Hamborg. Alt er tryghed – indtil 1933, hvor Maria er 7 år gammel. Med ét er alt forandret: emigration til Danmark, et nyt sprog, en ny verden. Og socialt en tilværelse i økonomisk afhængighed. Men for pigen Maria betyder emigrationen også alt det spændende og nye: en ny skole, danske salmer, Siegfried og Gøngehøvdingen i én lystig blanding. Efter 9. april 1940 trækker det sammen på ny. Familien Marcus kommer efter en dramatisk men vellykket flugt til Sverige. Et ophold, som kommer til at vare to år og som i bogen beskrives detaljeret gennem faderens og den 17-årige Marias egne dagbogsoptegnelser – en ung piges dagbog om at være dansk flygtning i Sverige, nye venner, ny poesi, det første kys og hvad dermed fulgte.

BARN AF MIN TID er en bog om, hvordan det opleves at blive rykket op med rode i en tidlig alder – og mærke hvordan det er at skyde nye rødder.

En bog om kultursammenstød på godt og ondt. Om at være fremmed.

Men først og fremmest er BARN AF MIN TID et selvportræt af en ung pige, der kæmper stædigt for at finde kærligheden og meningen med livet og sig selv – det store @»J@« i passet: hvad vil det sige at være jøde?

Året er 1943. Tyske soldater marcherer i Danmarks gader, og seksårige Johna oplever for første gang, at hun er forkert. Hun er forkert, fordi hendes mor er jøde. Hun er forkert, fordi hun mangler sin venstre hånd. Og hun er forkert, fordi hun viser frygt og stiller for mange spørgsmål. Snart hober hemmelighederne sig op, og Johna får svært ved at holde styr på, hvad sandheden er – og hvem hun er. Alt dette misterdog sin betydning, da hun må flygte for sit liv, skjule sig i bunden af en fiskerbåd og forlade sit land. Den røde paraply er en sand historie skrevet af en usædvanlig kvinde. Efter krigen flyttede familien til USA, hvor Johna mange år senere forfattede sine erindringer i The Red Umbrella. Bogen har rørt og engageret sine engelsksprogede læsere, som blandt andet har sammenlignet Johnas historie med Anne Franks. Nu kan bogen for første gang læses på dansk.

Redningen af de 7000 danske jøder i oktober 1943 er en enestående begivenhed i Holocausts tragiske historie. I "I Hitler-Tysklands skygge" giver otte besættelseshistorikere et omfattende og mangesidigt udsnit af den nyeste forskning om de danske myndigheder og jødernes situation i Danmark i årene op til og under redningsaktionen. Oktober 1943 er et lyst i mørket, men der lægges ikke skjul på, at også Danmark havde sin snert af antisemitisme og hårdhændet flygtningepolitik. Hans Sode-Madsen (f. 1942) var som cand.mag. i historie seniorforsker ved Rigsarkivet. Foruden flere bidrag om de danske jøder i Theresienstadt har han bl.a. skrevet artikler til Gads to besættelsestidsleksika, "Dansk besættelsestid 1940-1945" (2002) og "Hvem var hvem 1940-1945" (2005). For Folketingets Magtudredning bidrog han 2002 med "Farlig ungdom. Samfundet, ungdommen og Ungdomskommissionen 1945-70".

Kort før Anden Verdenskrig brød ud i 1939, lagde Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed sammen med Danske Kvinders Nationalråd pres på regeringen for at få unge jøder fra Tyskland og Mellemeuropa til Danmark og Sverige. Her skulle de få sig en landbrugsuddannelse, så de kunne hjælpe med til at opbygge den kommende stat Israel.

Da Tyskland besatte Danmark i 1940, risikerede den menneskekærlige og noble ordning at ende med død og lidelse for de jøder, man havde forsøgt at hjælpe. I 1943 satte nazisterne jagten ind på alle jøder i Danmark. Anders Enevig fortæller her historien om de unge jøders ankomst og modtagelse i Danmark i slutningen af 1930‘erne og deres flugt i 1943, der i mange tilfælde var livsfarlig for både flygtningen selv og de modige danskere, der hjalp dem med at komme sikkert til Sverige og England.

Vi følger særligt tre drenge, der følges til Danmark, men hvis skæbner bliver vidt forskellige, da hele projektet kører af sporet. Anders Enevig (f. 1923-2013) var en dansk forfatter, historiker og modstandsmand. Han er særligt kendt for sine realistiske og hjertevarme skildringer af gøglere, cirkusartister, sigøjnere, sprittere og andre subsistensløse, som han blandt andet mødte som politibetjent på Nørrebro. Anders Enevig var desuden en af drivkræfterne bag kampen for bevaring af Cirkusbygningen, som efter årevis af utrætteligt arbejde blev renoveret i 1983 og fredet i 1988.

Da nazisterne i 1943 indledte forfølgelsen af jøder i Danmark, flygtede hovedparten af de danske jøder til Sverige. For nylig er det kommet frem, at en del af dem, måtte efterlade deres børn i Danmark. Disse børn kaldes i dag 'de gemte børn'. I denne bog fortæller 11 af disse børn, hvordan det at være et 'gemt barn' har præget resten af deres liv.