Søgeresultater: 24

Vinter i Prag er den verdenskendte, tjekkiskfødte politiker Madeleine Albrights stærkt personlige historie om sin egen og sin families skæbne under og efter 2. Verdenskrigs grusomheder. Det er historien om en barndom i skyggen af jødeudryddelser, kommunismens fremmarch og Den Kolde Krigs begyndelse.

Rystende portrætter af de almindelige mennesker som udførte nazisternes mord. Denne bog præsenterer læserne for et katalog af udvalgte nazistiske gerningsmænd og kvinder, der deltog i mordet på regimets sindslidende og handikappede og på de europæiske jøder i de tre udryddelseslejre Belzec, Sobibor og Treblinka fra 1940-43. I denne periode ledede ’T4’ i Berlin ’eutanasi’-aktionen og ’Aktion Reinhardt’ indtil organisationens officielle ophør som ’mordcentral’ i 1943. Anders Otte Stensager gør detaljeret rede for nazisternes morderiske organisation. Hvordan var den indrettet? Hvilke opgaver skulde udføres? Men han sætter samtidig ansigt på de mennesker, som havde mord som deres daglige arbejde. Hvem var de, og hvad var deres baggrund?

Få kvinder har fortalt om overlevelse i nazisternes kz-lejre. Med VIDNER FRA HOLOCAUST står 10 jødiske kvinder frem og fortæller om de grusomheder, de blev udsat for under folkemordet.

Franz Stangl, født i Østrig i 1908, var en af de mest eftersøgte krigsforbrydere fra Anden Verdenskrig. Han startede i kriminalpolitiet i Linz, var involveret i nazisternes eutanasiprogram med drab på sindslidende og blev derefter lejrkommandant for to af de mest berygtede udryddelseslejre, Sobibor og Treblinka i Polen. Efter tyskernes kapitulation flygtede han til Brasilien, men blev mange år senere fundet og retsforfulgt i Vesttyskland. I 1970 blev han dømt for medvirken til mord på mindst 400.000 mennesker. Ved siden af beretningen om Stangls liv og karriere giver bogen en detaljeret beskrivelse af eutanasiprogrammet og af gennemførelsen af jødeudryddelserne i Polen under Aktion Reinhardt. Samtidig præsenteres læseren for en række af de gerningsmænd og -kvinder, som sammen med Stangl deltog i ”medlidenhedsdrabene” og derefter medvirkede til gennemførelsen af “Die Endlösung”. Endelig gives et indblik i nazisternes flugtruter ud af Europa og de diplomatiske forviklinger, der førte til Stangls udlevering og dom. Bogen er den første samlede biografiske skildring, der er skrevet om Gestapomanden og familiefaderen Franz Stangl. Den baserer sig på forfatterens gennemgang af et særdeles omfangsrigt og ikke tidligere offentliggjort historisk kildemateriale fra en lang række udenlandske arkiver, herunder vidneudsagn fra overlevende og medgerningsmænd.

I udryddelseslejrene Belzec, Sobibor og Treblinkai Polen blev der i årene 1942-43 dræbt ikke færre end 1,7 mio. jøder. Hvad færre nok ved er, at nazisternes såkaldte eutanasi-program udgjorde en prolog til massemordet. Mordprogrammet, som blev administreret fra Berlin, havde udelukkende til hensigt at dræbe sindslidende og handikappede i seks udvalgte mordanstalter eller ”eutanasicentre.” Hovedparten af de ansvarlige kom til at udgøre kernen i det faste mandskab i Belzec, Sobibor og Treblinka under ”Aktion Reinhardt”, som var kodenavnet for den tyske plan om at udrydde alle Polens jøder i Generalguvernementet. En af de mest berygtede fra Aktion Reinhardt var kriminalkommissæren fra Stuttgart Christian Wirth (1885-1944) — af mandskabet også kaldet Christian den Grusomme. Bogen er den første samlede biografi, der hidtil er skrevet om Wirth. Samtidig afslører bogen flere hidtil ukendte danske vinkler på historien. Flere danskere med sindslidelser blev således dræbt i de seks mordanstalter, og en SS-mand med dansk familiebaggrund deltog i udryddelsen af jøderne i Sobibor.

Snyder er kendt for at bruge sin store viden og indsigt til at se på kendte temaer med nye øjne. Det gør han også i Sort jord, hvor Holocaust bruges som udgangspunkt for at tolke de farer, som verden står overfor i dag.

Renia Spiegel er den polske Anne Frank. Gennem hendes dagbog bliver en historisk periode, der ikke må glemmes, vakt til live igen.

Da jødeaktionen gik i gang natten mellem 1. og 2. oktober 1943, slap godt 7000 danske jøder væk til Sverige – men 470 blev taget hjemme eller under flugt og deporteret til Theresienstadt. Det er dem, der er i fokus hos Silvia Goldbaum Tarabini. Danske jøders liv og død i Theresienstadt er fortællingen om deres oplevelse af jødeaktionen, deres tilfangetagelse og deportation og det daglige liv under 18 måneders fangenskab i Theresienstadt, indtil de overlevende blev hentet af de hvide busser tre uger før krigens afslutning.  

Bogen er ”mikrohistorie”, det er fangernes perspektiv, der her foldes ud og sættes ind i en kontekst af forfatteren – og det er en fortælling med det ganske væsentlige perspektiv, at i dag kender vi slutningen, det gjorde de ikke dengang. Med til historien hører også, at det jødiske samfund var en sammensat størrelse, og at det sociale tilhørsforhold fik betydning både under fangenskabet og for den erindring, enkeltpersoner senere havde om livet i ghettoen.

Silvia Goldbaum Tarabini bygger sin bog på et enormt materiale og i vidt omfang nyt stof – herunder hendes mere end 30 interviews med overlevende, dagbøger, vidnesbyrd, breve, spørgeskemaer udfyldt efter hjemkomsten, senere beretninger osv.

Jødernes vellykkede flugt i oktober 1943 er en enestående begivenhed – denne bog handler om dem, der hidtil har manglet i den fortælling.