Søgeresultater: 13

I 1360‘erne regeres Danmark af Valdemar Atterdag. Landet plages af optøjer og vold. Den 14-årige adelssøn Jóns forældre bliver brutalt myrdet, og Jóns eget liv er pludselig i fare. Hans onkel, en betroet, men fattig ridder, tager sig af ham, og sammen med onklens trofaste væbner bliver de vidner til et blodigt kapitel i danmarkshistorien. Ole Lauring (f. 1939) er en dansk forfatter, der har skrevet flere børnebøger. Ole Lauring skriver hovedsageligt historiske romaner for børn og unge og står blandt andet bag "Kajsa Keinil fra Lapland" og "Dronningens ridedreng".

1807 er året, hvor København bliver belejret af englænderne, som bombarderer og raner flåden. Det sker imidlertid ikke uden dansk modstand, og denne lille bog fra 2007 beskriver de danske hærstyrkers ulige kamp i København og på Sjælland.

Forfatteren er generalløjtnant Kjeld Hillingsø, tidligere chef for Den Nordlige Del af NATO og chef for Forsvarets Operative Styrker.

De to Karl Gustav-krige, 1657-58 og 1658-60, indledtes af hhv. den danske konge Frederik III og den svenske konge Karl X Gustav, som ikke havde meget at lade hinanden høre, hvad angår hovmod og opportunisme. Men stormagterne så med fra sidelinjen, og da de var enige om, at et enkelt lands beherskelse af Øresund ville stille sig hindrende i vejen for handel i det lukrative Østersøområde, greb de ind - lidt til fordel for Danmark, men mest til landets decimering.

Bogen beskriver taktik og forløb set fra den militærhistoriske vinkel med fokus på de drabelige slag i København og ved Nyborg, så læseren er med i kampene fra bastion til voldgrav, fra vandløb til bakketop. Forfatteren er generalløjtnant Kjeld Hillingsø, tidligere chef for Den Nordlige Del af NATO og chef for Forsvarets Operative Styrker. Bogen udkom oprindeligt i 2009.

Fjender. Sådan var forholdet mellem danskere og svenskere efter en rask lille krig i sommeren 1657. Krigen udviklede sig i 1658 til en katastrofe, der reducerede det danske rige til en svensk lydstat. En panikfred fulgte inden en toårig belejring af hovedstaden, hvor kampgejst afløste modløshed. Udenlandske tropper og flåder afgjorde kampene, og den politiske ligevægt i Norden blev genoprettet. Men kong Frederik 3. høstede den helt store gevinst, da han i 1660 kuppede sig til enevælde. Og selv om svenskerne og danskerne ikke længere ligger i blodig krig, har Svenskekrigene sat sig dybe spor i rivaliseringer og københavneri. Sebastian Olden-Jørgensen, lektor på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet, skildrer nogle af de mest skæbnesvangre krige, Danmark har oplevet – og følger både historien og myterne til dørs.

Trediveårskrigen er en af de værste katastrofer i Europas historie. En ufattelig brutal krig som lagde store dele af kontinentet øde og forandrede Europa for altid. Det begyndte som en religiøs konflikt mellem den katolske kejser af Det tysk-romerske rige og hans undersåtter i det protestantiske fyrstendømme Böhmen, men udviklede sig snart til en krig om den europæiske magtbalance, hvor også besiddelser i Amerika, Afrika og Asien blev bragt ind i konflikten. Krigen endte ved forhandlingsbordet i 1648. Freden i Westfalen regulererede religiøse, statsretslige og territorielle spørgsmål, og betragtes som starten på det moderne Europa med suveræne småstater. I Dick Harrisons stort anlagte og velskrevne Trediveårskrigen fortælles krigens historie ved hjælp af et rigt kildemateriale i form af blandt andet breve og dagbøger af de fodfolk, ryttere, nonner, bønder, skomagere samt konger og kardinaler, som oplevede den. Også Christian 4’s rolle i krigen bliver fyldigt beskrevet.

Tilbage til Kabul er et personligt portræt af et land i endeløs krig, og af de mennesker, der bor der og prøver at opretholde en almindelig tilværelse midt i kaos.

DR-korrespondent Philip Khokhar har de sidste ti år rejst i og rapporteret fra Afghanistan. I denne bog er vi med, når kameraet er slukket. Vi får et indblik i hverdagen i det kaotiske land og hovedstaden Kabul. Vi møder blandt andre den unge kvindeaktivist Sahar, der udfordrer patriarkatet på YouTube; vi møder en af Helmands kun 28 kvindelige politibetjente, den burkaklædte Nigara, der elsker sit land, selvom Taleban vil gøre det af med hende; og amerikanske Courtney, der tager til Afghanistan på en idealistisk mission, men ender med at miste den, hun elsker. Vi får også en indsigt i den nærmest udsigtsløse krig, fra dens begyndelse i forlængelse af 9/11 helt op til i dag, hvor USA og dets allierede har sendt deres tropper tilbage til Afghanistan.

I sommeren 1657 erklærede Danmark krig mod Sverige i håb om en hurtig sejr. Svenske styrker invaderede imidlertid Danmark fra syd. Den efterfølgende isvinter gjorde det muligt for Karl 10. Gustav at marchere over Bælterne og true København – den lukrative Øresundstold var på spil. Freden i Roskilde blev knusende for Danmark med blandt andet tabet af Skånelandene og Bornholm. Freden blev dog kort. Allerede i august 1658 invaderede svenskerne Sjælland med det mål at udslette Danmark som stat. Krigen ramte hele landet – ingen gik fri. Med soldaterne fulgte et blodigt spor af plyndring, voldtægt og ødelæggelse. Med til historien hører et farverigt persongalleri af både helte og spioner og ganske almindelige mennesker, der forsøgte at redde sig gennem stormen. Markante personligheder som Corfitz Ulfeldt og hans hustru, kongedatteren Leonora Christina, holdt sig ikke tilbage fra at indgå en landsforræderisk aftale. Snaphanerne – herunder den berømte Gøngehøvdingen – ydede tapper modstand, men havde lille militær betydning. I februar 1659 blev Stormen på København afværget, men først i maj 1660 blev Freden i København indgået efter afgørende assistance fra Danmarks allierede. Da havde krig, pest og sult raseret store dele af landet. Bornholm blev igen dansk, men Skånelandene var tabt.SVENSKEKRIGENE 1657-60 fortæller medrivende og detaljerigt om, hvordan Danmark nær var blevet en svensk provins. Krigene medførte enorme ødelæggelser og varige ændringer, og de blev en afgørende faktor ved indførelsen af enevælden, som forblev Danmarks styreform i næsten 200 år.Krigene viste også, at hverken Danmark eller Sverige kunne agere uden de europæiske stormagters indblanding. LARS CHRISTENSEN (f. 1970) er ph.d. i historie med speciale i 1600-tallets historie.

Krigens uhygge og rædsler vender hurtigt op og ned på den 14-årige Jens' liv. Alle hans forestillinger om kampens spænding, æren og modet bryder helt sammen i løbet af de dage, hvor han oplever krigen på nært hold. Han kendte kun krig fra billeder – ingen havde fortalt ham, hvordan den virkelig var.

Knud H. Thomsen (1921-1990) var en dansk bibliotekar og forfatter. Thomsen udgav fire romaner i løbet af 1950‘erne og vendte derefter først tilbage til sin forfattergerning i 1981 med romanen "Klokken i Makedonien". Herefter udgav Thomsen en halv snes humoristiske romaner. I de 23 år, hvor Knud H. Thomsen ikke udgav bøger, arbejdede han som vicestadsbibliotekar i Næstved.

Christian 4. er både kendt for sine ikoniske bygningsværker, sin smag for fester og kvinder, samt at hans mange projekter endte med at ruinere hele landet. Men vi kender også Christian 4. for de mange krige, han udkæmpede. Hans Gregersen fortæller om Kalmarkrigen, Kejserkrigen og Torstenssonkrigen, som kom til at spille en stor rolle for kongerigerne Danmark-Norges fremtid. Hans Gregersen (f. 1946) er en dansk forfatter og lærer. Han har flere gange taget orlov fra arbejdet som skolelærer i Solrød og Sæby for at researche sine bøger. Gennem tiden er det blevet til over 60 bøger om vidt forskellige emner. Hans Gregersen har både skrevet biografier, børne- og ungdomsbøger, rejsebøger samt historiebøger for børn og voksne.

Den internationale Balkanekspert Christian Axboe Nielsen opruller forløbet omkring Jugoslaviens sammenbrud og fletter begivenhederne med øjenvidneberetninger givet til den internationale krigsforbryderdomstol i Haag.

1848 blev et skelsættende år for Danmark såvel som resten af Europa. De revolutionære ideer, der rundt om på kontinentet brød ud i reelle revolutioner, var med til at fremme de liberale og nationale kræfter i Danmark, der dette år for alvor fik deres gennembrud og førte til smuldringen af den dansk-tyske helstat. Herefter begyndte folket på flere forskellige måder at rejse sig imod den etablerede samfundsorden og kræve reformer, som har betydet utroligt meget for landets efterfølgende udvikling.

"Et meget vedkommende forsøg på at bringe dansk historie ind i en europæisk sammenhæng." – Weekendavisen

"Lektor Claus Bjørn kan sin historie på fingrene. Og han fortæller historien godt. 1848 er ny og moderne derved, at den handler lige så meget om "fjenden" i hertugdømmerne som om politikerne i København." – Berlingske Tidende

"Bogen fortæller hele den komplicerede historie og sætter begivenhederne i 1848 i perspektiv. Først og fremmest ved at sammenligne begivenhederne i København og Holsten mere konsekvent end nogen har gjort det før." – Politiken Claus Bjørn (f. 1944) er uddannet mag.art. i historie og blev i 1971 ansat ved Historisk Institut ved Københavns Universitet som lektor i landbohistorie. Han har udgivet et væld af bøger om dansk landbohistorie, landboreformerne og landbrugets andelsbevægelse. Claus Bjørn har desuden været redaktør på tidsskriftet "Fortid og Nutid" og næstformand i Landbohistorisk Selskab.

I 1991 sendte Danmark efter lang tids tøven korvetten Olfert Fischer til Golfen. For var det ikke bedre med en humanitær indsats - og hørte et lille land hjemme i så stor en krig? I 2011 var Folketinget kun få timer om enstemmigt at beslutte, at Danmark skulle sende bombefly til Libyen, og vi blev et af de lande, der kastede flest bomber i det fjerne ørkenland. I mellemtiden havde Danmark deltaget i krigene på Balkan, i Afghanistan og i Irak. På 20 år var holdningen til krig forandret, så Danmark mere end andre lande bidrog til internationale militære operationer - og gerne i den hårde ende. Hvordan gik det til? Bo Lidegaard, historiker, dr.phil., tidligere topembedsmand og chefredaktør, fortæller om Danmark i krig 1991-2011.