Søgeresultater: 9

Puk Damsgård har flyttet sit skriveværksted til fronten i Mosul i Irak for at skildre krigen og dens skæbner på tæt hold. Den ni måneder lange offensiv mod terrororganisationen Islamisk Stat var den mest omfattende militæroperation i landet, siden den amerikansk-ledede invasion i 2003 – og foregik i den største by, IS nogensinde har kontrolleret. I Den sorte kat i Mosul fortæller hun en række gribende menneskehistorier fra et land, hvor borgerkrig, militser og terrorgrupper siden den amerikansk ledede invasion i 2003 og senere Irak-krigen har sat dagsordenen for millioner af irakere. De seneste år har de forsøgt at opretholde en form for hverdag under terrororganisationen Islamisk Stats kontrol. Med en nærværende og personlig stemme sætter hun ord på, hvad der sker med et land, hvor alle sjæle er til salg i en konstant overlevelseskamp. Hvor tillid bliver ædt op af korruption og krig. Men hun skildrer også de usynlige hverdagsrevolutioner og de mennesker, der søger lyset snarere end løber efter døden. Over en længere periode har Puk Damsgård opholdt sig med en gruppe irakiske soldater for at komme helt ind bag krigens facade. I bogen portrætterer hun blandt andet en ung mands rejse fra tiden efter invasionen, hvor han mistede sine venner i et selvmordsbombeangreb, til den dag han selv tager hævn over fjenden. Hun beskriver en families skæbne under IS herredømme i Mosul og en kunstners fund af en hemmelig violin mellem pistoler og militæruniformer i IS-basaren. Og så jagter hun en sort huskat i Mosuls murbrokker. Endelig tråder Puk Damsgård sin egen historie med Irak, der går langt tilbage. Hun var kun 24 år gammel, da hun i 2003 besøgte Bagdad for første gang og landede midt i en konflikt, der fik betydning for hendes ønske om at dække Mellemøsten. Den sorte kat i Mosul er en fortælling fuld af overraskelser, modsætninger – og mest af alt et vidnesbyrd om menneskets kraft.

Et historisk drama har udspillet sig i kulisserne i de seneste ti år, hvor Danmark er blevet en af USA’s nærmeste allierede.

Hvad der ikke slår dig ihjel

handler om den brutale dannelsesrejse, der begyndte i København og endte i Bagdad, hvor Louise Bokkenheuser boede i mere end to år som krigskorrespondent for den amerikanske avis Los Angeles Times. Det er en bog om familie og krig, om at se sin tilværelse gå i opløsning og om at finde grund under fødderne igen i en krigszone, hvor ødelæggelse og død er dagens orden.

En personlig beretning i 32 kapitler om TV 2-korrespondent Rasmus Tantholdt og den irakiske forretningsmand Amin Al-Ameedee. Fra 2003 til 2007 dækkede de alle store begivenheder i Irak, ikke mindst henrettelsen af Saddam Hussein. Disse år formede Rasmus Tantholdt, og i dag er han kendt som korrespondenten, der tilsyneladende uforfærdet rejser ud til krige og katastrofer over hele verden. Borgerkrigen i Syrien, ebola-katastrofen i Vestafrika, oprøret i Libyen er bare få af mange eksempler.
Men det hele begyndte i Irak i 2003, hvor Rasmus Tantholdt første gang rejste ind i et konfliktområde. Her mødte han den irakiske forretningsmand Amin Al-Ameedee, og mens landet gik fra befrielse til borgerkrig, udviklede de et venskab, som reddede dem gennem dramatiske hændelser med verdenshistorien som kulisse. De har siddet som fanger hos en milits, været under mortérangreb og har oplevet irakiske drømme og mareridt på tætteste hold. Dette er en personlig beretning om to mænd, som lagde deres liv i hinandens hænder og blev venner i fjendeland.

Den 2. august 1990 invaderede irakiske soldater på befaling af diktator Saddam Hussein oliestaten Kuwait og indlemmede landet i Irak.

Invasionen betød, at op mod 100 danskere gennem efteråret 1990 blev holdt som gidsler i både Kuwait og Iraks hovedstad Bagdad, mens deadlinen for en amerikanske-ledet krig mod Hussein nærmedes sig. Nogle valgte at blive i Kuwait - fx 39-årige Liselotte Hertz, der gik ind i undergrundsbevægelsen - mens andre drog i konvoj til Bagdad og samlede sig på et stort hotel. Det fik udenrigsministeriet til at sende en specialtrænet agent til Bagdad for at lære danskerne at flygte eller i det mindste gemme sig i ørkenen. Senere rejste tidligere statsminister Anker Jørgensen til Irak og fik 16 af gidslerne med hjem under stor mediebevågenhed.

Heldigvis besindede dikatoren sig og sendte de fleste gidsler hjem inden jul. Og til sidst var der faktisk kun et udenlandsk gidsel tilbage Irak - den danske ambassadeattache Mogens Pedersen. Ham ville irakerne ikke lade gå, og mens amerikanerne forberedte krigen, sendte Danmark påny specialisten Mads Sandau-Jensen til Bagdad. Han skulle i en hemmeligstemplet mission smugle Mogens Pedersen ud af Irak og få ham hjem til Danmark i sikkerhed. Remedierne endte med at blive en hvid stationcar, en omsyet postsæk og en lille hundehvalp ved navn Saddam.

DET SIDSTE GIDSEL er en dramatisk, hæsblæsende og sand beretning om at blive fanget på den forkete side af linjen i en international storkonflikt og finde håbet om overlevelse midt i uvisheden om, hvad fremtiden som gidsel bringer. Bogen er baseret på intensiv research i historiske kilder samt talrige interviews med de danske gidsler, heriblandt de to hovedpersoner Mads Sandau-Jensen og Mogens Pedersen.

I "Dræbt i krig" tegner Johan Kirkmand et portræt af sin søn, premierløjtnant Bjarke Olsen Kirkmand, der blev dræbt af en vejsidebombe ved al-Hartha i Irak i 2005. Han fortæller, hvordan det føltes at få den tragiske nyhed overbragt af militæret, og hvordan man som forælder forsøger at takle alle de følelser, der følger med. Samtidig retter bogen en kritik af Danmarks deltagelse i Irakkrigen uden klart FN-mandat.

Johan Kirkmand er tidligere højskolelærer og –forstander. Da hans yngste søn af fem børn blev dræbt i Irakkrigen, tog han initiativ til at gå aktivt og offentligt imod Danmarks deltagelse i krigen og den følgende militære indsats i landet.

Irak blev i 2003 besat af en USA-ledet koalition, som også Danmark var en del af. Saddam Hussein, som man mente lå inde med masseødelæggelsesvåben, blev fjernet, og dermed var krigen for så vidt vundet, men bagefter skulle landet genopbygges, demokratiet indføres og den fulde suverænitet gives tilbage til irakerne. Torben Gettermann var som udsendt dansk diplomat førstehåndsvidne til årene 2003-05. Hans beretning tegner et til tider meget kritisk billede af en koalition, der var stærkt domineret af USA, og som langt fra var enige i mål og strategier.

Det store spørgsmål er: Hvordan vinder man freden efter krigens afslutning?

Bogen rummer en systematisk gennemgang af, hvordan Bush, Blair og Fogh i 2003 trak verden ud i krig mod Irak på et grundlag af fortielser, løgne, forfalskede dokumenter og oplysninger fra tortur af krigsfanger.

Den 14. maj 2007 skyder og dræber Jakob Bruun Larsen en iraker, da danske soldater falder i det hidtil værste baghold ved Basra. Jakobs ven, Henrik Nøbbe, bliver dræbt. Få måneder senere er Jakob blandt de sidste danske landsoldater, som forlader Irak.

I DU MÅ IKKE SLÅ IHJEL taler den unge soldat med sognepræst Flemming Pless om at miste og om at slå ihjel, og mange af livets store spørgsmål tages op: Er det nogensinde i orden at tage et andet menneskes liv? Kan man leve med det? Er nogen sag værd at dø for? Hvorfor vælger danske kvinder og mænd frivilligt at drage i krig? Hvordan kommer man videre efter tabet af en kammerat, kollega eller søn?

Det, der starter som en sjælesørgersamtale, bliver til en snak mellem to personligheder med stærke meninger, og både soldaten og præsten bliver udfordret på deres holdninger