Søgeresultater: 45

Meget er i årenes løb skrevet om den danske modstandsbevægelse under besættelsen. Fælles for en stor del af litteraturen er, at den primært er skrevet af mænd og handler om mænd. Men ét emne er i høj grad stadig underbelyst, nemlig kvindernes rolle. Kvinderne stod primært for at udføre sekretærarbejde, kurerarbejde, indkvartering og madlavning - funktioner, der muliggjorde mændenes udøvende aktioner mod tyskerne. Med denne bog retter Nina Bisgaard blikket mod de mange kvinder, der var basen og forudsætningen for hele modstandsbevægelsen og synliggør deres rolle i historien.
Nina Bisgaard (f. 1948) er en dansk lektor og forfatter. Hun er uddannet cand.mag i historie, dansk og italiensk ved Københavns Universitet og arbejder som lektor i historie og italiensk på HF og VUC i København. Som forfatter står hun bag flere udgivelser om kvinders rolle i historien, herunder "Kvinder i modstandskampen" fra 1986. Hun har desuden været medforfatter på bøgerne "Kvinde kend din krop", "Med søsterlig hilsen" og "Kvinder og kvindebevægelse".

"Vi kender dem ikke. Under Besættelsen udgjorde de et hemmeligt broderskab. Bortset fra ganske få, som på den ene eller den anden måde har stukket hovederne frem, er de lige så anonyme som dengang anonymiteten var dødsens nødvendig. Naboen, vennen, arbejdskammeraten, kollegaen, nevøen, niecen, ja måske selv kone og børn vidste ikke, hvem de var. Og ved det ikke den dag i dag. Inden i sig smækkede de en skuffe i. Fem år af deres liv. For de allerfleste den mest afgørende epoke i deres tilværelse. De unge år, hvor indtryk er førstegangs og stærke, hvor idealer endnu er i behold, hvor verden fremstår sort/hvidt: sorte tysker, hvide allierede."

I 1980’erne udtalte elleve modstandsmænd sig eksklusivt til Ninka om de mest definerende år af deres liv i forbindelse med tv-serien "Modstand 1940-45" på TV2. Disse interviews er samlet i "Om lidt er de borte" – og borte er de virkelig, men det arbejde, de udførte under krigen, vil aldrig blive glemt takket være denne bog. Anne Wolden-Ræthinge, også kendt som Ninka (1929-2016) var en dansk journalist og forfatter, der blandt andet udmærkede sig ved sine dybdegående portrætter og interviews af alt fra revykonger til royale, skuespillere til erhvervsfolk. I 1974 vandt Ninka den hæderkronede Cavlingpris for sine mange interviews.

Året er 1945 og foråret er godt på vej. I april får to søskende kontakt til en modstandsgruppe, og på helt tæt hold oplever de glæden og lettelsen, da befrielsen omsider er en realitet den 4. maj, og tyskerne efterfølgende begynder at trække sig tilbage. Ole E. Christiansens historiske bogserie "Historien om et sted" er en serie bestående af 10 bind. Hvert af seriens bind dykker ned i en spændende historisk periode og fortæller en historie fra netop denne tid. Serien kommer blandt andet omkring jernalderen, pesten, industrialiseringen og anden verdenskrig. Den danske forfatter Ole E. Christiansen (f. 1935) er uddannet lærer og har arbejdet som både lærer og skolebibliotekar. I 1964 udgav han sin første faglitterære bog under titlen "Rummet og stjernerne" om astronomi for børn, og i 1976 fik Christiansen sin romandebut med bogen "Slaven Ajan", som han selv illustrerede. I 1979 modtog han Danmarks Skolebibliotekarforenings børnebogspris, og netop børnebøgerne har igennem hele Christiansens forfatterskab været i centrum. Det er blandt andet kommet til udtryk med bøgerne "Skjolds mærkelige rejse" (1998) og den todelte serie "Heksen fra Orini" (1984).

Det er kommet adskillige bøger om Danmarks frihedskamp. Denne bog er ikke som de andre. Det er bogen om kromanden og nogle bønder og håndværkere i Hvidsted, som dannede Hvidsten-Gruppen, hvoraf tyskerne skød de otte. Det er bogen om det største drama i Danmarks kamp mod besættelsesmagten.

Axel Holm har fortalt denne historie med den ro og det lune, som karakteriserede Hvidsten-folkene, men også med den spænding, kampen gav. Vi lærer nogle ualmindelige danskere at kende, elskere af livet, modige i døden.

Forfatteren har løftet beretningen op på et plan, så den er mere end Hvidsten. Den er i sammentrængt form forudsætningen for og forløbet af den danske modstandsbevægelse.

Bogen slutter med offentliggørelsen af de henrettedes sidste breve - meget gribende dokumenter.

Hvidsten-Gruppen spillede en afgørende rolle under den danske modstandskamp. Gruppen opererede fra 1942-44, indtil den blev afsløret og taget af tyskerne.

Axel Holms bog om Hvidsten Gruppen står som en af de stærkeste fortællinger om modstandskampen i Danmark. Den udkom første gang i november 1945, og blev i løbet af det første år trykt i over 30.000 eksemplarer.

Historiker Aage Trommers doktorafhandling om jernbanesabotagens militære betydning under 2.verdenskrig i Danmark.

Historisk set har jødedom og kristendom haft et konfliktfyldt forhold til hinanden. Biskop over Københavns Stift (1934-1960) Hans Fuglsang-Damgaard (1890-1979) skulle blive afgørende for en ny forbrødring mellem de to kirkesamfund efter Anden Verdenskrig.

"Men her skete jo intet...
Denne bemærkning har jeg hørt mange gange under min research. Denne bog skulle gerne bekræfte, at der virkelig skete noget. Ikke blot over for de, der oplevede krigen, men også over for efterkrigsgenerationen. Overalt i Danmark skete der noget. Selvom der var fredeligt på Møn og ingen sabotage, var der aktivitet over og under overfladen. Alene Møns geografiske placering resulterede i aktivitet fra luften og til søs. De illegale ruter, de tyske forsøg ved Klinten og den tyske flygtningetrafik er historiske begivenheder, som mange lokalhistoriske værker må undvære."

Allan Huglstad fortæller om en af de danske landsdele, der er blevet forbigået, da historikerne skrev om Danmark under anden verdenskrig. For selvom det kan være svært at se de enkelte områders betydning og rolle under besættelsen, så var der ingen afkrog af det danske land, der helt gik fri af besættelsesmagten eller modstandsbevægelsens aktiviteter. Allan Huglstad (f. 1947) er dansk forfatter og officer. Han har blandt andet skrevet bøger om lokalhistorie og pædagogik. Han har undervist på Hærens Officersskole i logistik og humanitær folkeret og har blandt andet været udsendt som "Human Rights Officer" ved OSCE i Kosovo.

De fem forbandede år 1940-1945. Stærke ord og en kamp, der under besættelsen i Danmark stod mellem de gode og de onde. Mellem danskerne og tyskerne. Heltene var de modstandsfolk, der især fra august 1943 kæmpede mod tyskerne. Målet med modstanden var naturligvis Danmarks befrielse. Det sagde de i hvert fald. Men kradser man i overfladen, var motiverne og ikke mindst planerne for efterkrigstiden meget forskellige. Nogle ønskede bare at vende tilbage til tilstandene før krigen. Andre ønskede et nyt og mere moralsk Danmark, mens atter andre ønskede dramatiske forandringer. Måske endda en revolution. Det frygtede de etablerede politikere, og derfor blev mange politikere modstandens modstandere.

I bind 3 af Niels-Birger Danielsens anmelderroste storværk om den danske modstandsbevægelse skærpes den dramatiske kamp, og sabotageaktionerne eskalerer.
Bind 3 af det store værk om den danske modstandsbevægelse begynder i efteråret 1943, hvor sabotagen herhjemme antager mere militante former. Med Gestapos ankomst til landet i september 1943 følger også tortur mod tilfangetagne frihedskæmpere.
Kampen mod stikkerne – Gestapos danske håndlangere – tager til i denne periode, og med likvideringerne begynder et kontroversielt kapitel, der den dag i dag er belastende for efterkommere af både likvideringsmænd og ofre.
Tyskerne iværksætter clearingdrab som repressalie mod likvideringerne, og Werner Best forsøger i april 1944 at stoppe sabotagen ved at erklære en gidselpolitik. Fængslede sabotører vil blive stillet for krigsret og henrettet, hver gang en større sabotageaktion finder sted. Sabotagen standser ikke, men inden for få måneder bliver over 30 modstandsfolk henrettet i Ryvangen.
Frihedsrådet bliver dannet som en fælles ledelse, og militærgrupper i hundredvis etableres. Bind 3 slutter med Folkestrejken i København i juni/juli 1944, der med 100 dræbte civile københavnere bliver den største af alle konfrontationer med besættelsesmagten. Under strejken viser Frihedsrådet en politisk styrke, der får de etablerede politikere til at anerkende rådet som en ligeværdig aktør, der skal forberede befrielsen.

I krigens kølvand begynder ved slutningen af 2. Verdenskrig. Den beskriver hændelser i efterkrigstiden, der trækker dybe spor op til nutiden. Bogen tager fat, hvor forfatterens første bog Taget af tyskerne (2007) slap. Men bogen er dog et helt selvstændigt værk.

Sven Arvid Birkeland har en særlig evne til at finde folk, der ikke tidligere har villet fortælle. Han har fået dem til at åbne sig. I krigens kølvand udkom oprindeligt i 2009.

”Hvem er Nielsen?” spurgte Gestapos torturbøddel i jagten på den kommunistiske modstandsleder. Men Børge Houmann med de mange dæknavne fik dansk og tysk politi aldrig fat i.

For første gang kommer nu en samlet fortælling om Børge Houmann og kommunisternes illegale tilværelse i det besatte København. Bogen tager læseren med til de hemmelige trykkerier på Frederiksberg, til fængselsbarakkerne i Horserød og til BOPA’s sabotage- og likvideringsaktioner. Den beretter om de kvinder, som hjalp Houmann helskindet gennem fire år under jorden. Om varig kærlighed i skjulestederne på Nørrebro. Om modstandskampens fysiske og psykiske pris.

Men det er også en fortælling om, hvor meget en politisk idé kan fylde i et menneskes tilværelse. Om en eksistentiel forvandlingsproces fra håbefuld digter til stålsat partisoldat. Om et liv i kommunismens tjeneste fra Josef Stalin til Murens fald. Børge Houmanns dramatiske tilværelse byder på en anderledes rejse gennem Danmark og Europa i det 20. århundrede.

Dorthe Emilie Røssell var seks år, da anden verdenskrig brød ud. I flere år var lille Dorthe og hendes dukkevogn kurer for farens modstandsgruppe, indtil faren og moren blev arresteret en lun Sct. Hansaften i 1944 af Gestapobødlen Ib Birkedal Hansen. Grædende spørger den lille pige, hvornår hun vil få sin far at se igen. Hvortil Birkedal svarer: Hvis han ikke er kommet tilbage inden for en time, har jeg stillet ham op ad en mur og skudt ham. "En enestående beretning." Berlingske Tidende 5 ***** "Oplagt til undervisning." Folkeskolen.