Søgeresultater: 39

Samarbejde/Modstand - et stadigt dilemma er blevet til på baggrund af en høring, der fandt sted i 2005 med Jørn Bro, Bo Lidegaard og Herbert Pundik i panelet. Deres oplæg og den efterfølgende debat giver i kort og overskuelig form et overblik over de konflikter og politiske dilemmaer, der var i Danmark under den tyske besættelse, og som til stadighed diskuteres.

Frode Jakobsen har altid været kæmpet to krige: den indre og den ydre.
Den indre omhandler Jakobsens værdigrundlag, hvor etikken og menneskeligheden altid har været i højsæde. Den ydre kom særligt til syne under anden verdenskrig, og udgjordes af kampen mod nazismen.
I "Om to krige" reflekterer politikeren og modstandslederen dog også over det faktum, at selvom den oprindelige ydre fjende (nazismen) er overvundet, bliver den ved med at dukke op i nye former for trusler, der terroriserer samfundet. Frode Jakobsen (1907-1997), dansk politiker, modstandsleder og forfatter. Medstifter af foreningen Dansk Studiering, som i 1943 blev omdannet til en illegal organisation, der spillede en stor rolle i modstandsbevægelsen under anden verdenskrig. I 1945 blev han valgt for Socialdemokratiet, hvor han var MF indtil 1973. Jakobsen har desuden udgivet en række bøger, der fortæller om hans erindringer og erfaringer fra sine mange år i politik.

Lulu er 15 år i marts 1943. Hendes forældre bekymrer sig ikke særlig om krigen, men Lulu er ikke ligeglad. Hun kommer med i en modstandsgruppe og må gå under jorden.

Besættelsen og modstandskampen er en omvæltningstid, ikke blot for Danmark, men også for Lulu. Isoleret fra forældrene må hun finde sine egne ben at stå på, og da befrielsen kommer, har hun endelig sluppet sit tag i barndommen og er blevet voksen.

Bogen udkom oprindeligt i 1988 på forlaget Borgen.

Der var ingen stor hyldest til de danske modstandskvinder, da Anden Verdenskrig var slut, og de fylder ikke meget i arkiver og historiebøger. Men de var der. De er her.

Nogle af disse stærke kvinder valgte at gå aktivt ind i kampen for et frit land, vel vidende at modstandsfolk blev både mishandlet, fængslet og henrettet af tyskerne. Andre kæmpede for at holde sammen på familien, mens deres mænd og sønner aften efter aften forsvandt ud i det mørklagte Danmark til aktioner eller våbenmodtagelser, og de selv sad tilbage med angsten. For mange af kvinderne blev prisen næsten ubærlig; de mistede deres kære eller endte selv i koncentrationslejrenes helvede.

Bogen fortæller den dramatiske historie om kvindernes modstandskamp under og efter besættelsen og er blevet til på baggrund af omfattende research samt en lang række interviews med tidligere modstandskvinder og deres familier.

Modstandsmanden Jørgen Kieler bliver arresteret og deporteret til Tyskland af Gestapo i 1944 efter en fejlslagen sabotageaktion. Efter korte stop i Frøslevlejren og kz-lejren Neuengamme når han en brutal endestation: kz-lejren Porta Westfalica. I modsætning til mange af de andre fanger overlever Jørgen Kieler lejropholdet – men kun med nød og næppe. Da Kieler kommer hjem til Danmark efter Befrielsen, bliver han mødt med tavshed. Man ville helst glemme, hvad der var sket. Men den går ikke, hvis man spørger Kieler – for man skal blive ved med at huske, hvad der nøjagtigt skete både i de mørke år under krigen og bagefter. I "Før jeg siger farvel" gør Kieler en sidste status over de omkostninger, som krigen, modstandskampen og opholdet i kz-lejren har haft for ham som person og for Danmark, og han siger sin utvetydige mening om besættelsen, værnemagerne, samarbejdspolitikken og danskernes hang til at stikke hovedet i busken. Men han fortæller også om et stærkt broderskab, kærligheden og følelsen af at gøre det rigtige, dengang det brændte på for Danmark i 1940.

Meget er i årenes løb skrevet om den danske modstandsbevægelse under besættelsen. Fælles for en stor del af litteraturen er, at den primært er skrevet af mænd og handler om mænd. Men ét emne er i høj grad stadig underbelyst, nemlig kvindernes rolle. Kvinderne stod primært for at udføre sekretærarbejde, kurerarbejde, indkvartering og madlavning - funktioner, der muliggjorde mændenes udøvende aktioner mod tyskerne. Med denne bog retter Nina Bisgaard blikket mod de mange kvinder, der var basen og forudsætningen for hele modstandsbevægelsen og synliggør deres rolle i historien.
Nina Bisgaard (f. 1948) er en dansk lektor og forfatter. Hun er uddannet cand.mag i historie, dansk og italiensk ved Københavns Universitet og arbejder som lektor i historie og italiensk på HF og VUC i København. Som forfatter står hun bag flere udgivelser om kvinders rolle i historien, herunder "Kvinder i modstandskampen" fra 1986. Hun har desuden været medforfatter på bøgerne "Kvinde kend din krop", "Med søsterlig hilsen" og "Kvinder og kvindebevægelse".

"Vi kender dem ikke. Under Besættelsen udgjorde de et hemmeligt broderskab. Bortset fra ganske få, som på den ene eller den anden måde har stukket hovederne frem, er de lige så anonyme som dengang anonymiteten var dødsens nødvendig. Naboen, vennen, arbejdskammeraten, kollegaen, nevøen, niecen, ja måske selv kone og børn vidste ikke, hvem de var. Og ved det ikke den dag i dag. Inden i sig smækkede de en skuffe i. Fem år af deres liv. For de allerfleste den mest afgørende epoke i deres tilværelse. De unge år, hvor indtryk er førstegangs og stærke, hvor idealer endnu er i behold, hvor verden fremstår sort/hvidt: sorte tysker, hvide allierede."

I 1980’erne udtalte elleve modstandsmænd sig eksklusivt til Ninka om de mest definerende år af deres liv i forbindelse med tv-serien "Modstand 1940-45" på TV2. Disse interviews er samlet i "Om lidt er de borte" – og borte er de virkelig, men det arbejde, de udførte under krigen, vil aldrig blive glemt takket være denne bog. Anne Wolden-Ræthinge, også kendt som Ninka (1929-2016) var en dansk journalist og forfatter, der blandt andet udmærkede sig ved sine dybdegående portrætter og interviews af alt fra revykonger til royale, skuespillere til erhvervsfolk. I 1974 vandt Ninka den hæderkronede Cavlingpris for sine mange interviews.

Det er kommet adskillige bøger om Danmarks frihedskamp. Denne bog er ikke som de andre. Det er bogen om kromanden og nogle bønder og håndværkere i Hvidsted, som dannede Hvidsten-Gruppen, hvoraf tyskerne skød de otte. Det er bogen om det største drama i Danmarks kamp mod besættelsesmagten.

Axel Holm har fortalt denne historie med den ro og det lune, som karakteriserede Hvidsten-folkene, men også med den spænding, kampen gav. Vi lærer nogle ualmindelige danskere at kende, elskere af livet, modige i døden.

Forfatteren har løftet beretningen op på et plan, så den er mere end Hvidsten. Den er i sammentrængt form forudsætningen for og forløbet af den danske modstandsbevægelse.

Bogen slutter med offentliggørelsen af de henrettedes sidste breve - meget gribende dokumenter.

Hvidsten-Gruppen spillede en afgørende rolle under den danske modstandskamp. Gruppen opererede fra 1942-44, indtil den blev afsløret og taget af tyskerne.

Axel Holms bog om Hvidsten Gruppen står som en af de stærkeste fortællinger om modstandskampen i Danmark. Den udkom første gang i november 1945, og blev i løbet af det første år trykt i over 30.000 eksemplarer.

Historiker Aage Trommers doktorafhandling om jernbanesabotagens militære betydning under 2.verdenskrig i Danmark.

Historisk set har jødedom og kristendom haft et konfliktfyldt forhold til hinanden. Biskop over Københavns Stift (1934-1960) Hans Fuglsang-Damgaard (1890-1979) skulle blive afgørende for en ny forbrødring mellem de to kirkesamfund efter Anden Verdenskrig.

Modstandskampens børn fortæller den dramatiske historie om en samling danske familier i krig, flettet sammen af stem­mer fra to generationer. Bogen handler om ni tapre unge mænd og kvinder, der traf et valg, da nazisterne besatte Danmark i 1940: De gik til kamp, og betalte prisen. Otte af dem blev taget af tyskerne og deporteret til tugthuse eller koncentrationslejre i Tyskland. En nåede at flygte til Sverige. Bogen handler også om deres børn, om generationen efter, om ni mænd og kvinder, der voksede op i krigens skygge og betalte en anden pris. Børn, hvis forældre nok var helte, men som også var traumatiserede af krigen, både af selve modstandskampen og af det tyske fangenskab. En af konsekvenserne var, at selvom familierne på overfladen var velfungerende og normale, så lå disharmonien og traumerne og lurede lige nedenunder. Der var tabuer, som blev mødt med rungende tavshed eller pludselige uforklarlige raseriudbrud. Modstandskampens børn tager afsæt i forældrenes breve, dagbøger og erindringer fra besættelsen, og i interviews med og tekster fra deres døtre og sønner. Resultatet er en fortæl­ling om krig og fred, om mod og svigt, om traumer, der går i arv, og om de følger krigen fik for frihedskæmperne selv og ikke mindst for deres børn, som voksede op med de ulykkeli­ge konsekvenser af et valg, de ikke havde haft indflydelse på. Det er samtidig en beretning om forståelse og tilgivelse, og om at komme overens med, hvem man er, og hvor man kommer fra. De ni voksne børn, der medvirker i bogen, er: Steen Klitgård Povlsen, Jytte Windel Kahr, Annette Holtze, Lise Baastrup, Ester Christiansen, Kjeld Malthe-Bruun, Mariann de Lorenzi, Tonny Bartram og Ulla Lunn.

Valgene der skilte. Om besættelsestidens kampe. Formålet med bogen er at sætte nyt lys på det sønderjyske modstandsarbejde og herigennem også at rette spottet mod de grupper, der helt eller delvist misbilligede frihedskampens værdier. En sådan beskrivelse af de modstandere, som modstandsbevægelsen i Sønderjylland kæmpede imod, kan risikere at efterlade det indtryk, at der stort set ikke var nogen, der sympatiserede med frihedskampen. Det ville imidlertid langt fra være i overensstemmelse med virkeligheden. Opbakningen i den sønderjyske befolkning var lige så stor som andre steder, når den hjemmetyske del af befolkningen lades ude af betragtning, idet disse i sagens natur ikke kunne sympatisere med ønsket om at få tyskerne sendt syd for grænsen.