Søgeresultater: 18

Et billede af den lovløshed, der prægede Danmark i tiden efter politiets internering i september 1944. Øvig Knudsen tager udgangspunkt i den utrolige historie om den velbegavede og charmerende århusianske grosserersøn Ib Birkedal Hansen, der endte som torturbøddel for Gestapo: Den person, tyskerne henvendte sig til, når der var virkelig hårdføre benægtere blandt de modstandsfolk, der skulle forhøres. Og han svigtede aldrig. Med eksempelløs råhed og brutalitet, loyale kammerater og kvindelige lokkeduer spredte han skræk og rædsel omkring sig. Illustreret. "Et brag af en bog. Måske en af de bedste af de mange, der er skrevet om besættelsestidens helte, skurke og forvredne skæbner." Jens Holsøe i Politiken "En skelsættende dokumentarisk beretning." Thomas Thurah i Information Se også hjemmesiden Peter Øvig Knudsen

I Danmark kender de fleste ekspressionisten Emil Nolde som et offer for nazismen. I virkeligheden var han selv nazist, og hans malerier skal derfor ses i et helt nyt lys.
Emil Nolde er kendt som kunstneren, der af de tyske nazistister i 1941 fik forbud mod at male, og hvis malerier blev fjernet fra tyske museer. Han var selv medvirkende til, at det er den historie, vi har hørt, og en velvillig skare af tyske politikere, forfattere og kunstkritikere og understøttede efter Anden Verdenskrig den udlægning. Også ledelsen på Nolde-museet lige syd for den dansk-tyske grænse var bevidst med til at skabe en usand fortælling.
Hans Christian Davidsen har i 20 år været på sporet af Noldes antisemitiske holdninger og hans fascination af nazismen, og han har i mange år forsøgt at få adgang til arkiverne på Nolde-museet. Det blev først for alvor muligt, da museets nuværende leder tiltrådte. I museets arkiver fandtes en omfattende korrespondance mellem Nolde og hans kone, Ada, som viser, at de begge beundrede Adolf Hitler.
Der er gennem tiden skabt myter om mange af Noldes billeder, der ikke holder længere. Andre værker skal ses i et helt nyt lys. For selv om han aldrig tilpassede sin kunst til nazisternes smag, så tog hans motivvalg en drejning efter Hitlers magtovertagelse i 1933. Nolde malede værker for at indynde sig i toppen af nazistpartiet. I bogen gennemgås det, hvilke malerier der er der tale om, og hvordan de kan tolkes i dag.
Nolde blev født i 1867 som Hans Emil Hansen i byen Nolde, der siden 1920 har været en del af Danmark. Hans familiebaggrund var sønderjysk-tysk-frisisk, og han beholdt sit danske statsborgerskab fra 1920 og til sin død.

Hun blev døbt Anna Marie Christensen. I sit videre livsforløb benyttede hun mere end ti forskellige navne, de fleste dæknavne for hendes rolle som stikker for Gestapo. Det kendteste var »Jenny Holm«. Kamæleonen er hele historien om Jenny Holm (1916-1999), kvinden, der mod krigens slutning skiftede side. Det er historien om hendes talrige ofre og elskere, om den sexfikserede retspsykiater, hun betroede sig til, den inhabile dommer, der dømte hende, og om ægtemanden, der i 50 år var uvidende om hendes fortid. Efter retsopgøret og nogle års afsoning formåede Jenny Holm at skjule sin nazistiske fortid for omverdenen, og hun skabte sig en helt ny identitet og en strålende karriere i København som kendte menneskers yndlingshealer. Henrik Werner Hansen har i sin research til bogen gransket historiske dokumenter og eksisterende litteratur og fra familie og bekendte
til Jenny Holm indhentet oplysninger, der ikke tidligere har været
offentliggjort. Henrik Werner Hansen (f. 1944) er uddannet jurist fra Københavns Universitet. I mere end 35 år har han arbejdet i politi- og anklagemyndig-heden – i perioden 1980-2005 som chefanklager ved politimesterembedet i Kolding, hvor han i 2006 blev konstitueret som politimester. Efter at være blevet pensioneret har Henrik Werner Hansen foruden at holde foredrag og skrive bøger og artikler arbejdet ved Kolding Politimuse-um. Der var her, han for alvor fattede interesse for sagen Jenny Holm.

Den 4. september 1944 bliver forfatteren Hans Fallada indlagt på en anstalt for "sindslidende forbrydere" på ubestemt tid. Han er tilsyneladende en færdig mand: Fysisk og psykisk nedbrudt, alkoholiseret og i skrivekrise. Men Fallada udnytter opholdet til at blive afvænnet – og til at skrive. Nu vil han aflægge vidnesbyrd. Netop her i "dødehuset" mener han, at tiden er inde til et opgør med naziregimet og til at retfærdiggøre de smertefulde kompromisser og indrømmelser, han som forfatter i Det Tredje Rige så sig nødsaget til at foretage. I sin fængselsdagbog beskriver Fallada kollektivets forfald under nazisterne; om spioner og angivere og de mange tragiske skæbner i hans nærmeste omgangskreds – deriblandt Ernst Rowolht og Emil Jannings. Eftersom Fallada er under konstant overvågning i fængslet og for at spare på den beskedne mængde papir, han har til rådighed, udvikler han en slags mikrografisk hemmelig skrift, som kun møjsommeligt kan tydes under lup. En søndag i oktober 1944 får Hans Fallada en dags udgang. Under skjorten smugler han de hemmelige optegnelser ud af anstalten.

MUSSOLINI OG HITLER klargør med afsæt i ny forskning, hvordan Mussolini langtfra var den politiske amatør, eftertiden har gjort ham til. Nok var det fascistiske Italien mindre ideologisk funderet end Nazityskland, men Mussolini var Hitlers læremester udi selviscenesættelse og folkeforførelse.

Adolf Hitler Navnet er synonymt med et af de værste diktaturer i historien, med folkemord og Anden Verdenskrig.
Han forårsagede ubeskrivelige lidelser for millioner af mennesker. Man er på én gang fascineret og frastødt, og
ønsker svar på spørgsmålet: Hvordan kunne det gå til?
I Hitler fortæller Ian Kershaw om Hitlers liv fra fødslen i Østrig til selvmordet i det udbombede Berlin. Om hvordan en så bizar særling
som Hitler kunne tage magten i Tyskland; et moderne, kompliceret, økonomisk udviklet og kulturelt fremtrædende land. Og om hvordan
Hitler udøvede sin magt ved hjælp af store demagogiske evner og et sikkert blik for, hvordan han hensynsløst kunne udnytte sine
modstanderes svagheder.

Rystende portrætter af de almindelige mennesker som udførte nazisternes mord. Denne bog præsenterer læserne for et katalog af udvalgte nazistiske gerningsmænd og kvinder, der deltog i mordet på regimets sindslidende og handikappede og på de europæiske jøder i de tre udryddelseslejre Belzec, Sobibor og Treblinka fra 1940-43. I denne periode ledede ’T4’ i Berlin ’eutanasi’-aktionen og ’Aktion Reinhardt’ indtil organisationens officielle ophør som ’mordcentral’ i 1943. Anders Otte Stensager gør detaljeret rede for nazisternes morderiske organisation. Hvordan var den indrettet? Hvilke opgaver skulde udføres? Men han sætter samtidig ansigt på de mennesker, som havde mord som deres daglige arbejde. Hvem var de, og hvad var deres baggrund?

Franz Stangl, født i Østrig i 1908, var en af de mest eftersøgte krigsforbrydere fra Anden Verdenskrig. Han startede i kriminalpolitiet i Linz, var involveret i nazisternes eutanasiprogram med drab på sindslidende og blev derefter lejrkommandant for to af de mest berygtede udryddelseslejre, Sobibor og Treblinka i Polen. Efter tyskernes kapitulation flygtede han til Brasilien, men blev mange år senere fundet og retsforfulgt i Vesttyskland. I 1970 blev han dømt for medvirken til mord på mindst 400.000 mennesker. Ved siden af beretningen om Stangls liv og karriere giver bogen en detaljeret beskrivelse af eutanasiprogrammet og af gennemførelsen af jødeudryddelserne i Polen under Aktion Reinhardt. Samtidig præsenteres læseren for en række af de gerningsmænd og -kvinder, som sammen med Stangl deltog i ”medlidenhedsdrabene” og derefter medvirkede til gennemførelsen af “Die Endlösung”. Endelig gives et indblik i nazisternes flugtruter ud af Europa og de diplomatiske forviklinger, der førte til Stangls udlevering og dom. Bogen er den første samlede biografiske skildring, der er skrevet om Gestapomanden og familiefaderen Franz Stangl. Den baserer sig på forfatterens gennemgang af et særdeles omfangsrigt og ikke tidligere offentliggjort historisk kildemateriale fra en lang række udenlandske arkiver, herunder vidneudsagn fra overlevende og medgerningsmænd.

I udryddelseslejrene Belzec, Sobibor og Treblinkai Polen blev der i årene 1942-43 dræbt ikke færre end 1,7 mio. jøder. Hvad færre nok ved er, at nazisternes såkaldte eutanasi-program udgjorde en prolog til massemordet. Mordprogrammet, som blev administreret fra Berlin, havde udelukkende til hensigt at dræbe sindslidende og handikappede i seks udvalgte mordanstalter eller ”eutanasicentre.” Hovedparten af de ansvarlige kom til at udgøre kernen i det faste mandskab i Belzec, Sobibor og Treblinka under ”Aktion Reinhardt”, som var kodenavnet for den tyske plan om at udrydde alle Polens jøder i Generalguvernementet. En af de mest berygtede fra Aktion Reinhardt var kriminalkommissæren fra Stuttgart Christian Wirth (1885-1944) — af mandskabet også kaldet Christian den Grusomme. Bogen er den første samlede biografi, der hidtil er skrevet om Wirth. Samtidig afslører bogen flere hidtil ukendte danske vinkler på historien. Flere danskere med sindslidelser blev således dræbt i de seks mordanstalter, og en SS-mand med dansk familiebaggrund deltog i udryddelsen af jøderne i Sobibor.

Historien om den danske patriot, der på grund af politisk og moralsk blindhed valgte forkert og gik i tysk tjeneste i Waffen-SS og blev indsat på østfronten, først som officer og siden som general.

I Djævlens dagbog får man via afslørende og hemmeligholdte optegnelser et skræmmende indblik i tankegangen hos en af Hitlers chefideologer, Alfred Rosenberg, der bl.a. formulerede nogle af de grundlæggende principper bag Det Tredje Riges masseudryddelser.

Da alle andre siger nej, tilbyder præsident Roosevelt ambassadørposten i Berlin til historieprofessoren William Dodd, der bliver USA's ambassadør i Tyskland fra 1933 til 1937. I begyndelsen er både han og hans seksuelt frisindede datter Martha naivt betagede af nazismens dynamik og energi, og Martha indleder et forhold til lederen af Gestapo. Da volden eskalerer, håber den amerikanske ambassadør på en mildere kurs fra de tyske magthavere, men Hitler har kun hån til overs for ham. Og i USA gider ingen høre på ambassadørens bekymringer. Anmeldelser: ”Mesterligt fortalt” Information ”Uden sammenligning hans bedste historiske roman” The New York Times ”Fortæller en fascinerende historie ekstremt godt” Financial Times ”Et imponerende historisk værk” Newsweek "Læseværdig som en elegant thriller” The Washington Post