Søgeresultater: 6

Siden Uffe Ellemann-Jensen forlod dansk politik, har han arbejdet videre med sine hjertesager: de baltiske landes selvstændighed, det europæiske samarbejde, menneskerettigheder og international sikkerhedspolitik. I denne bog fortæller han veloplagt og skarpt om den verden – og det Danmark – han selv har været med til at forme. Vi hører om Putin, Trump, Brexit, karikaturkrisen og Mellemøsten. Om betydningen af uafhængige medier i en tid med fake news og WikiLeaks og om vigtigheden af det liberale demokrati som garant for et liv i frihed og tryghed.
Uffe Ellemann-Jensen fortæller også om det nære: om at have en søn og en datter i politik, om at blive ældre, om helbredet, glæder og sorger – og om at bruge tiden på det og dem, man holder af.

Fortællinger fra et land i forandring. I fem årtier var Burma – eller Myanmar, som landet hedder nu – lukket som en knytnæve. Der var langt fra Kiplings vej til Mandalay og flyvefisk i leg til burmesernes virkelighed af undertrykkelse, fattigdom og borgerkrig under et brutalt militærdiktatur. Kun i templerne og hos buddhistmunkene har burmeserne hele vejen gennem angsten og afmagten kunnet hente styrke, lærdom og trøst, mens militærjuntaens generaler har solgt ud af landets rigdomme og stukket pengene i foret. Aung San Suu Kyis hjemvenden i 1988 blev et vendepunkt. Hun gav stemme og mod til burmeserne og blev fra sin husarrest deres ikon med sin stædige og fredelige kamp for demokrati. Langsomt, frygteligt langsomt, løsnedes knytnævens greb; omverdenen fik glimt af generalernes brutale fremfærd – under Munkeopstanden i 2007, dernæst efter orkanen Nargis’ hærgen året efter. Forude tegnede sig svage konturer af en lysere fremtid. I dag spiller Aung San Suu Kyi en aktiv rolle i politik. Aviserne skriver om menneskerettigheder, og der har været frit suppleringsvalg til parlamentet. Endnu er de praktiske resultater beskedne, men glæden ved den genfundne frihed i det vidunderligt smukke land og håbet om en fremtid uden undertrykkelse og sult er umiskendelig. Og hvem ved, om det sagnomspundne land sydøst for Suez ligefrem kan tjene som forbillede for demokratiske reformer andre steder i verden?

Tredje bind af Ritt Bjerregaards erindringer er en beretning om bureaukrati, magt og alliancer, men også med personlige overvejelser om livet som politiker.
Udenfor begynder med formandsopgøret i Socialdemokratiet, hvor Poul Nyrup Rasmussen tog over efter Svend Auken. Med skiftet ændredes også Ritt Bjerregaards position i partiet, og da Nyrup dannede regering efter ti år i opposition, måtte hun konstatere, at hun trods et højt personligt stemmetal ikke kom med på ministerholdet.
I stedet blev hun udpeget som EU-kommissær, og fortællingen om de knap fem år i Bruxelles fra 1994 til 1999 er en øjenåbnende og aktuel insider-beretning om bureaukrati, magt og alliancer – og om vigtigheden af at værne om det fællesskab, der giver lille Danmark muligheder i en stor og kompleks verden. Vi hører selvfølgelig også om forløbet omkring Kommissærens dagbog, der endnu en gang bragte hende i modvind. Men først og fremmest handler det om kampen for miljøet – et område, hun havde været optaget af gennem 1980’erne, og som hun kom til at arbejde videre med som fødevareminister, da hun vendte tilbage. Hvorfor blev jeg aldrig statsminister? lyder det provokerende spørgsmål, Ritt stiller sig selv, og svaret rummer selvindsigt og refleksioner over magtens væsen og kvinders stilling i politik.
Ritt slutter sin fortælling med tanker om det at blive gammel – om at holde af sin 78-årige krop, som den ser ud, og om have det godt, selvom man er syg.

Hvordan kan det være at Rusland altid ender med en tsar, uanset om de har enevælde, kommunisme eller demokrati? Hvad enten den stærke mand så hedder Ivan den Grusomme,
Josef Stalin eller Vladimir Putin?

Mystikken om Putin er en aktuel og kontroversiel bog af den russisk/amerikanske journalist Anna Arutunyan, der har arbejdet som politisk korrespondent fra Moskva igennem ti år.

Anna Arutunyan viser at det velkendte spørgsmål "Hvem er Putin?" i virkeligheden er et trickspørgsmål: for at forstå Putin må man forstå den russiske mentalitet, der har tilladt Putin at
blive, den han er.

Anna Arutunyan dykker ned i Ruslands mørkeste hjerte, og fortæller en historie, som nok ikke kommer til at vække glæde hos magthaverne, men som til gengæld er øjenåbnende nyt for alle os, der betragter "Bjørnen i Øst" med lige dele undren og bekymring, hver gang der rasles med sablerne.

Ovenpå er fjerde og sidste bind i Ritt Bjerregaards anmelderroste erindringer.

I næsten fem år boede TV's korrespondent Simi Jan i nogle af verdens farligste lande, Pakistan og Afghanistan. Det blev ikke alene en intens kærlighedsaffære med de to nationer, men også en personlig rejse, hvor hun fandt sin egen snørklede historie og identitet midt i krigen. Simi Jan mødte hævntørstige talebankrigere og sexede fotomodeller. Fik tilbudt ægteskab af en grønøjet mullah og var hjemme hos en mor, der er parat til at miste sin søn i hellig krig. Hun oplevede arrangerede ægteskaber – mellem kristne – og drak te hos ”Talebans Godfather”, der trænede hellige krigere i Afghanistan i 1980’erne. Til te hos Taleban er Simi Jans personlige og stærke beretning om en evig søgen efter den anden side af historien. Om hvordan kampen mod terror påvirkede og forandrede de to lande i de skelsættende år, hun boede der. Og om at møde grænseløs gæstfrihed fra fremmede, der lever midt i en anden virkelighed. Simi Jan er hædret med Berlingske Fonds Journalistpris 2012. Hun er modtager af Dansk Kvindesamfunds Mathildepris 2012 og blev i 2008 kåret som Årets TV-Talent.